Primære SATISFY-data: Mitapivat viser overbevisende effekt hos patienter med arvelig sfærocytose

EHA: 13 ud af 23 patienter nåede hæmoglobin-endemålet i fase II-studiet SATISFY, som har undersøgt behandling med Pyrukynd (mitapivat) blandt voksne patienter med arvelige membransygdomme i de røde blodceller. Det er en flot responsrate, og vi håber på sigt at undersøge stoffet hos børn og forhåbentlig vise, at mitapivat kan være et sikkert og godt alternativ til fjernelse af milten, siger overlæge Andreas Glenthøj.

De primære data fra SATISFY blev præsenteret ved det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde 2025 (abstract #S297). Andreas Glenthøj, overlæge, klinisk lektor og leder af Dansk Center for Røde Blodceller på Rigshospitalet, er initiativtager til studiet, som udgår fra Dansk Center for Røde Blodceller i samarbejde med sites i Holland og Canada.

”Det er rigtig positivt at se, at så mange af patienterne i studiet responderer på behandlingen og oplever, at deres hæmoglobin stiger,” siger Andreas Glenthøj.

I SATISFY er mitapivat (100 mg dagligt) afprøvet blandt 24 patienter med arvelige erytrocyt-membranopatier, herunder sfærocytose (n=16), stomatocytose (n=4) og CDA II (n=4). De havde en gennemsnitlig hæmoglobin (Hb)-koncentration på <11,0 g/dL for kvinder og <13,0 g/dL for mænd inden inklusion. Studiets primære endepunkt var sikkerhed, mens sekundære endepunkter inkluderede effekt, defineret som Hb-respons på ≥1 g/dL sammenlignet med baseline, ændring i hæmolytiske markører og patientrapporterede outcomes (PRO).

”Når vi dykker ned i subgruppe-analyserne, ser vi helt tydeligt, at det er patienterne med arvelig sfærocytose, der driver den samlede effekt. 12 ud de 13 patienter i studiet, som nåede hæmoglobin-endepunktet, var patienter med sfærocytose. For patienter med CDA II og stomatocytose så vi ikke samme effekt. Det er små patienttal, så det er for tidligt at konkludere, at behandlingen ikke virker i CDA II og stomatocytose, men signalet er ikke så overbevisende,” siger Andreas Glenthøj.

23 ud af 24 inkluderede patienter gennemførte de 32 ugers behandling. Patienter med PK-mangel, hyppige blodtransfusioner (≥5 i de seneste 12 måneder) og/eller anden signifikant komorbiditet var ekskluderet.

Mere viden på vej

Mitapivat virker ved at aktivere pyruvatkinase, hvilket bidrager til at forbedre glukosemetabolismen i de røde blodceller, og dermed øge produktion af ATP, stabilisere cellemembranen og reducere hæmolyse. For knap tre to år siden blev mitapivat tilgængeligt for patienter med pyruvatkinase (PK)-mangel i USA og Europa, og siden har lægemidlet demonstreret potentiale inden for en bred vifte af hæmolytiske anæmier, herunder seglcellesygdom og thalassæmi. Herhjemme er mitapivat fortsat ikke en tilgængelig behandling for patienter med PK-mangel, da firmaet endnu ikke har ansøgt Medicinrådet om vurdering.

Inden for de senere år har studier i mus vist, at mus med sfærocytose kunne undgå at få fjernet milten, hvis de blev behandlet med mitapivat. Prækliniske studier har desuden indikeret, at øget ATP-tilførsel havde en positiv effekt på andre membransygdomme i de røde blodceller. 

”Alt i alt tydede det på, at det var en god ide at give mere energi til de røde blodceller hos patienter, der lider af sygdomme, hvor de røde blodceller ikke virker, som de skal. Den tese lader jo til at holde stik, hvad angår sfærocytose. Vi ved endnu ikke, hvorfor effekten ikke sætter lige så meget igennem inden for stomatocytose og CDA II, men vi kører et laboratorie-studie, hvor vi forsøger at blive klogere på de forskellige membranopati-subtyper, og hvordan de reagerer på behandling med mitapivat,” siger Andreas Glenthøj.  

Effektdata fra SATISFY viser en gennemsnitlig ± standardafvigelses-stigning i Hb på 1,0 g/dl ± 0,9 (p<0,001). 57 procent af patienterne nåede effektmålet, hvoraf 92 procent havde arvelig sfærocytose. Retikulocyt-tallet (forstadier til de røde blodceller red.) blev reduceret fra 257 ± 166 ved baseline til 190 ± 116 x 109/L ved uge 32 (p < 0,001), og total bilirubin blev reduceret fra 3,4 ± 2,2 til 2, 0 ± 0,9 mg/dL (p < 0,001). LDH og haptoglobin forblev stabilt henover studieperioden. 

De behandlingsrelaterede bivirkninger (TEAEs) var generelt milde og konsistente i forhold til tidligere safety-rapporteringer for mitapivat fra andre kliniske studier. De mest almindelige TEAEs var hovedpine, infektioner i de øvre luftveje og søvnløshed. Der blev observeret to alvorlige AEs, som ikke var relateret til mitapivat. 

Skal testes i børn 

Andreas Glenthøj håber, at resultaterne fra SATISFY kan åbne op for, at behandling med mitapivat kan blive afprøvet blandt børn med arvelige membransygdomme i de røde blodceller. For det er i virkeligheden her, at potentialet og behovet er allerstørst, siger han.

”Hos patienter med sfærocytose kan man fjerne milten, hvilket hos nogen vil reducere symptombyrden ret markant og bidrage til, at de får en mere normal barndom og livskvalitet. Men indgrebet medfører øget risiko for alvorlige blodpropper, infektioner og sepsis. Så det ville være en kæmpestor fordel for børnene og deres forældre, hvis vi kunne sparre dem for indgrebet og i stedet behandle dem med mitapivat. Vi håber derfor meget, at vi kan få lov at udvide studie med en børne-kohorte – men desværre kan det godt tage årevis at nå dertil.”

For patienter med stomatocytose og CDA II er fjernelse af milten ikke en god behandlingsmulighed, da indgrebet medfører en betydeligt øget risiko for dødelige tromboser ved stomatocytose, og effekten er begrænset ved CDA II. Patienter med disse to sygdomme behandles derfor primært med blodtransfusioner ved behov. 

”Vi havde håbet at se en større effekt af mitapivat hos patienter med stomatocytose og CDA II, da det i praksis er de patienter, der har det største unmet need. Men på baggrund af det nuværende datasæt lader mitapivat ikke til at have den effekt, vi havde håbet på. Der starter snart et tvillingestudie til SATISFY op i Canada – og måske kommer til at ændre sig, når vi har et større patientmateriale at vurdere effekten ud fra,” siger Andreas Glenthøj.