Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin


DMCG-forpersoner giver deres bud: Sådan bliver 2025

Et nyt år er skudt i gang, og det betyder 12 måneder med rum for fremskridt, nye lægemiddelanbefalinger, publicering af vigtige data og mulighed for at realisere visioner på det hæmatologiske område. Hæmatologisk Tidsskrift har bedt forpersonerne for de hæmatologiske DMCG’er om at komme med deres bud på, hvad de forventer og håber på, at 2025 kommer til at byde på.

Læs DMCG-forpersonernes bud her: 

Tarec Christoffer El-Galaly

Første bud kommer fra…

Tarec Christoffer El-Galaly, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin – Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og forperson for Dansk Lymfom Gruppe (DLG).

Hvilke igangværende kliniske studier (danske og udenlandske), afventer du data fra med spænding?

Jeg er spændt på at få data fra de studier, der ser på optimering af førstelinjebehandling til lymfompatienter med højrisikosygdom – og forbedring af første linje i det hele taget. Her bliver det især interessant at få svar på, om bispecifikke antistoffer har potentiale til at forbedre den progressionsfri overlevelse (PFS) og samlede overlevelse (OS) for patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL). Det bliver dog ikke i 2025, at vi får de svar. Generelt er de mange studier med CAR-T-celleterapi og bispecifikke antistoffer interessante, da det er potentielt effektive behandlinger til patienter, hvor der ikke tidligere har været gode muligheder.

Hvilke afgørelser i Medicinrådet, ser du frem til på lymfom-området i 2025?

Jeg har ikke fuldt overblik over sagerne i Medicinrådet, men overordnet kan jeg sige, at vi håber på adgang til specifikke antistoffer som monoterapi eller i kombination med kemoterapi til DLBCL især – det vil gøre en forskel for nogle patienter. Ligeledes vil patienter med multiple relaps af follikulært lymfom (FL) uden transformation kunne profitere af bispecifikke antistoffer og CAR-T. Jeg kunne også håbe på, at vi får lov til at bruge non-kovalente BTK-hæmmere og CAR-T til mantle cellelymfom (MCL). Det vil potentielt være gode terapier til den gruppe, der har resistente tilbagefald – både ældre og yngre patienter. Indenfor Hodgkin lymfom er der håb for, at vi kan forbedre den allerede gode PFS og reducere toxicitet, for eksempel ved at sikre adgang til BRECAPP eller PD1-hæmmere plus kemoterapi i første linje. Resultaterne er generelt så gode i dag, at det er svært at vise OS-forbedring. Men for denne gruppe, som ofte er meget unge, vil en reduktion af bivirkninger og en mindsket risiko for at skulle gennemgå andenlinjebehandling også have stor værdi. Jeg ved, at ønskelisten er lang, men der er også sket meget inden for behandling af lymfom de seneste år – med store fremskridt til følge. Når det er sagt, så må vi også være beviste om, at vi ikke nødvendigvis har eller vil få råd til det hele. Vi er taknemmelige for, at vi i 2024 fik adgang til CAR-T til en bredere andel af DLBCL-patienterne. Det har været et stort løfte. Vi ved, at Medicinrådet står med meget vanskelige prioriteringer, og vi misunder ikke de meget svære valg, medlemmerne skal træffe. Men derfor har man alligevel lov til at ønske og tale om, hvor der er behov set fra den faglige side.

Hvilke dagsordener og udviklinger i sundhedsvæsenet forventer du kommer til at påvirke lymfom-området og forholdene for patienter med lymfom i 2025?

Som i resten af sundhedsvæsenet er vi pressede af et stigende antal patienter og en ikke altid helt tilsvarende stigning i personaleressourcer. Der er dog mange ting, vi kan gøre smartere. Vi skal være mere selektive, så vi har øjnene rettet mod de opgaver, vi ved skaber reel værdi. Det har vi haft fokus på i vores retningslinjearbejde. Rutinekontrollerne er skåret kraftigt ned, og det skal vi til at have implementeret her i 2025.

Hvad er din største vision for lymfom-området i 2025?

Jeg håber, at vi forsat kan være med til at sikre lymfompatienter i Danmark den bedst mulige behandling, inden for de rammer vi har, blandt andet via gennemarbejdede retningslinjer og uddannelsesaktiviteter. Jeg håber også, at DLG vil blive opfattet som en god og konstruktiv medspiller, når vi taler prioritering. Vi har selvfølgelig en grundlæggende interesse i at få adgang til nye behandlinger: Danmark skal repræsentere det højeste faglige niveau. Vi vil til enhver tid arbejde for, at vi ligger dér, og det kræver et fagligt engagement i debatten. Samtidig må vi være bevidste om, at vi i DLG ikke er de eneste, der har ønsker til nye behandlinger. Derfor skal dialogen være konstruktiv med gensidig forståelse – både mellem specialer og mellem specialer og myndigheder. Der er ikke nogen, der ikke ønsker patienter det bedste, men vi arbejder med forskellige interesser og hensyn – og vi skal mødes et sted.

Hans Beier Ommen

Andet bud kommer fra…

Hans Beier Ommen, overlæge på Afdeling for Blodsygdomme ved Aarhus Universitetshospital og forperson for Akut Leukæmigruppen (ALG).

Hvilke igangværende kliniske studier (danske og udenlandske), afventer du data fra med spænding?

Jeg ser frem til at få resultater fra VERONA-studiet, som har undersøgt Venclyxto (venetoclax) sammen med azacitidin (ven-aza) blandt patienter med højrisiko myelodysplastisk syndrom (MDS). Ven-aza virker godt ved AML, myelodysplasi-relateret (AML-MR) – som er i tæt familie med højrisiko MDS –, men spørgsmålet er, om behandlingen alligevel bliver så toksisk, at det udligner overlevelsesgevinsten. Hos de patienter, hvor vi hidtil har givet behandlingen på særlig tilladelse fra regionen, har det netop været toksisk, men det har også ført til remission. Dog ofte af kortere varighed.

Jeg vil også her tilføje, at den første protokol, der er kørt i regi af den ret nystartede Nordiske AML-gruppe, netop har nået sit rekrutteringsmål. Protokollen er udgået fra Rigshospitalet, og den har været en succes i en grad, så der aktuelt behandles en ansøgning om en tilføjelse. Den vil betyde, at der kan rekrutteres yderligere 64 patienter til protokollen. Der arbejdes desuden på at få igangsat flere nordiske protokoller til AML.

Hvilke afgørelser i Medicinrådet, ser du frem til på akut leukæmi-området i 2025?

Jeg venter med spænding på afgørelsen vedrørende Tibsovo (ivosidenib) plus azacitidin (ivo-aza) til IDH1+ akut myeloid leukæmi (AML) til den gruppe, der ikke er kandidater til intensiv kemoterapi. Kombinationen er formentlig mindst lige så effektiv som ven-aza, og nok mindre toksisk. Men spørgsmålet er, hvordan prisen bliver, og hvordan Medicinrådet vurderer effekt og toksicitet. Der er ingen direkte sammenlignende studier, men i AGILE-studiet sammenlignes ivo-aza med subgruppeanalyser fra VIALE-A-studiet (IDH1+ subgruppen).

Hvilke dagsordener og udviklinger i sundhedsvæsenet forventer du kommer til at påvirke akut leukæmi-området og forholdene for patienter med akut leukæmi i 2025?

På nationalt plan er der fokus på at prioritere det nære sundhedsvæsen og på at reducere omkostninger ved kun at give behandlinger, der har en dokumenterbar effekt. Behandlingen af leukæmi foregår ikke i det nære sundhedsvæsen, men kun på højt specialiserede centre – og resultaterne er derefter. De danske resultater for behandling af AML kunne i 2024 dokumenteres at være på linje med de bedste resultater fra førende amerikanske centre. Også inden for MDS og akut leukæmi kommer vi i 2025 til at have fokus på at tage de rigtige valg sammen med patienterne. Vores behandlinger er ofte både meget dyre og meget toksiske, så det er en interesse leukæmilæger og leukæmipatienter deler.  

Hvad er din største vision for akut leukæmi-området i 2025?

Rekruttering af patienter med akut leukæmi til kliniske protokoller har i høj grad haltet i Danmark de senere år. Behandlingen af akut leukæmi er differentieret ud fra aldersgruppe og subtype, og det har vanskelliggjort opsætningen af store protokoller. Men nu er der håb: Tre protokoller er åbne i Danmark ved indgangen til 2025. Det gælder Golden Gate (Blincyto upfront til patienter med PH-ALL), VICTOR (intensiv kemoterapi versus venetoclax og lavdosis cytarabin til NPM1+ AML) og VEXAZA (azacitidin til VEXAS-syndrom). Yderligere tre protokoller er desuden på vej: EVOLVE1 (aza-ven +/- menin-inhibitor til patienter med NPM1+ AML, der ikke tåler intensiv kemoterapi), EVOLVE2 (aza-ivo +/- venetoclax til patienter med IDH1+ AML, der ikke tåler intensiv kemoterapi) og endelig OPTIMIZE, der søger at optimere behandlingen for patienter med FLT3+ AML, der er kandidater til intensiv kemoterapi.  

Så vi nærmer os en situation, hvor vi faktisk har et bredt udsnit af protokoller at tilbyde vores patienter. Og det på trods af, at behandlingslandskabet er noget mere fraktioneret, end det var for blot få år siden.

Emil Hermansen

Tredje bud kommer fra…

Emil Hermansen, overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet og forperson for Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG).

Hvilke igangværende kliniske studier (danske og udenlandske), afventer du data fra med spænding?

Jeg glæder mig allermest til at høre nyt fra det store livskvalitetsstudie, som mine kolleger fra hele landet har gennemført i perioden 2016 til 2023. Studiet ser blandt andet på, hvor godt vi kan måle myelomatosepatienters livkvalitet, og hvordan denne påvirkes af behandlingen. Vi forventer, at data kan hjælpe os med at tilpasse behandlingerne, så færre patienter får uacceptable bivirkninger, men stadig har god effekt. Og vigtigst: At vi hjælper patienterne til at få længere levetid med sygdommen med god livskvalitet.

Jeg ser også frem til at få flere data fra det islandske iStopMM-studie. De vil komme løbende over de næste ti år (og mere), og de vil blandt andet hjælpe os med at forbedre håndteringen af forstadier til myelomatose (MGUS). Formentlig kan vi blive bedre til at udpege patienter, som har mindst risiko for at blive syge, og som forsvarligt kan kontrolleres med færre blodprøver og mindre kontakt med sundhedsvæsnet.

Så venter jeg på nyt fra UK Myeloma XIV-studiet, der undersøger mere præcis tilpasning af behandling til den enkelte patients skrøbelighedsniveau. De ældste og skrøbeligste patienter er i høj risiko for ikke at kunne tåle den behandling, vi tilbyder, og vi mangler viden om, hvordan vi bedre kan forebygge indlæggelser og almen forværring.

Hvilke afgørelser i Medicinrådet, ser du frem til på myelomatose-området i 2025?

Der ligger flere ansøgninger om lægemidler, som endnu ikke er en del af standardbehandlingen i Danmark til vurdering i rådet. Det gælder Sarclisa (isatuximab), Blenrep (belantamab mafodotin) og Nexpovio (selinexor). Isatuximab, som vi formoder er bioækvivalent til daratumumab, vil formentlig udfordre daratumumab på prisen, og dermed gøre Medicinrådet venligere stemt overfor udbredelsen af anti-CD38-behandling i første linje. De øvrige to stoffer ser jeg frem til at få afgørelser på, fordi de potentielt kan give nyt håb til patienter med myelomatose, hvis behandlingsmuligheder ellers er udtømte.

Hvilke dagsordener og udviklinger i sundhedsvæsenet forventer du kommer til at påvirke myelomatose-området og forholdene for patienter med myelomatose i 2025?

I november sidste år anbefalede Medicinrådet CAR-T-celleterapien Carvykti (cilta-cel) til myelomatose, og vi kommer derfor til at beskæftige os en hel del med implementering af CAR-T-celleterapi i år. Det kræver lokal klargøring. Nationalt satser vi på at kunne tilbyde de første behandlinger i foråret 2025. Det bliver interessant at se, hvordan kapaciteten passer med antallet af patienter, som opfylder kriterierne for behandlingen.

Ydermere glæder jeg mig til at se, hvad udmøntningen af Kræftplan V kommer til at betyde for myelomatose-patienterne. Særligt er vi optagede af senfølgeklinikkerne, som vi håber vores patienter får bedre adgang til. Og endelig er jeg spændt på, hvad regeringens sundhedsreform kommer til at betyde med hensyn til at bringe behandling og opfølgning tættere på patienterne. Mange af vores patienter rejser langt og tidskrævende for at komme på sygehuset, hvilket kan gøres smartere på flere måder.

Hvad er din største vision for myelomatose-området i 2025?

En af mine visioner er, at vi får flere forskningsinteresserede kolleger til at undersøge de store datamængder vi efterhånden ligger inde med. Samt at vi får samkørt flere databaser nationalt, så det bliver endnu nemmere at undersøge sammenhænge på tværs, som kan komme patienterne til gavn. En anden vision handler om at blive bedre til at mindske bivirkninger og senfølger. Mange patienter døjer desværre med føleforstyrrelser, som kan være smertefulde, og som måske kan begrænses, hvis vi har bedre metoder til forebyggelse. Og endelig er det min vision, at vi bliver bedre til at begrænse antallet af undersøgelser, som ender med, at folk får at vide, at de har MGUS med en nærmest ubetydelig risiko for at udvikle sig ondartet. Det ville kunne spare en masse bekymringer og sygdomsangst. Og bidrage til, at vi som læger kunne koncentrere os bedre om dem, der faktisk er syge. Og så glæder jeg mig til at blive overrasket over dét, jeg ikke havde tænkt på. For der sker enormt meget i myelomatose-verdenen. Fremtiden er lys!

 

Fjerde bud kommer fra…

Christen Lykkegaard Andersen, professor og overlæge på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme og Andreja Dimitrijevic, overlæge på Odense Universitetshospitals hæmatologiske afdeling. Tilsammen udgør de formandsskabet i Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme (DSKMS). 

Hvilke igangværende kliniske studier (danske og udenlandske), afventer I data fra med spænding?

Vi ser med spænding frem til langtidsopfølgning på ASC4FIRST-studiet, som har undersøgt effekten af TKI’en Scemblix (asciminib) hos patienter med nydiagnosticeret kronisk myeloid leukæmi (CML). Umiddelbart virker asciminib som et meget sikkert og meget potent førstevalg, men vi er spændte på, om der vil dukke uønskede langtidseffekter op over tid. Eller om det nye angrebspunkt, asciminib benytter – og som de konventionelle TKI’er ikke targeterer –, vil medføre en for nuværende ukendt resistensprofil. 

Vi ser også frem til at få flere resultater fra BOREAS-studiet, der har undersøgt effekten af den orale MDM2-hæmmer navtemadlin versus bedst tilgængelige behandling hos patienter med wildtype p53 myelofibrose, som har haft relaps eller er refraktære til tidligere behandling med JAK-hæmmere. Det er en patientgruppe, som er meget svær at behandle, og navtemadlin er umiddelbart et stof, der har progressionsmodificerende effekt.

Vi vil også fremhæve et tidligt – men meget interessant – studie af det monoklonale antistof INCA033989. Det eksperimentelle antistof testes som monoterapi eller i kombination med ruxolitinib blandt patienter med myeloproliferative neoplasmer. Studiet repræsenterer en ny og meget anderledes tilgang med monoklonalt antistof rettet mod CALR. 

Endelige ser vi frem til at få data fra to danske studier, der netop er startet op. Det ene studie er et arbejde, der validerer Dansk Database for Kroniske Myeloproliferative Neoplasier (DMPN), mens det andet studie er et nationalt studie, der skal vurdere langtidseffekter af interferonbehandling ved brug af danske registerdata, herunder data fra DMPN.

Hvilke afgørelser i Medicinrådet, ser I frem til på området for kronisk myeloide sygdomme i 2025?

Besremi (ropeginterferon alfa-2b) er for nylig blevet revurderet af Medicinrådet, og det førte til, at rådet nu anbefaler lægemidlet til behandling af polycytæmia vera for patienter, der ikke er kandidater til behandling med hydroxyurea. Det er meget positivt, at vi nu har adgang til flere interferonpræparater, og det lader til, at patienterne tåler Besremi bedre, end de tåler Pegasys (peginterferon). Der har længe været problemer med forsyning af Pegasys, hvilket gør Medicinrådets anbefaling af Besremi desto mere positiv.  

Hvilke dagsordener og udviklinger i sundhedsvæsenet forventer I kommer til at påvirke området for kronisk myeloide sygdomme og forholdene for patienter med kronisk myeloid sygdom i 2025?

Problemerne med forsyning af Pegasys kommer desværre fortsat til at påvirke vores område – ligesom det også påvirker andre sygdomsområder. 

Hvad er jeres største vision for området for kronisk myeloide sygdomme i 2025?

Vores største vision for 2025 er, at vi får flere protokollerede tilbud til patienterne. Det gælder især tidlige kronisk fase-patienter med eksempelvis essentiel trombocytæmi, præ-myelofibrose og PV. Disse patienter er der – lige fraset INCA-studiet – nærmest ingen behandlingstilbud til.

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nordisk annoncedirektør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Redaktionschef

Helle Torpegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
Bo Karl Christensen, redaktionsleder
Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

Tilknyttede journalister

Anne Westh - allround
Natacha Houlind Petersen - allround
Maria Cuculiza - kultur
Sofie Korsgaard - redaktør for printmagasiner
Jette Marinus - respiratorisk
Thomas Telving - allround
Hani Abu-Khalil - allround

Kommerciel afdeling

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Nina Bro
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektledere
Susanne Greisgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Assistent
Emma Meisner
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether