Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Overraskende studieresultater rykker ved opfattelsen af hæmokromatose

Mere end hver fjerde dødsfald blandt personer med hæmokromatose kan potentielt tilskrives diabetes, viser dansk studie. Tidligere har man troet, at den primære komplikation til hæmokromatose var leversygdom, men de nye data rykker ved den opfattelse og peger på, at monitorering og behandling af diabetes bør være en vigtig komponent i håndteringen af sygdommen, lyder det fra studiets førsteforfatter.

Studiet er for nylig publiceret i BMJ, og det har undersøgt risikoen for at få diabetes, lever- og hjertesygdom blandt personer med hereditær hæmokromatose, som var homozygote for C282Y-varianten i HFE-genet, og sammenlignet den med risikoen hos personer, der ikke var bærere af C282Y- eller H63D-varienten. Resultaterne viser, at risikoen for at udvikle diabetes var cirka 72 procent højere hos personer, der var homozygote for hæmokromatose-genet (HR=1,72; 95% CI 1,24-2,39).

Personer med hæmokromatose, som samtidig havde diabetes, havde ydermere en markant øget mortalitet, og blandt alle C282Y-homozygote kunne 27,3 procent af registrerede dødsfald potentielt tilskrives diabetes (95% CI 12,4 til 39,7 procent). For leversygdom var andelen 14,4 procent (3,1 til 24,3 procent).

Mathis Mottelson

”Hidtil har opfattelsen været, at hæmokromatose var en sygdom, som var associeret med en øget risiko for leversygdom – og at leversygdom var patienternes største udfordring. Den opfattelse rykker studiet ved. Ud fra data vil jeg sige, at det er meget sandsynligt, at der er en kausal sammenhæng mellem hæmokromatose og udviklingen af diabetes,” siger Mathis Mottelson, hoveduddanelseslæge i hæmatologi og studiets førsteforfatter.

”Internationale guidelines for behandling af hæmokromatose beskæftiger sig slet ikke med diabetes, mens der i de danske guidelines står nævnt, at man bør måle patienternes langtidsblodsukker. Vores studie peger på, at monitorering og behandling af diabetes formentlig bør få en mere central plads i behandlingen af hæmokromatose fremadrettet.”

Overraskende fund

Hæmokromatose er en arvelig tilstand, hvor kroppen gradvist ophober mere jern end nødvendigt, primært i leveren, leddene, hjertet og bugspytkirtlen. Studiet inkluderede også C282Y-homozygote personer med normale koncentrationer af jern, transferrin-mætning og ferritin-niveau i blodet. Denne gruppe bør, ifølge de fleste guidelines, ikke screenes for forandringer i HFE-genet.

Studiet viser imidlertid, at også patienter med normal transferrinmætning og ferritin havde øget risiko for at udvikle diabetes sammenlignet med personer, som ikke var bærere af C282Y-varianten. Risikoen for diabetes blandt C282Y-homozygote med normal transferrin-mætning var således øget med en faktor 2 (HR=2,0; 95% CI 1,04-3,84), mens den var øget med en faktor 3,76 blandt patienter med normal ferritin-mætning (HR=3,76; 95% CI 1,41-10,05). Og blandt homozygote med normale niveauer af bade transferrin- og ferritin-mætning var risikoen for at udvikle diabetes 6,49 gange så høj som blandt personer med den normale genvariant.

”Vi havde en ide om, at det var ophobningen af jern i blodet, som førte til, at C282Y-homozygote havde øget risiko for at få følgesygdomme, men data viser, at patienter med normal transferrin mætning og ferritin også har en øget risiko for diabetes. Det overraskede os. I det hele taget er det hel ny viden, at C282Y-homozygote uden systemisk jernophobning kan blive syge med hæmokromatose,” siger Mathis Mottelson.

Tidligere lød antagelsen, at en person skulle have markant forhøjet ferritin i blodet for at blive syg med hæmokromatose. 

”I dag tester vi ikke for hæmokromatose, hvis en person har normalt transferrinmætning eller et normalt ferritin-niveau i blodet. Ved at betragte data fra studiet må det betyde, at en del patienter med diabetes har hæmokromatose uden at vide det – og uden at blive behandlet for det.”

Åbner op for diskussion

Det åbner op for en diskussion om, hvorvidt det vil være relevant at screene hele eller dele af befolkningen for hæmokromatose.

”Vores nuværende guidelines er ikke gode nok til at identificere patienter med hæmokromatose og en øget risiko for diabetes. Når det er sagt, vil jeg gerne mane lidt til besindighed. Nok finder vi, at der en øget risiko for død hos patienter med hæmokromatose og samtidig diabetes, men data berettiger ikke til en bred screening af befolkningen. Cirka 1 ud af 300 danskere har hæmokromatose, og størstedelen får ikke diabetes. Men vi bør måske blive bedre til at identificere patienter med hæmokromatose, så gruppen af patienter uden systemisk jernophobning ikke overses,” siger Mathis Mottelson.  

Hæmatologisk Tidsskrift: Kan I ud fra data sige noget om, hvorvidt overdødeligheden blandt patienter med hæmokromatose og samtidig diabetes er relateret til en mangelfuld behandlingsindsats?

”Det er et ret interessant spørgsmål. Vores data fortæller ikke noget om, hvorvidt overdødeligheden skyldes, at patienterne var underbehandlede. Eller om det skyldes, at den diabetesmedicin, de fik, virkede dårligere, fordi de havde hæmokromatose. Det vil være relevant at få svar på,” siger Mathis Mottelson. 

”Ser vi på de store studier af patienter med diabetes – som jo formentlig også har inkluderet patienter med hæmokromatose – så er det helt tydeligt, at den behandling, de modtog, virkede, og at den nedsatte risikoen for at dø af diabetes markant. Så jeg ser ikke rigtig nogen grund til at tro, at gængse diabetesbehandlinger og forebyggelsestiltag slet ikke skulle virke blandt patienter med hæmokromatose.”   

Mathis Mottelson understreger, at det er vigtigt, at studiet ikke kommer til at vække en unødig frygt blandt patienter med hæmokromatose. Betragtes patienter med C282Y-homozygot hæmokromatose som samlet gruppe, har de ikke en øget mortalitet sammenlignet med personer, der ikke er bærere af C282Y-varianten.  

”Det ligger mig meget på sinde at sige, at patienter med hæmokromatose ikke skal gå rundt med opfattelsen af, at de har fået en dødsdom. For det er slet ikke tilfældet. Det drejer sig om udvalgte subgrupper, som har en øget mortalitetsrisiko – ikke hele patientgruppen,” siger han. 

Årsagen er ukendt

Data svarer ikke på, hvorfor patienter med C282Y-homozygot hæmokromatose har øget risiko for at udvikle diabetes, men der findes en række hypoteser. Tilbage i juni 2023 præsenterede Mathis Mottelson foreløbige data fra det studie, der nu er publiceret i BMJ, ved Plenary Session på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde (link til abstract). I den forbindelse udtalte han sig om mulige årsagssammenhænge i en artikel til Hæmatologisk Tidsskrift.

Han sagde følgende:

”Det kunne skyldes en lokal ophobning af jern i forskellige organer – blandt andet i bugspytkirtlen – hvilket måske kan påvirke de insulinproducerende celler. Det er desuden velkendt, at C282Y-varianten medfører et lavere niveau af hepcidin. Et lavere hepcidin-niveau kan tænkes at have nogle negative følgevirkninger – også hos individer, som ikke ophober jern i blodet. Det er dog ren spekulation på nuværende tidspunkt,” lød det.

Hepcidin er det hormon, som regulerer jernoptaget i blodet. Hepcidin har også antimikrobielle egenskaber, og hormonet spiller en rolle i kroppens inflammationskaskade.

Der er desuden et registerstudie, der har fundet lavere niveauer af ferritin i blodet hos patienter med hæmokromatose og type 2-diabetes behandlet med GLP-1-receptoragonister (GLP-1-RA).

Endelig har den forskningsgruppe, som Mathis Mottelson er en del af, også for nylig udgivet en artikel, der viser, at patienter med hæmokromatose har øget infektionstendens, hvilket indikerer, at der kan være en association mellem C282Y-varianten og andre immunologiske forandringer i kroppen, herunder diabetes.

Mere om studiet

I studiet blev 132,542 personer fra den almindelige danske befolkning genotypebestemt med det formål at identificere HFE H63D- og C282Y-varianterne, heraf var 422 personer C282Y-homozygote. Data er indsamlet fra tre befolkningsundersøgelser: Østerbro-undersøgelsen, Herlev/Østerbro-undersøgelsen og Næstved-undersøgelsen. Den samlede kohorte blev fulgt prospektivt i op til 27 år. Information om hospitalskontakter blev registreret ved brug af data fra Landspatientregisteret (LPR).

Under opfølgningen afgik 17.688 personer ved døden af enhver årsag, mens 7.702 personer havde kontakt til hospitalet grundet diabetes, 2.804 personer havde kontakt grundet leversygdom, og 21.769 havde kontakt grundet hjertesygdom.

Resultaterne viser, at Hazard Ratio (HR) var 1,72 (95% CI 1,24-2,39) for diabetes ved sammenligning af C282Y-homozygote med personer, der ikke var bærere af H63D- eller C282Y-varianten, mens HR var 2,22 (95% CI 1,40-3,54) for leversygdom og 1,01 for hjertesygdom (95% CI 0,78-1,31). Den absolutte femårsrisiko i forskellige aldersgrupper for diabetes var mellem 0,54 til 4,3 procent blandt C282Y-homozygote kvinder, 0,37 til 3,0 procent hos kvinder, der ikke var bærere af C282Y-varianten. For mænd lå andelene på henholdsvis 0,86 til 6,8 procent og 0,60 til 4,80 procent.

C282Y-homozygote med diabetes havde en højere risiko for død af enhver årsag end ikke-bærere (HR=1,94, 95% CI 1,19-3,18), men mortaliteten var ikke øget blandt C282Y-homozygote uden diabetes. 

Ud af de flere tusinde indsendte abstracts til EHA 2023 blev Mathis Mottelsons abstract præmieret med titlen som det bedste abstract indsendt af en ph.d.-studerende det år, og præsentationen af data fandt, som nævnt, sted ved Plenary Session. Siden har han også præsenteret data ved Hagedornmødet, hvor han vandt årets foredragskonkurrence.

Tidligere opgørelser har vist at cirka 11 procent af alle danskere er heterozygote (raske) bærere af C282Y-varianten, mens 0,36 procent er C282Y-homozygote.

Jens Helby, Børge Grønne Nordestgaard, Christina Ellervik, Thomas Mandrup-Poulsen, Jesper Petersen, Stig Egil Bojesen og Andreas Glenthøj er medforfattere til studiet.

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nordisk annoncedirektør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Redaktionschef

Helle Torpegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
Bo Karl Christensen, redaktionsleder
Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

Tilknyttede journalister

Anne Westh - allround
Natacha Houlind Petersen - allround
Maria Cuculiza - kultur
Sofie Korsgaard - redaktør for printmagasiner
Jette Marinus - respiratorisk
Thomas Telving - allround
Hani Abu-Khalil - allround

Kommerciel afdeling

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Nina Bro
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektledere
Susanne Greisgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Assistent
Emma Meisner
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether