”Vores resultater er ikke konklusive, men kan bruges til at stimulere forskning i samme emne, hvorved vi kan blive klogere på, om der er en reel sammenhæng mellem mors epilepsi og/eller epilepsimedicin og kræft hos hendes børn. Hvis dokumentationen styrkes, kan den fremover bruges til forebyggelse,” siger Johnni Hansen.
Epilepsimedicin under graviditet forbindes med børnekræft
Brugen af epilepsimedicin under graviditet kan øge risikoen for kræft hos børn. Det tyder resultater fra et nyt studie på.
I studiet, som er publiceret i European Journal of Epidemiology, forbandt en forskergruppe data fra danske nationale databaser vedrørende epilepsi- og børnekræftdiagnoser med data om brug af antikonvulsiva (lægemidler, der anvendes til behandling af epilepsi). Forskerne estimerede justerede oddsratioer for alle eller specifikke børnekræftformer i forhold til moder- eller børnepilepsi og brugen af antikonvulsiva ved hjælp af betinget logistisk regression.
”Man kender meget lidt til årsager til børnekræft. Derfor er det vigtigt at søge efter påvirkninger, der principielt kan undgås eller omlægges, for eksempel visse typer medicin. I vores undersøgelse søger vi sammenhænge mellem mors behandling med medicin mod epilepsi og forskellige typer kræft hos børnene,” siger en af forfatterne til undersøgelsen, seniorforsker i Danish Cancer Institute, Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen.
Studiets resultater viser, at epilepsi hos moderen var positivt forbundet med alle børnekræftformer hos afkom, specifikt med akut lymfatisk leukæmi (Odds Ratio (OR) = 1,68, 95 procent konfidensinterval (CI) = 1,16, 2,43) og Wilms-tumor (OR = 2,13, 95 procent CI = 0,97, 4,68). Der blev også fundet en positiv sammenhæng mellem med alle kræftformer blandt afkom og moderens indtagelse af antikonvulsiva på noget tidspunkt (OR = 1,14, 95 procent CI = 1,00, 1,30). Det gjaldt også for tumorer i centralnervesystemet (OR = 1,36, 95 % CI = 1,04, 1,76) og neuroblastom (OR = 1,76, 95 procent CI = 1,06, 2,90). Moderens brug af antikonvulsiva før eller under indeksgraviditeten var relateret til CNS-tumorer hos afkom (OR = 1,99, 95 procent CI = 0,99, 4,00).
På baggrund af resultaterne påpeger forskerne, at læger kan være nødt til at overveje, hvilken type behandling der skal ordineres til gravide mødre med epilepsi. Der er dog brug for mere forskning på området, før man kan komme med deciderede konklusioner eller anbefalinger.
”Vores resultater er ikke konklusive, men kan bruges til at stimulere forskning i samme emne, hvorved vi kan blive klogere på, om der er en reel sammenhæng mellem mors epilepsi og/eller epilepsimedicin og kræft hos hendes børn. Hvis dokumentationen styrkes, kan den fremover bruges til forebyggelse,” siger Johnni Hansen.
