Studie tilbageviser tidligere konsensus: Kvinder kan blive gravide og få raske børn efter alloHCT
På trods af behandlingsrelaterede fertilitetsudfordringer er det muligt for kvindelige kræftpatienter at blive gravide og føde raske børn efter at have gennemgået en allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (alloHCT), viser et nyt studie.
Det nye restrospektive studie tilbageviser den tidligere konsensus på området om, at det stort set er umuligt for kvinder at blive gravide efter alloHCT. Og i samme ombæring understreger resultaterne, at der er et behov for mere og bedre fertilitetsrådgivning til disse kvinder.
”Studiets resultater viser, at kvinder, som har modtaget alloHCT, kan opnå succesfulde og sikre graviditeter. Resultaterne bør medvirke til at fremme rådgivningen af unge kvinder i den fødedygtige alder samt øge deres bevidsthed om – og muligheden for at finansiere diverse ART-teknikker (assisterede reproduktions-teknikker red.), så de kan få et normalt liv efter alloHCT,” udtaler Katja Sockel, overlæge ved University Hospital Carl Gustav Carus Dresden i Tyskland i en pressemeddelelse på det amerikanske hæmatologiske selskab ASH’s site.
Hun er førsteforfatter til studiet, som for nylig er publiceret i Blood. Studiet er det største studie til dato, der har undersøgt fertilitetsudfordringer hos kvindelige patienter, som har gennemgået alloHCT.
Gendriver konsensus
Forbedringer i administrationen af alloHCT har ført til, at stadig flere alloHCT-modtagere – især yngre voksne – i dag bliver langtidsoverlevere. Transplantationsrelateret morbiditet, længere tids medicinforbrug, tidligere helkropsbestråling og intensiv kemoterapi udgør imidlertid fortsat signifikante fertilitetsudfordringer.
Det nye studie har analyseret data fra det tyske stamcelletransplantationsregister med det formål at estimere graviditets- og fødselsraterne samt bestemme risikofaktorer for 2.654 kvindelige patienter i alderen 18 til 40 år, som har gennemfået alloHCT.
Data viser, at 50 kvinder rapporterede om 74 graviditeter, heraf resulterede 57 graviditeter i levende fødsler. Samlet set var den levende fødselsrate 78 procent sammenlignet med den tyske baggrundsbefolkning. Der gik mediant 4,7 år fra alloHCT til, at kvinderne blev gravide første gang. Sandsynligheden for at blive gravid var positivt korreleret med kvinder, som var mellem 18 og 35, da de fik alloHCT med en medianalder på 29,6 år. 72 procent af graviditeterne var spontane, mens de resterende 28 procent var tilvejebragt ved ART.
Selvom den årlige fødselsrate blandt alloHCT-modtagerne var mere en seks gange lavere end fødselsraten i baggrundsbefolkningen i Tyskland, er studiet med til at gendrive konsensus om, at det ikke er muligt at blive gravid efter alloHCT, lyder det i abstraktet.
Ikke flere komplikationer
Kvinder, som havde modtaget et mindre intensivt konditionerings-regime forud for alloHCT, kvinder som fik alloHCT for en ikke-malign kræftsygdom og kvinder som ikke havde modtaget eller som havde fået en lavere dosis helkropsbestråling, havde større sandsynlighed for en fuldbåren graviditet i første forsøg.
Graviditetskomplikationer opstod under 25 ud af 52 graviditeter. De mest almindelige komplikationer var vaskulære, inkluderende svangerskabsforgiftning, ødem og hypertension. Komplikationsraten var ikke højere end i baggrundsbefolkningen.
De var muligt at analysere data fra i alt 44 fostre, og data viser, at fostrene ikke havde en øget forekomst af sygdomme eller udviklingsforsinkelser. Forekomsten af for tidlige fødsler (fødsel før uge 37) var dog øget for kvinder, der havde gennemgået alloHCT. Og det samme gjaldt lav fødselsvægt (1.500-2.500 g).
Studiet har ikke inkluderet informationer om kvindernes ovariefunktion eller anti-Müllerske hormonniveauer forud for alloHCT, hvilket er en begrænsning ved studiet. Desuden var studiet afhængigt af selvrapporterede oplysninger om graviditeter og fødsler, hvilke indebærer en risiko for, at ikke alle mislykkede graviditeter er blevet rapporteret. Endelige var det ikke alle former for ART, der var tilgængelige for kvinderne i løbet af den årtier lange studieperiode.