”Overordnet er der ingen forskel i overlevelsen, når vi tager højde for relevante forskelle mellem danskfødte patienter og indvandrere. Det er et virkelig godt og vigtigt budskab, at patienterne får en lige god behandling for blodkræft på danske hospitaler, uanset deres sprog og kulturelle baggrund,” siger Joachim Bæch.
Etnicitet har ingen betydning for overlevelsen efter hæmatologisk kræft
Patienter med indvandrerbaggrund har samme femårsoverlevelse efter en hæmatologisk kræftsygdom, som patienter med danskfødt baggrund, viser et nyt studie fra Aalborg Universitetshospital. Det er vigtigt at få dokumenteret, at patienternes kulturelle og sproglige baggrund ikke påvirker kvaliteten af den behandling, de får på de danske hospitaler, siger studiets førsteforfatter.
Det danske studie har sammenlignet femårsoverlevelsen efter hæmatologisk kræftsygdom blandt danskfødt patienter med overlevelsen blandt patienter med indvandrerbaggrund. Efter standardisering for alder, køn, år for diagnose og hæmatologisk kræfttype viser data, at femårsoverlevelsen var 58 procent (95% CI 57-58 procent) for danskfødte patienter, 57 procent (95% CI 55-60 procent) for indvandrere med vestlig baggrund og 56 procent (95% CI 53-58 procent) for indvandrere med ikke-vestlig baggrund.
”Overordnet er der ingen forskel i overlevelsen, når vi tager højde for relevante forskelle mellem danskfødte patienter og indvandrere. Det er et virkelig godt og vigtigt budskab, at patienterne får en lige god behandling for blodkræft på danske hospitaler, uanset deres sprog og kulturelle baggrund,” udtaler Joachim Bæch, læge på Hæmatologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital og studiets førsteforfatter i en artikel til Kræftens Bekæmpelse.
Studiet er støttet med 650.000 kr. fra Knæk Cancer 2021 fra puljen ’Mindre ulighed i kræft’. Det er publiceret i European Journal of Epidemiology i juli i år.
Forskelle i subgrupper
Ved sammenligning af indvandrere med vestlig baggrund og danskfødte patienter kunne der ikke observeres nogen forskel i femårsoverlevelsen på tværs af alle de prædefinerede subgrupper.
Data viser til gengæld, at patienter med ikke-vestlig baggrund havde en signifikant bedre femårsoverlevelse end danskfødte patienter i subgrupper af patienter, der havde det laveste indkomstkvartil (3,2 procentpoint), nedsat arbejdsevne (6,7 procentpoint) og akut lymfatisk leukæmi (ALL) (27,1 procentpoint). Omvendt havde patienter med ikke-vestlig baggrund en lavere femårsoverlevelse end patienter med danskfødt baggrund, hvis de var diagnosticeret med et aggressivt lymfom (-7,3 procentpoint) eller var diagnosticeret i fra 2016 til 2020 (-5,0 procentpoint).
I studiet er indvandrere defineret som personer, der er født i udlandet, og siden er flyttet til Danmark, mens danskfødte defineres ved, at personerne er født i Danmark, eller at minimum én forælder er født i Danmark, samt er dansk statsborger. Anden- og tredjegenerationsindvandrere er ikke inkluderet i studiet.
Flere indlæggelsesdage
Studiet har også sammenlignet andelen af indlæggelsesdage, og her er der til gengæld en forskel at spore. En subgruppeanalyse viser således, at patienter med ikke-vestlig indvandrerbaggrund havde 1,3 (0,5-2,1) flere indlæggelsesdage end danskfødte patienter i året op til kræftdiagnosen og en justeret incidensrate for indlæggelsesdage på 1,14 (1,13-1,15) i året efter, at de fik stillet kræftdiagnosen.
De ekstra indlæggelsesdage blandt patienter med ikke-vestlig indvandrerbaggrund kan være markør for, at patienterne har haft et mere kompliceret sygdoms- og behandlingsforløb. Studiet siger imidlertid ikke noget om, hvilket forløb patienterne har haft op til diagnosen, om de ekstra indlæggelserne var relateret til kræft, eller hvordan patienterne har oplevet kræftforløbet. Og det gør det vanskeligt at drage nogen konklusioner.
Studiet har inkluderet 2.241 patienter med indvandrerbaggrund og 41.519 danskfødte patienter, som fik en hæmatologisk kræftdiagnose fra 2000 til 2020 i Danmark. 51 procent af patienterne med indvandrebaggrund var indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hæmatologiske diagnoser omfattede akut lymfatisk leukæmi (ALL), akut myeloid leukæmi (AML), kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), lymfekræft, myelomatose og myelodysplastisk syndrom (MDS).
Sammenlignet med danskfødte patienter var patienter med indvandrebaggrund signifikant yngre, havde et højere uddannelsesniveau, en lavere indkomst, og de var mindre tilbøjelige til at være gået på pension. Ved en sammenligning af vestlige indvandrere med ikke-vestlige indvandrere sås det, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere var kendetegnet ved at være yngre på diagnosetidspunktet, domineret af mænd, have en højere arbejdsløshedsrate, en højere andel patienter i det laveste indkomstkvartil samt en mindre andel af patienter med en længere videregående uddannelse.
