FDA-undersøgelse fastslår: Få tilfælde af T-celle malignitet ved CAR-T-celleterapi

En række kommercielle CAR-T-celleprodukter har de senere år været under mistanke for at øge patienternes risiko for at udvikle sekundær kræft, herunder T-celle malignitet. Resultatet af en FDA-initieret undersøgelse lægger umiddelbart låg på disse bekymringer.

I november sidste år iværksætte den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA en omfattende undersøgelse med formålet at kortlægge risikoen for alvorlige bivirkninger hos hæmatologiske patienter behandlet med BCMA- og CD19-rettede CAR-T-celleterapier. Den blev især sat i værk for at afdække en mulig sammenhæng mellem CAR-T-celleterapi og T-celle malignitet; en sammenhæng, der kunne være tegn på, at CAR-T-celleterapierne i sig selv inducerede malign tumorvækst. 

I midten af marts i år publicerede FDA den første analyse fra undersøgelsen. Den viser, at der i 536 af de i alt 12.394 bivirkningsrapporter blev berettet om sekundær kræftsygdom (4,3 procent). I godt ti tilfælde blev der i bivirkningsrapporterne berettet om T-celle malignitet (0,1 procent). Sidstnævnte er den bivirkning, der for alvor har skabt grobund for bekymring blandt læger og myndigheder, da man i nogle ganske få tilfælde har identificeret CAR-konstruktet i nyopståede T-cellelymfomer hos patienter, der oprindeligt blev behandlet for B-cellelymfom. Det har skabt mistanke om, at de genmodificerede CAR-T-celler har udviklet sig til kræftceller.

Det er forskere fra Massachusetts General Hospital, som har stået for afviklingen af undersøgelsen, der beror på frivillige indberetninger af bivirkninger til FDA’s bivirkningsindberetningssystem (FAERS). Forskerne ender med at konkludere følgende: 

”Vi vil fortsætte med at monitorere de data, som FDA frigiver, for at lære mere om CAR-T-associerede risici. Det er imidlertid afgørende at understrege, at fordelene ved CAR-T-celleterapi fortsat opvejer risici for de undersøgte indikationer,” udtaler Magdi Elsallab, forsker ved Massachusetts General Hospital og studiets co-førsteforfatter.

Hæmatologisk Tidsskrift har skrevet en mere dybdegående artikel om FDA-undersøgelsen med kommentarer fra flere danske klinikere. Denne artikel bringes i et printmagasin, der udkommer senere på foråret. Artiklen publiceres online efterfølgende.

Ses også ved kemoterapi

Den FDA-initierede undersøgelse har set på bivirkninger ved de i alt seks BCMA- eller CD19-rettede CAR-T-celleterapier, der aktuelt er tilgængelige på det amerikanske marked. Det drejer sig om produkterne Abecma (idecabtagene vicleucel), Breyanzi (lisocabtagene maraleucel), Carvykti (ciltacabtagene autoleucel), Kymriah (tisagenlecleucel), Tecartus (brexucabtagene autoleucel) og Yescarta (axicabtagene ciloleucel). 

I Danmark er to ud af seks terapier for nuværende anbefalet til standard ibrugtagning. Det gælder Kymriah, der i 2019 blev anbefalet af Medicinrådet til patienter med B-celle akut lymfatisk leukæmi (B-ALL), som er refraktære, i relaps efter stamcelletransplantation eller i andet eller senere relaps samt Yescarta, der i september sidste år blev anbefalet til patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som recidiverer inden for 12 måneder efter – eller som er refraktære over for førstelinje kemoimmunterapi. 

FDA-undersøgelsen viser, at de mest almindelige former for sekundær kræft, der blev observeret efter CAR-T-celleterapi var leukæmier (2,7 procent), mens hudkræft var den næsthyppigste (0,4 procent). Kræftformer som disse ses også efter behandling med traditionel kemoterapi, hvor de typisk opstår 15-20 år efter endt behandling.

Undersøgelsen viste videre, at det primært var CAR-T-produkterne axi-cel og tisa-cel, der var associeret med sekundær kræft. Ud af de 536 bivirkningsrapporter, der beskrev fund af sekundær kræft, omhandlede 51,7 procent af rapporterne således patienter behandlet med axi-cel, mens 33,0 procent omhandlede patienter behandlet med tisa-cel.