Tilfældigt opdaget trombocytopeni er forbundet med øget dødelighed

ASH:  Personer med tilfældigt opdaget trombocytopeni har øget relativ risiko for hæmatologisk sygdom, død på grund af hæmatologisk sygdom og død af enhver årsag, men hos en del undergrupper er den absolutte risiko beskeden.

Det viser resultater af et stort dansk/britisk befolkningsstudie baseret på blodprøver fra knap 400.000 briter og 100.000 danskere. Studiet blev præsenteret mundtligt på det amerikanske hæmatologisk selskabs årskongres ASH 2023 af læge og ph.d.-studerende Anne Rudbeck Juhl fra Dansk Rødt Blodcelle Center på Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme (abstract #395).

”Vi oplever i stigende grad, at personer uden symptomer på blodsygdom får taget blodprøver i anden sammenhæng og får konstateret lave trombocytter. Spørgsmålet er, hvordan vi skal håndtere disse patienter, som ikke har symptomer på sygdom, men som alligevel har en skæv blodprøve. Der er ingen klare retningslinjer på området,” forklarer Anne Rudbeck Juhl om baggrunden for undersøgelsen, der er en del af hendes ph.d.-projekt.

Resultaterne viser, at tiårsrisikoen for at få hæmatologisk sygdom, for at dø af hæmatologisk sygdom eller for at dø af enhver årsag er forhøjet for alle med trombocytopeni, men der er markante variationer i undergrupperne.

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at den absolutte risiko for at dø er meget variabel. Der er nogle af de personer, som vi typisk udreder i dag, som har en mindre forøgelse i risiko, end vi troede. Og så er der andre, som vi normalt ikke ville udrede, men som har en højere risiko, end vi hidtil har troet,” siger Anne Rudbeck Juhl.

”Forhåbentlig kan resultaterne føre til en faglig diskussion om, hvem vi skal udrede fremover. Hvornår synes vi, at en risiko er stor eller lille? Det er noget, læger og patienter skal finde ud af i fællesskab, men nu har vi data, som forhåbentlig kan hjælpe med at målrette udredningen.”

Høj dødelighed i visse grupper

I studiet blev 382.424 personer i alderen 40 til 70 år fra UK Biobank fulgt i op til 16 år. 9.151 havde trombocytopeni med eller uden anæmi. Personer med leukocytose, neutropeni eller tidligere hæmatologisk sygdom blev udelukket fra studiet. En dansk kohorte på 104.358 deltagere fra Herlev/Østerbroundersøgelsen og Næstvedundersøgelsen blev anvendt til validering. Forskerne undersøgte tiårsrisici for at udvikle hæmatologisk sygdom, for at dø af hæmatologisk sygdom eller for at dø af enhver årsag.

Resultaterne viser, at

• Personer med isoleret mild trombocytopeni (trombocytter 100-149 x 10⁹/L) havde en øget relativ risiko for at udvikle hæmatologisk sygdom (HR 2,19), for at dø af hæmatologisk sygdom (HR 1,81) og for at dø af enhver årsag (HR 1,30).
• For personer med isoleret moderat til svær trombocytopeni (trombocytter <100 x 10^9/L) var den relative risiko for at udvikle hæmatologisk sygdom markant forøget (HR 7,68). De havde også en øget risiko for at dø af hæmatologisk sygdom (HR 2,80) og for at dø af enhver årsag (HR 1,84).
• Personer med mild trombocytopeni og mild anæmi havde en forøget risiko for hæmatologisk sygdom (HR 5,36), for at dø på grund af hæmatologisk sygdom (HR 4,99) og for at dø af enhver årsag (HR 2,57). Risikoestimaterne var tilsvarende eller højere for personer med alle andre kombinationer af trombocytopeni og anæmi.
• Den absolutte tiårsrisiko for død af enhver årsag varierede mellem forskellige grupper af alder og køn og efter grad af trombocytopeni og anæmi. Den absolutte risiko var særligt høj (23 til 53 procent) hos personer i alderen 60 til 70 år med både trombocytopeni og anæmi. Tiårsrisikoen for død af hæmatologisk sygdom var dog under 5 procent for de fleste kombinationer af køn, alder, trombocytter og hæmoglobinniveau.
• For personer med isoleret trombocytopeni var den absolutte risiko for at dø af hæmatologisk sygdom inden for 10 år særligt lav. Afhængig af alder og køn var risikoen mellem 0,9-1,5 procent.

Kan bidrage til retningslinjer

Ifølge Anne Rudbeck Juhl bør man hæfte sig ved, at tiårsrisikoen for at dø af hæmatologisk sygdom var relativt beskeden – under fem procent for næsten alle undergrupper i undersøgelsen. Mænd i alderen 60 til 70 år med trombocytopeni og samtidig anæmi havde højest risiko (op til 7,9 procent) for at dø af hæmatologisk sygdom inden for ti år.

Men ser man på død af enhver årsag er risikoestimatet betydeligt højere. Her var risikoen for at dø af enhver årsag i en del af undergrupperne cirka ti gange højere end risikoen for død af hæmatologisk sygdom.

”Det er tilsyneladende også meget andet end blodsygdomme, personer med tilfældigt opdaget trombocytopeni dør af, så spørgsmålet er, hvordan det er bedst at sætte ind; om personer med tilfældigt opdaget trombocytopeni er bedst tjent med primært at gennemgå udredning for hæmatologisk sygdom – som vi ofte gør i dag – eller om man skal gøre noget anderledes,” siger Anne Rudbeck Juhl.

Hun hæfter sig også ved, at isoleret trombocytopeni ikke udgjorde en særlig høj risiko for personerne.

”Personer, som har trombocytopeni uden anæmi, har en beskeden risiko for at dø af hæmatologisk sygdom. Risikoen for at få en diagnose med hæmatologisk sygdom eller for at dø af hæmatologisk sygdom er højere blandt personer med både trombocytopeni og anæmi. Så vores resultater tyder på, at man måske skal udrede færre med isoleret trombocytopeni, men potentielt udrede flere personer blandt nogle kombinationer af trombocytopeni og anæmi for hæmatologisk sygdom.”

Anne Rudbeck Juhl håber, at studiet kan give anledning til at lave evidensbaserede retningslinjer for, hvem der bør – og hvem der ikke bør – udredes for hæmatologisk sygdom.

”Det kunne være spændende at undersøge, om man kan komme endnu nærmere, hvem der er i højrisikogruppen, og dermed målrette udredningen endnu mere. Det er nærliggende at kigge på erhvervede mutationer, som er karakteristiske for blodsygdomme,” siger Anne Rudbeck Juhl.

Studiet er støttet af en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse.