Danske forskere finder årsag til øget risiko for blodkræft ved sjælden knoglemarvsdefekt
Den øgede risiko for patienter med den sjældne knoglemarvsdefekt Shwachman-Diamond syndroms (SDS) for at udvikle akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplasi senere i livet kan spores tilbage til mutationer opstået i fosterlivet.
Det viser international forskning med deltagelse fra Rigshospitalet.
Det er velkendt at SDS-patienter har en markant øget risiko for at udvikle AML og myelodysplasi senere i livet, men årsagen hertil har ikke været kendt før nu. Den nye forskning viser, at mutationer i blodstamcellerne opstår allerede i fosterlivet eller i de første leveår hos patienter med SDS, og at disse mutationer er associeret med en øget risiko for AML og myelodysplasi.

”Vi har dykket ned i kroppens egne spor og fulgt, hvordan blodstamceller har udviklet sig over tid hos personer med medfødt knoglemarvsdefekt. Vi fandt, at op mod 30 procent af stamcellerne har mutationer, der relaterer sig til en bestemt mekanisme for celleoverlevelse. Og disse mutationer kan ofte spores helt tilbage til fosterstadiet," udtaler Nina Friesgaard Øbro, seniorforsker på Afdeling for klinisk Immunologi på Rigshospitalet og én af forfatterne til studiet i en artikel på Rigshospitalets hjemmeside.
Studiet viser, at de kræftassocierede mutationer opstod i TP53-genet eller i gener relateret til TP53. SDS påvirker ribosomernes dannelse og forårsager knoglemarvsdefekt. Mutationerne i TP53 gjorde det muligt for blodstamceller at overleve på trods af deres tidligt erhvervede defekter, men samtidig betød de, at SDS-patienterne havde et stærkt reduceret antal funktionelle blodstamceller, og visse mutationer førte til en signifikant øget risiko for udvikling af AML og myelodysplasi. Forskerne kunne se, at patienter med SDS allerede i en tidlig alder oplevede en meget markant reduktion i antallet af blodstamcellelinjer. Et fald, der hos raske normalvis først kan observeres meget senere i livet.
Forskerne håber, at fundene kan lede til identifikation af potentielle mål for sygdomsmonitorering, fremtidig terapeutisk intervention samt mere målrettede behandlinger og overvågningsteknikker til SDS, lyder det i artiklen på Rigshospitalets hjemmeside.
Forskerne har kortlagt årsagen til SDS-patienters øgede risiko for at udvikle AML og myelodysplasi ved at helgenomsekventere mere end 300 hæmatopoietiske kolonier fra patienter med SDS dyrket i laboratorier. Forskerne anvendt erhvervede (somatiske) mutationer som ’tags’ til at rekonstruere blodstamcelle-stamtræer og forstå disses evolution.
Forskningen er publiceret i Nature Communications.