Proof-of-concept-studie: MASP-3-hæmmer viser klinisk meningsfuld aktivitet i behandlingsnaiv PNH

EHA: Nydiagnosticerede patienter med paroksystisk nokturn hæmoglobinuri (PNH) opnår klinisk meningsfuld stigning i hæmoglobin, reduktion i LDH, transfusionsuafhængighed og reduceret retikulocyttal, når de behandles med den eksperimentelle MASP-3-hæmmer OMS906.

Det viser data fra en interimanalyse fra et proof-of-concept-enkeltarmsstudie, der blev præsenteret ved en Late Breaking oral session på det europæiske hæmatologiske selskab EHA’s årsmøde i Frankfurt (abstract #LB2714).

Hos patienter med PNH er komplementsystemet overaktiveret, da patienterne mangler beskyttende proteiner (for eksempel CD55 og CD59) på overfladen af erytrocytterne. Overaktiveringen betyder, at patienterne udvikler intrasvaskulær hæmolyse, trombofili og cytopeni. OMS906 virker ved at hæmme enzymet MASP-3, der er den primære aktivator af komplementsystemets alternative pathway, og stoffet forventes derfor at have potentiale til at reducere symptomerne ved PNH.

I et fase I-studie på raske personer har OMS906 vist sig at være veltolereret samt resultere i langvarig MASP-3-hæmning, og derfor gik man videre med at afprøve stoffet i et proof-of-concept-studie.

Flere data på vej

I proof-of-concept-studiet blev OMS906 testet i ni voksne PNH-patienter med behandlingsnaiv sygdom. Studiet er igangværende, og planen er, at der skal inkluderes i alt 10 patienter i denne arm. Patienterne havde ikke tidligere fået komplement-hæmmere eller havde et utilstrækkeligt respons på C5-hæmning. Deres baseline hæmoglobin (Hgb) var <10,5 g/dL. Syv ud af de ni patienter havde fået blodtransfusioner forud for inklusion i studiet. Foruden PNH havde patienterne aplastisk anæmi (n=2), jernmangel (n=5), myelodysplastisk syndrom (n=2) og kronisk nyresygdom (n=3).

Patienterne blev behandlet med 5 mg/kg subkutant OMS906 hver fjerde uge. Studiet undersøger også OMS906 i højere doser, men disse data er ikke medtaget i den aktuelle interimanalyse.

Studiets primære endepunkter er sikkerhed og tolerabilitet, mens sekundære endepunkter inkluderer effekt (ændringer i baseline Hgb og laktat dehydrogenase [LDH]), andelen af patienter, som opnåede Hgb ≥ 12 g(dL eller stigning i Hgb ≥ 2 g/dL samt andelen af transfusionsuafhængige patienter fra uge fire og gennem uge 24 og 48.

Ingen blodtransfusioner 

Ved data-cutoff i maj 2023 havde otte patienter fået to doser OMS906, fire patienter havde fået tre doser og tre patienter havde fået fem doser.

Fire uger efter første dosis OMS906 (n=8) var patienternes Hgb steget med 3,43 g/dL fra en baseline på gennemsnitligt 6,33 g/dL, og LDH var reduceret med 80 procent fra en baseline på gennemsnitligt 2047 U/L. Ved det seneste måletidspunkt efter 16 uger (n=3), var Hgb gennemsnitligt steget til 9,70 g/dL fra en baseline på gennemsnitligt 6,13 g/dL, og LDH var reduceret med 87 procent fra en baseline på 2251 U/L. Samtlige patienter (n=9) havde en stigning i Hgb på >2 g/dL og alle patienter, som nåede 16 uger, havde Hgb på ≥ 15,7 g/dL. Ingen patienter havde behov for blodtransfusioner efter behandling med OMS906. Patienterne gennemsnitlige absolutte retikulocyttal var reduceret med 70.000/μL-136.000/μL på alle måletidspunkter.

OMS906 var veltolereret. De hyppigst forekommende bivirkninger til behandlingen var jernmangel og transient neutropeni. Ingen patienter oplevede klinisk gennembrud af hæmolyse i studieperioden. To patienter havde dog stigning i LDH og bilirubin, hvilket kan initiere indledende hæmolyse sidst i perioden med aktiv behandling, men ingen af disse patienter havde reduceret Hgb. I abstractet noterer forskerne, at de dosis-timing-relaterede biokemiske ændringer, der blev observeret hos disse to patienter, vil blive anvendt til at guide fremtidig dosis-eskalering.