Udslæt forudsiger risiko for død ved ccGVHD
Huderytem (udslæt) bør indføres som et effektmål hos hæmatologiske patienter, der udvikler kronisk kutan graft-versus-host-sygdom (ccGVHD) efter allogen stamcelletransplantation.
Det mener forskerne bag et nyt studie, som viser, at omfanget af huderytem prædikterer risikoen for død som følge af GVHD.
Studiet omfatter 469 patienter med kronisk GVHD (cGVHD), hvoraf 267 (57 procent) havde ccGVHD på inklusionstidspunktet. 89 patienter (19 procent) udviklede efterfølgende hudpåvirkning. Alle patienter fik behandling med systemisk immunsuppression for GVHD efter at have gennemgået en allogen stamcelletransplantation som behandling mod diverse hæmatologiske kræftformer. Ni amerikanske centre bidrog med patienter (alle medlemmer af Chronic Graft Versus Host Disease Consortium). Patienterne blev inkluderet i studiet i perioden 2007 til 2012, og fulgt indtil 2018. Patienternes erytem kropsoverfladeareal (BSA) og NIH Skin Score blev målt ved baseline og derefter hver tredje til sjette måned.
Erytem var den første manifestation af hudpåvirkning hos de fleste patienter, med en median involvering af overfladeareal på 11 procent ved baseline. Forskerne fandt, at omfanget af erytem ved første opfølgningsbesøg var forbundet med både ikke-tilbagefaldsdødelighed (HR=1,33 per 10 procent BSA-stigning; P < 0,001) og samlet overlevelse (HR=1,28 per 10 procent BSA-stigning; P < 0,001). Derimod var omfanget af sklerotisk hudinvolvering ikke forbundet med nogen af delene. Af de 267 patienter med ccGVHD ved baseline døde 103 patienter i løbet af studieperioden; størstedelen uden at have fået recidiv af deres kræftsygdom.
BSA bør indføres som effektmål
Med yderligere forskning bør erytem BSA indføres som et effektmål i klinisk praksis og i kliniske studier, konkluderer forskerne bag studiet.
"Der er værdi i at indsamle erytem serielt over tid som en kontinuerlig variabel på en skala fra 0-100 procent for at identificere højrisikopatienter til profylaktisk og forebyggende behandling,” udtaler forskerne i artiklen om studiet på de medicinske nyhedssite MDegde.
For nuværende anvendes NIH Skin Score almindeligvis til risikovurdering ved ccGVHD, men forskerne fandt ud af, at erytem BSA er en bedre metode til at risikovurdere patienterne. NIH Skin Score inkorporerer erytem kropsoverfladeareal, men som en kategorisk variabel, ikke en kontinuerlig variabel. NIH Skin Score inkluderer desuden måling af hudsklerose som en kategorisk variabel. Denne variabel fandt forskerne, som nævnt, ikke var forbundet med øget ccGVHD-dødelighed.
Patienterne i studiet var overvejende af kaukasisk afstamning, og forskerne bemærker, at BSA-vurderinger af erytem kan være mindre pålidelige hos patienter med mørkere hud.
Studiet er publiceret i JAMA Dermatology.
