Ekspert: Positive PRO-data bestyrker forhåbentlig vurderingen af mitapivat
ASH: Behandling med Pyrukynd (mitapivat) er associeret med langvarig og klinisk meningsfuld forbedring af livskvaliteten blandt patienter med pyruvatkinase (PK) mangel, viser Patient Reported Outcome (PRO)-data fra forlængelsesdelen af ACTIVATE/ACTIVATE-T-studierne. Disse data kan forhåbentlig bidrage til en positiv vurdering af præparatet, siger Andreas Glenthøj.
Mitapivat blev godkendt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA i februar i år på baggrund af data fra ACTIVATE- og ACTIVATE-T-studierne. Og i november fulgte det europæiske lægemiddelagentur EMA efter. Herhjemme har Medicinrådet ikke modtaget nogen ansøgning om ibrugtagning af det nye middel endnu. Andreas Glenthøj, overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme, håber, at PRO-data vil bidrage til en positiv vurdering af præparatet.
”Den primære analyse af data fra ACTIVATE-studierne viste, at behandling med mitapivat øgede hæmoglobin eller nedbragte transfusionbyrden markant hos omkring 40 procent af patienter med PK-mangel. Jeg gør mig dog ingen illusion om, at mitapivat vil blive godkendt på baggrund af effektdata alene – vi skal også vise, at patienterne får det bedre. Det har vi vist nu her, og det gør mig lidt mere optimistisk i forhold til en eventuel vurdering af præparatet i Medicinrådet,” siger han.
PRO-data fra forlængelsesdelen af ACTIVATE/ACTIVATE-T-studierne blev præsenteret på en oral session søndag d. 11. december på den amerikanske hæmatologikongres ASH 2022 (abstract #506). Andreas Glenthøj er medforfatter til abstractet. ACTIVATE-studierne har inkluderet patienter fra hele verden, og Danmarks site har været den største bidragsyder til studierne.
Historikken taler imod
PK-mangel er en sjælden, arvelig enzymdefekt. I Europa er forekomsten af PK-mangel én per 20.000. Enzymdefekten betyder, at erytrocytternes glykolyse ikke fungerer optimalt, hvorved de nedbrydes hurtigere end normalt, og patienterne kommer til at lide af anæmi. Mitapivat virker ved at øge aktiviteten af det defekte enzym. Behandlingen er det første sygdomsændrende lægemiddel, der er godkendt til PK-mangel i USA og Europa. Sygdommens lave forekomst kan imidlertid komme til at spænde den for godkendelsesprocessen i Danmark, vurderer Andreas Glenthøj.
”Det er et stort arbejde for firmaerne at ansøge om godkendelse i Medicinrådet, så der vil altid være en afvejning af, om det er tiden og ressourcerne værd at ansøge. Historikken herhjemme viser en skepsis overfor nye, dyre behandlinger til de sjældne sygdomme – især, når der ikke er tale om kræftsygdomme. Det kan måske afholde firmaet bag mitapivat fra at søge. Det kunne jeg godt frygte,” siger han.
Andreas Glenthøj håber imidlertid, at hans frygt bliver gjort til skamme.
”Vi har at gøre med patienter, som fødes med voldsom og livslang hæmolyse medførende talrige komplikationer og ikke mindst nedsat livskvalitet for patienten og de pårørende. Mitapivat kan være med til at sikre, at en betydelig andel af patienterne kan leve et bedre liv med færre fysiske, mentale og sociale gener. Forlængelsesdelen af ACTIVATE-studierne udløber i løbet af det næste halvår, og bliver mitapivat ikke godkendt lokalt i Danmark, så vil jeg formentlig ikke kunne tilbyde patienter med beviselig god effekt at fortsætte med behandlingen” siger han.
PK-mangel er associeret med akutte og langvarige komplikationer, der har en negativ indvirkning på patienternes helbredsrelaterede livskvalitet (HRQoL). Patienterne oplever fysiske begrænsninger, udfordringer med at indgå i sociale sammenhænge, lavt selvværd og bekymringer for fremtiden.
Formentlig vedvarende effekt
I ACTIVATE blev 80 patienter med PK-mangel randomiseret 1:1 til mitapivat (5/20/50 mg to gange dagligt) eller placebo i en periode på 24 uger. I ACTIVATE-T, som er et open-label, single-arm studie, blev 27 transfusionskrævende patienter med PK-mangel behandlet med mitapivat i 40 uger. Patienterne fra begge studier kunne fortsætte behandlingen med mitapivat i forlængelsesdelen af studierne (LTE), når studieperioden var udløbet.
Patienterne i ACTIVATE/LTE og ACTIVATE-T/LTE fik vurderet deres HRQoL ved brug af to PRO-tools udviklet specifikt til patienter med PK-mangel (PKDD og PKDIA). Efter 84 ugers behandling viste data, at de patienter, som var blevet behandlet med mitapivat i hele studieperioden oplevede den største positive forandring i henholdsvis PKDD- og PKDIA-score fra baseline, mens de patienter, som havde fået placebo i den første del af studieperioden, oplevede en mindre forandring. Sidstnævnte gruppe opnåede imidlertid forbedringer i PKDD og PKDIA-score efter opstart af behandlingen med mitapivat i LTE-delen, som var sammenlignelige med de initiale forbedringer, der blev observeret i mitapivat-armen i ACTIVE. Forbedringerne varede ved over tid.
”Disse data er i min optik meget overbevisende. Stoffet er veltolereret og patienterne får det bedre, når de er i behandling med det. Desuden må man formode, at de cirka 40 procent af patienterne, hvor mitapivat har effekt på hæmoglobin-niveauet, ser den største positive effekt på livskvaliteten. Og det lader ikke til, at patienter, der indledningsvist fik en god effekt af behandlingen, mistede effekten over tid,” siger Andreas Glenthøj.
Mitapivat afprøves også til andre hæmatologiske sygdomme. Rigshospitalet har således for ganske nylig åbnet to fase III-studier, hvori patienter fra hele Norden med alle former for thalassæmi bliver behandlet med mitapivat.