Ny antistofbehandling af immun trombocytopeni kan være på vej

ASH: IV-behandling med det humane antistof efgartigimod viser i et nyt fase III-studie pæne resultater i form af højere antal af blodplader tidligt i behandlingen og vedvarende respons over tid hos voksne patienter med vedvarende eller kronisk primær immun trombocytopeni (ITP).

Fase III-studiet med titlen ADVANCE IV (abstract #3) blev præsenteret ved Plenary Scientific Session søndag på den amerikanske hæmatologiske kongres ASH 2022.

I studiet opnåede 21,8 procent patienter med kronisk primær immun trombocytopeni (ITP) et vedvarende respons (blodplade-antal på ≥50×109/L i ≥4 ud af 6 besøg mellem uge 19 og 24 uden interkurrente hændelser) ved behandling med efgartigimod. Til sammenligning var andelen fem procent ved placebo (p=0,0316). 

“Det er interessante resultater, fordi det er en i forvejen tung behandlet patientgruppe, som har haft utilstrækkelig eller dårlig effekt af tidligere behandlinger, men responderer flot på denne behandling, og det er positivt,” siger Henrik Frederiksen, professor og overlæge på Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital.

Studiet er et randomiserede og dobbeltblindet fase III-studie, der inkluderede 131 personer med kronisk eller vedvarende ITP, der blev randomiseret 2:1 til at modtage 10 mg/kg efgartigimod eller placebo i 24 uger.

Nyt præparat kan blive virkelighed

Lidt over halvdelen (51,2 procent) af behandlingsgruppen opnåede IWG-responskriterier sammenlignet med 20 procent i placebogruppen. Og 90 procent (9/10) af deltagerne opnåede et vedvarende niveau af blodplader, som blev opretholdt ved det faste dosisregime.  

Derudover faldt de gennemsnitlige IgG-niveauer hos behandlingsgruppen støt i løbet af de første fire ugers behandling, hvorefter de gennemsnitlige maksimale reduktioner fra baseline forblev mere end 60 procent gennem hele studiet. Resultaterne kan medføre, at lægemidlet får en plads i behandlingsstrategierne på de hæmatologiske klinikker, vurderer Henrik Frederiksen.

“Det er ikke, fordi det vil vippe den nuværende førstelinjebehandling af pinden, som er binyrebarkhormon, eller at vi ikke vil anvende andre lægemidler som rituximab eller trombocytproduktion-stimulerende midler først, men efgartigimod vil kunne få en plads i tredje række, hvis resultaterne holder stik,” siger han. 

Forbedringerne i form af blodplade-respons i behandlingsgruppen blev observeret uanset alder, køn, sygdommens sværhedsgrad, diagnosetidspunkt, tidligere behandling eller brug af anden medicin. 

Derudover viste de gennemsnitlige ændringer fra baseline i blodplade-niveauer over tid en klar differentiering fra placebo fra den første uge, hvilket ifølge forskergruppen bag studiet, indikerer en tidlig indtræden af blodplade-respons i behandlingsgruppen.

Mangler langtidsdata

Spørgsmålet er, hvorvidt resultaterne vil holde på længere sigt, og det svar er meget vel på trapperne, da studiet er blevet forlænget i åbent forsøg, ADVANCE+, hvor langsigtede effekt- og sikkerhedsdata vil blive vurderet. De data ser Henrik Frederiksen frem til, der især peger på bivirkningsprofilen.

“Opfølgningen er ikke så lang, som jeg godt kunne tænke mig, så det er usikkert, hvorvidt respons og bivirkninger vil være de samme på sigt. Indtil videre ser efgartigimod ud til at være relativt bivirknings favorabelt, men det er for tidligt at sige, at det ikke givet en øget infektionstilbøjelighed, selvom det ikke var alarmerende i studiet,” siger han. 

Bivirkninger blev rapporteret hos 93,0 procent (80/86) af deltagerne i efgartigimod-gruppen, og 95,6 procent (43/45) i placebo-gruppen. De hyppigste bivirkninger omfattede hudblødninger, hovedpine og hæmaturi. Alvorlige bivirkninger blev rapporteret hos 8,1 procent (7/86) af deltagerne i efgartigimod-gruppen og hos 15,6 procent (7/45) i placebo-gruppen, og ingen var behandlingsrelaterede.

Lægemidlet Vyvgart (efgartigimod) anvendes allerede i dag og er godkendt af EMA til voksne med muskelsygdommen myastenia gravis.