Lavmolekylær heparin beskytter ikke mod graviditetstab hos kvinder med arvelige trombofili
ASH: Behandling med lavmolekylær heparin (LMWH) forebygger ikke gentagne aborter hos kvinder med arvelig trombofili, viser resultater fra det længe ventede ALIFE2-studie. Studiet fastslår, at rutinemæssig behandling med LMWH og testning for arvelig trombofili blandt kvinder med graviditetstab ikke kan anbefales.
Mange steder i verden er det standardpraksis at udrede kvinder med gentagne aborter for arvelig trombofili og opstarte behandling med LMWH, hvis udredningen er positiv. Praksis beror på en tese om, at antikoagulerende lægemidler kan reducere antallet af aborter og uønskede graviditetsudfald hos kvinder med arvelig trombofili, men tesen har ikke tidligere været efterprøvet i et randomiseret fase III-setup.
”ALIFE2-studiet er et rigtig vigtigt studie, fordi det understreger, at man ikke bør udrede kvinder med gentagne aborter for arvelig trombofili og sætte dem i behandling med lavmolekylær heparin – for det vil ikke forbedre outcome af graviditeterne. Det kommer til at ændre praksis mange steder i verden,” siger Eva Birgitte Leinøe, overlæge på Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet.
Resultaterne fra ALIFE2-studiet blev præsenteret på en Late-Breaking Abstract Session tirsdag d. 13. december på den amerikanske hæmatologikongres ASH 2022 (abstract #LBA5).
Ikke så udbredt i Danmark
I Danmark er udredning for arvelig trombofili blandt kvinder med graviditetstab, ifølge Eva Birgitte Leinøe, ikke en udbredt praksis.
”I Danmark har vi hidtil generelt haft den holdning, at man ikke bør udrede for arvelige trombofili og opstarte behandling med lavmolekylær heparin ved en positiv test, da der ikke har været evidens for en sådan praksis. Men dermed ikke sagt, at det aldrig sker. Det er godt, at vi nu har adgang til data fra et stort og meget overbevisende studie at læne os op ad, så praksis kan blive helt strømlinet på alle danske afdelinger,” siger Eva Birgitte Leinøe.
Hun tilføjer:
”Det er vigtigt at sige, at der er en gruppe af kvinder med erhvervet trombofili, der har gavn af at få forebyggende behandling med lavmolekylær heparin i forbindelse med graviditet. Det er de kvinder, der har antifosfolipid antistofsyndrom. De skal findes og behandles.”
Ingen forskel at spore
ALIFE2-studiet er et investigatorinitieret, open-label, randomiseret fase III-studie, der har inkluderet 326 kvinder fra 41 forskellige centre verden over. De inkluderede kvinder var i alderen 18-42 år, og havde arvelig trombofili (faktor V Leiden, protrombin 20210A-mutation, anti-trombin, protein C eller protein S-mangel). Kvinderne havde oplevet to eller flere graviditetstab, og forsøgte aktivt at blive gravide eller var mindre en syv uger gravide ved tidspunktet for inklusion. Medianalderen var 33 år, og kvinderne havde i gennemsnit oplevet tre aborter forud for studiestart.
Kvinderne blev randomiseret 1:1 til subkutan LMWH (n=164) en gang dagligt (enoxaparin 40 mg, dalteparin 5000 IU, tinzaparin 4500 IU eller nadroparin 3800 IU) eller standard graviditetspleje (n=162) på tidspunktet, hvor de havde en positiv graviditetstest. LMWH blev opstartet ≤ syv uger inde i graviditeten og fortsatte til endt graviditet.
Studiets primære endepunkt var andelen af levendefødte børn, mens de sekundære endepunkter inkluderede uønskede graviditetsudfald såsom aborter, obstetriske komplikationer og medfødte misdannelser.
Data viser, at 71,6 procent af kvinderne i LMWH-armen fik et levendefødt barn, mens det gjalt 70,9 procent af kvinderne i kontrolarmen (justeret OR 1,08 (95% CI 0,65-1,78)(absolut forskel 0,7 procent (95% CI -9,2procent til 10,6 procent).
39 ud af 164 kvinder i LMWH-armen oplevede bivirkninger til behandlingen (23,8 procent), mens 37 ud af 162 kvinder i kontrolarmen oplevede bivirkninger (22,8 procent).
