"Det er flot, at så stor en andel opnår hæmoglobin-stigninger og bliver transfusionsuafhængige ved behandlingen. Det bliver meget spændende at se, hvordan behandlingstilbuddene ændrer sig på området i fremtiden,” siger Henrik Frederiksen.
Stort behandlingsfremskridt for sjælden hæmatologisk sygdom
ASH: Den orale monoterapi Iptacopan viser i et nyt studie lovende takter som ny behandling af den sjældne hæmatologiske sygdom paroksystisk nokturn hæmoglobinuri (PNH) sammenlignet med standardbehandlingen i dag.
Resultaterne fra det nye fase III-studie, APPLY PNH, blev præsenteret tirsdag ved en Late Breaking session på årets ASH-kongres (abstract #LBA 2).
I studiet havde 51 ud af 60 af deltagere, der blev behandlet med iptacopan en ≥1,2 mmol/l Hb-stigning (≥2 g/dL) fra baseline, mens antallet var 0/35 i gruppen, der modtog standardbehandling (begge P<0,0001) i form af C5-komplement-hæmmere.
Derudover opnåede næsten alle deltagere i iptacopan-gruppen transfusionsuafhængighed i studiet.
Det er et stort fremskridt i behandlingen af patienter, der ikke har et tilstrækkeligt respons på nuværende behandlinger ifølge Henrik Frederiksen, der er professor og overlæge på Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital.
“Resultaterne ser rigtig flotte ud, og det er flot, at så stor en andel opnår hæmoglobin-stigninger og bliver transfusionsuafhængige ved behandlingen. Det bliver meget spændende at se, hvordan behandlingstilbuddene ændrer sig på området i fremtiden,” siger han.
PNH er en sjælden blodsygdom, der skyldes en erhvervet mutation i PIG-A genet, og er karakteriseret ved en klonal ekspansion af muterede hæmopoietiske multipotente stamceller, som resulterer i intravaskulær hæmolyse, anfald med mavesmerter og rødlig urin samt en betydeligt øget risiko for blodpropper.
Nye behandlinger er kærkomne
Standardbehandlingen af PNH er i dag intravenøse anti-C5 monoklonale antistoffer som Soliris (eculizumab) og Ultomiris (ravulizumab), der binder sig til komplementproteinet C5 i immunsystemet. Op til 60 procent af patienterne har dog resterende anæmi ved standardbehandlingen og C3-medieret ekstravaskulær hæmolyse, skriver forskningsgruppen bag studiet.
Derfor er nye behandlingsalternativer kærkomne, særligt behandlinger der er orale og kan administreres ambulant som monoterapien iptacopan, peger Henrik Frederiksen på.
“En af de store fordele ved behandlingen er også, at det er en peroral behandling i stedet for IV, som vi anvender i dag. Det, tror jeg, vil være glædeligt for mange af vores patienter udover de kliniske fordele,” siger han.
Fase III-studie inkluderede i alt 97 voksne PNH-patienter med et gennemsnitlig hæmoglobinniveau (Hb) på <6,2 mmol/l på stabil standardbehandling i seks måneder eller mere. De blev randomiseret 8:5 til at modtage iptacopan monoterapi 200 mg to gange dagligt eller til at fortsætte deres standardbehandling i 24 uger.
Bivirkninger ved iptacopan inkluderede hovedpine og diarre, mens infektioner og episoder med såkaldt gennembrudshæmolyse så ud til at forekomme lidt hyppigere ved patienter, der forblev på C5-hæmmer-behandling. Ingen patienter afbrød behandlingen med iptacopan eller standardbehandling på grund af bivirkninger.
Praksisændrende – og dog
Monoterapien iptacopan kan blive en praksisændrende behandling for PNH-patienter, som har et utilstrækkeligt respons på nuværende standardbehandling og kan potentielt blive en foretrukken behandlingsmulighed for patienter med hæmolytisk PNH, lyder vurderingen fra forskningsgruppen bag.
Så langt vil Henrik Frederiksen dog ikke gå, der i stedet vurderer, at C5-komplement-hæmmere er kommet for at blive, især fordi de tolereres særligt godt.
“Det vil ikke være praksisændrende for alle PNH-patienter på trods af de flotte resultater, da vi allerede har en række C5-hæmmere at vælge imellem, og som vi nu har fået langt mere erfaring med,” siger han.
“Det er dog en spændende udvikling og meget kan ske på området i løbet af de næste år. For nu ser jeg dog kun, at iptacopan kunne blive et godt behandlingstilbud til patienter med et utilstrækkeligt respons på gældende standardbehandling.”
Iptacopan har i et tidligere fase II-studie vist samme lovende sikkerhed og effekt blandt både anti-C5-behandlede og -naive PNH-patienter.
En af de største gamechangere på PNH-området skete i 2007, hvor komplement-hæmmere som Soliris (eculizumab) – og senere i 2019 Ultomiris (ravulizumab) – blev godkendt til sygdommen og forbedrede både overlevelse, hæmoglobinniveauet og livskvaliteten signifikant.
