Dansk hæmatolog styrer slagets gang ved årets EHA-kongres

Det europæiske hæmatologiske selskabs (EHA) årlige kongres, der afholdes i Østrig i den forestående weekend, bliver i år styret af den danske professor og hæmatolog Kirsten Grønbæk, der i år har stået for det videnskabelige program og her giver sit bud på, hvad man kan forvente af årets kongres.

Det har været en ekstra stor mundfuld at forberede EHA-kongressen i år, da det er første gang den genopstår i sin fysiske form efter verden blev sat på pause af covid-19-pandemien. 

Det forklarer professor i hæmatologi og overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme Kirsten Grønbæk, der er formand for EHA’s videnskabelige programkomite, som står for organiseringen og udvælgelsen af det faglige indhold på kongressen. 

“Da vi begyndte at forberede kongressen for et år siden, vidste vi ikke, om det reelt ville blive til noget. Det var derfor lidt nervepirrende ikke at vide, hvordan verden så ud, men vi er utrolig glade for i år at kunne slå dørene op i fysisk form, hvor vi har gjort en dyd ud af at få så mange speakers og chairs som muligt til at komme,” siger Kirsten Grønbæk. 

EHA-kongressen genopstår i år i hybridform hvor det er muligt at deltage fysisk i Wien i Østrig og som online platform, som kan tilgås under og efter kongressen 9.-12. juni. Derudover er der også planlagt tre yderligere temadage 15.-17 juni, som kun foregår på nettet. I år er der omkring 10.000 tilmeldte fra hele det europæiske kontinent, og omkring 3.000 onlinetilmeldte. 

Flere danskere i et mindre program

Som noget nyt i år er det fysiske program mindre, end det plejer at være. Det sker ud fra en tanke om kvalitet frem for kvantitet, forklarer Kirsten Grønbæk, der også peger på fordelen ved, at flere sessioner bliver optaget og kan genses på senere tidspunkter.

Derudover har den videnskabelige komite arbejdet for at dække så mange hæmatologiske emner og områder som muligt for at favne hele paletten. Ud over de større emner gælder det blandt andet også nicheemner som Vexas-syndromet og Castlemans sygdom.

“Selvom vi har slanket det fysiske program i år, har det været vigtigt for os at komme så godt rundt om de hæmatologiske emner som muligt og heriblandt også de mindre områder. De større emner løber typisk med en del af opmærksomheden, og derfor har det været vigtigt for os også at tilgodese nicheemnerne,” siger Kirsten Grønbæk.

Det er danske Jakob Werner Hansen fra Afdeling fra Blodsygdomme på Rigshospitalet, der står for online sessionen om Vexas-syndromet fredag kl.9.

Han er langtfra den eneste danske bidragsyder at finde på årets EHA-kongres. I år har de danske hæmatologer nemlig slået sin rekord for antallet af indsendte abstracts med over 40 bidrag, siger Kirsten Grønbæk. 

CAR-T og bispecifikke antistoffer

Et af de helt store emner, som fortsat stjæler en del af rampelyset er CAR-T-celleterapi og bispecifikke antistoffer til behandling af hæmatologisk cancer. Årets EHA-kongres er derfor ingen undtagelse, forklarer Kirsten Grønbæk. Utallige sessioner og præsentationer kommer til netop at omhandle de nyere behandlingsmetoder.

Et af de større og spændende studier er primære resultater af et fase II-studie, der har undersøgt en dosisekspansion af lægemidlet epcoritamab, der gives subkutant til relaps/refraktær stor B-celle lymfom (abstract #LBA 2364). Studiet bliver præsenteret ved Presidential Symposium lørdag eftermiddag og har de danske overlæger Martin Hutchings fra Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme og Michael Roost Clausen fra Hæmatologisk Afsnit på Vejle Sygehus som medforfattere.

Tidligere studier af epcoritamab har vist imponerende responsrater til behandling af blandt andet lungekræft og lymfekræft med færre bivirkninger. Lægemidlet bliver netop undersøgt i et randomiseret, open-label fase III-studie, som afsluttes næste år, og hvori Danmark også deltager.

Et andet stort studie, hvis resultater bliver fremlagt ved samme session, er et forsøg, der har undersøgt effekten og sikkerheden af CAR-T-behandlingen ARI-0002h til patienter med tilbagefald/refraktær myelomatose (abstract #S103). 

Derudover løber personlig medicin også med en del af opmærksomheden på den hæmatologiske kongres. Her bliver helt nye resultater fra et fase III-studie om PI3K-hæmmeren leniolisib (tidligere kaldt CDZ 173) til patienter med aktiveret PI3K delta syndrom (APDS/PASLI) offentliggjort for første gang ved en Late Breaking Session søndag 12. juni kl.9.45 (abstract #LB2369).

Covid-19 og kunstig intelligens

Selvom kongressen for første gang siden pandemien, afholdes fysisk, vil covid-19 stadig være at finde på skemaet til kongressen. Flere sessioner omhandler effekten af immundæmpende lægemidler ved covid-19-infektion, hvordan blodtransfusion fra vaccinerede donorer forbedrer outcome hos hæmatologiske patienter og hvilke risikofaktorer man skal være opmærksom på. 

Ved en oral session fredag 10. juni kl.11.30 tages flere af emnerne op, hvor der også fremlægges kliniske resultater fra randomiserede studier.

Et andet emne, der også er højaktuelt er brugen af kunstig intelligens i hæmatologien, som er blevet et hot topic de sidste år. Det kan dog være svært at navigere i som hæmatolog og blive helt skarp på, hvordan det implementeres og gøres brugbart, forklarer Kirsten Grønbæk.

“Kunstig intelligens er blevet et ord, der anvendes overalt i hæmatologiske kredse, som vi også i højere grad anvender, men det betyder også, at vi skal vide præcis, hvordan vi anvender det etisk forsvarligt og kan være sikre på, at vi bruger det på en måde, så det kommer patienterne til gavn,” siger hun.

Anvendelsen af kunstig intelligens er derfor et emne ved et af årets Educational sessioner, som afholdes fredag 10. juni kl. 9.45.