Så kynisk vil regionerne undgå individuel behandling

Hvis man holder af "striptease for åbent tæppe", så vil læsere more sig kosteligt over et notat til Danske Regioners bestyrelse fra regionernes sekretariat om, hvordan regionerne kan forhindre lægerne i at udskrive dyr medicin.

Notatet handler om, hvordan regionerne kan forhindre lægerne i at udskrive dyr medicin, som Medicinrådet ikke har kunnet godkende, men som lægerne vurderer til at have effekt for deres patienter. Regionerne kalder det Individuel Behandling.

Tydeligvis er regionerne indstillet på at gøre Individuel Behandling så besværligt som muligt. Patienterne må jo for guds skyld ikke få den rette behandling, hvis den er dyr.

I notatet - L. 5. Mulighed for Individuel vurdering i ny medicinmodel, sagsnr. 15/1370 .- drøftes det ligefrem at indføre alderskriterier for hvem, der skal kunne få Individuel Behandling, altså at kun yngre patienter skal kunne få den type behandling. Ja, man tror det er løgn, men muligheden nævnes i notatet.

Sekretariatet formulerer det således: "Et andet, men noget mere kontroversielt kriterium kunne være, at adgang til Individuel Behandling er aldersbetinget. Dette kan dog betragtes som et etisk spørgsmål"

Der drøftes andre muligheder:

"Hvis man alligevel skal pege på et muligt kriterium kan det være, at der kan tildeles individuel behandling i de tilfælde hvor patienten ikke kan tåle alternative tilgængelige behandlinger. Et sådan kriterium kan dog vise sig at omfatte en stor andel af patienterne."

Regionerne åbner altså mulighed for at give Individuel Behandling til patienter, som ikke tåler standardbehandlingen. Men det afvises straks, fordi det kan vise sig at omfatte alt for mange patienter, og det er - set med regionernes øjne - en skæbne værre end døden.

En anden og mere realistisk mulighed ville være at indføre et system magen til det som håndteres i primærsektoren. Her kan lægerne ansøge om enkelttilskud til medicin som ikke har generelt tilskud.

Men den mulighed afvises med denne interessante begrundelse:

"Det vurderes at en ordning med Individuel Behandling ikke vil have samme begrænsende effekt i sygehussektoren, som den har i primærsektoren, da sygehuslægerne råder over personale, som kan hjælpe med ansøgning."

Læs lige den begrundelse en gang mere. Tænk, regionerne glæder sig over, at de praktiserende læger ikke orker at søge om enkelttilskud til medicin, som deres patienter har behov for, fordi de ikke har personalet, der kan lave ansøgningen.

Sådan vurderer regionerne altså indsatsen i almen praksis.

Notatet nævner også muligheden for generelle (læs: restriktive) kriterier for, hvornår patienterne kan få individuel behandling. Derfor spørger Danske Regioners sekretariat formanden for KRIS (Steen Werner Hansen) og RADS (Jørgen Schøler Kristensen) om det kan lade sig gøre. Men til Danske Regioners tydelige frustration svarer de to eksperter, at det vil være "nær umuligt at udforme konkrete kriterier for en centraliseret ansøgningsprocedure."

Det ærgrer tydeligvis sekretariatet, som konstaterer, at det vil være en trussel mod medicinalindustriens incitament til at reducere priserne på lægemidler, hvis de kan sælge deres medicin til den oprindelige pris via individuelle behandlinger.

Det er den pine Danske Regioner vil ud af.

Notatet ender med at indstille;

"At bestyrelsen indstiller en model hvor det er regionerne, der afgør om patienterne i særlige tilfælde kan opnå "Individuel behandling" til et lægemiddel, som Medicinrådet ikke har anbefalet til standardbehandling."

Endvidere:

"At der i forhold til "Individuel behandling" skal ske en tæt koordination mellem regionerne for at sikre en ens praksis for tildeling af "Individuel behandling og at koordinationen sker i regi af regionernes sundhedsdirektørkreds."

Det er altså regionernes plan. Indtil videre skal regionerne selv sørge for at afvise patienter med særlige behov. Men det skal ske på den samme måde over hele landet, og det skal sundhedsdirektørerne sørge for.

Tro så ikke, at regionerne er klar til en uhildet bedømmelse af nye lægemidler. Det handler – for enhver pris – om at forhindre, at lægemidler tages i anvendelse, som ikke godkendes af det Medicinråd, som regionerne har magten over.

Det er dybt problematisk.