Kræftlæger stressede og udbrændte

Danske onkologer er mere stressede og udbrændte end deres medborgere, viser ny arbejdsmiljøundersøgelse. Formanden for Foreningen af Yngre Onkologer er bekymret over tendensen, som ikke er midlertidig.

Undersøgelsen er en opfølgning på en lignende undersøgelse fra 2009 og er udarbejdet af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) og Foreningen af Yngre Onkologer (FYO).

Det overordnede budskab i undersøgelsen er, at danske onkologer langt oftere føler sig stressede, irritable, følelsesmæssigt udmattede og udkørte end den gennemsnitlige danske lønmodtager. Det fortæller en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, formand for Foreningen af Yngre Onkologer Laurids Østergaard Poulsen, som er ph.d.-studerende ved Klinisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital.

”Danske onkologer er mere stressede og udbrændte end gennemsnitsdanskeren, og det har desværre været uforandret de seneste fem år. Det er bekymrende, både nu og på længere sigt. Hvert eneste år bliver der effektiviseret i afdelingerne, så vi skal løbe stærkere og stærkere, og den udvikling harmonerer ikke godt med, at lægerne oplever så meget stress. Problemet er, at det ikke er en kort pukkel, vi skal over. Det var det samme for fem år siden, og der kommer mange flere kræftpatienter i fremtiden, så der er ikke noget, der tyder på, at det er en midlertidig tendens,” siger Laurids Østergaard Poulsen.

Han frygter, at det på sigt kan blive svært at få rekrutteret læger nok til onkologi-specialet, hvis det rygtes, at onkologerne har et udfordret arbejdsmiljø.

Arbejdet går ud over familien

I alt er 407 læger med klinisk funktion på onkologiske afdelinger i Danmark blevet inviteret til at deltage i arbejdsmiljøundersøgelsen, der forløb hen over sommeren 2014. Ud af dem deltog 285 personer i undersøgelsen, som er baseret på Arbejdsmiljø-instituttets ’korte skema’, hvor deltagerne elektronisk skal svare på et-to spørgsmål inden for forskellige 19 dimensioner. 

Undersøgelsen viser, at de danske onkologer især boner negativt ud, når det kommer til arbejde-familiekonflikt. Det vil sige ved spørgsmålet, om de føler, at arbejdet tager for meget af deres tid og energi, så det går ud over privatlivet. Konflikten mellem arbejds- og familieliv kan dels hænge sammen med arbejdsbyrden, dels med, at onkologer oftere befinder sig i følelsesmæssigt belastende situationer end den gennemsnitlige dansker, mener Laurids Østergaard Poulsen.

”Mange af respondenterne føler, at de arbejder mere end de 37 timer, de burde. Hertil kommer, at onkologer beskæftiger sig med nogle tunge ting – som f.eks. svære beskeder til patienter, store spørgsmål om liv og død osv. – som de har med i tasken, når de tager hjem, og ikke bare kan hænge sammen med kitlen på hospitalet,” siger han.

Arbejdsmiljøundersøgelsen har ikke kigget på kønsforskelle, men eftersom der er en markant overvægt af kvinder blandt danske kræftlæger, er også næsten 70 procent af deltagerne i undersøgelsen kvinder. Undersøgelsen har ikke belyst, om kønsfordelingen har noget at sige f.eks. i forhold til arbejde-familiekonflikt, men det er forskerne bag undersøgelsen i gang med at analysere, oplyser Laurids Østergaard Poulsen.

Mangler indflydelse

En af årsagerne til, at onkologerne er mere stressede end gennemsnitsdanskeren, kan være lægernes arbejdstempo samt mængden af kvantitative krav, mener Laurids Østergaard Poulsen. Det drejer sig f.eks. om, hvorvidt lægerne synes, de har tid nok til deres arbejde, om de kommer bagud, og om arbejdstempoet er højt dagen igennem. Her ligger onkologerne højere end gennemsnittet, og det er blevet værre end i 2009. 

Som kommentarer til de kvantitative krav har mange af deltagerne i undersøgelsen svaret, at der er mange udfordringer ved sundheds-IT, og at det opleves som en stor tidsrøver i hverdagen. 

De kvantitative krav og arbejdstempoet konflikter med, at onkologerne i mindre grad end gennemsnitsdanskeren oplever at have indflydelse på beslutninger i deres arbejde. 

”Undersøgelsen peger på, at den høje stressbelastning kommer af, at kræftlægerne løber væsentligt stærkere end den gennemsnitlige dansker, men oplever at have mindre indflydelse på deres arbejde. Lægerne oplever mange krav om dokumentation, og tilbagemeldingerne i undersøgelsen viser, at mange gerne vil have mere indflydelse på, hvad der giver mening at dokumentere – i stedet for, at der sidder nogen i en styrelse og beslutter det,” siger Laurids Østergaard Poulsen.

På flere andre parametre, der har indflydelse på onkologernes stressniveau, er det også gået ned ad bakke de seneste fem år. F.eks. med hensyn til, om de føler, deres arbejde bliver anerkendt og påskønnet, om der er klare mål for arbejdet, og om de får information om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid. Vurderingen af ledelseskvaliteten er også faldet lidt. Det kan muligvis hænge sammen med de mange forandringer, der har været i sundhedsvæsnet de seneste par år, mener Laurids Østergaard Poulsen, men understreger, at man endnu ikke har en endegyldig forklaring på forværringen. 

Tilfredshed trods stress

På nogle områder har onkologerne det bedre end den gennemsnitlige danske lønmodtager. Det gælder blandt andet muligheden for at lære noget nyt, f.eks. via efteruddannelse og kurser og muligheden for at holde sig opdateret. Dette parameter er uforandret siden 2009 og ligger højere end landsgennemsnittet.

Det samme er onkologernes oplevelse af, om deres arbejdsopgaver er meningsfyldte, samt hvorvidt de synes, at deres arbejdsplads har stor personlig betydning. Det hænger godt sammen med, at onkologerne også er mere tilfredse med deres arbejde end landsgennemsnittet, påpeger Laurids Østergaard Poulsen.

Bemærkelsesværdigt er det, at onkologerne, trods den høje stressbelastning, vurderer deres eget helbred bedre end landsgennemsnittet. Ifølge Laurids Østergaard Poulsen er der ingen oplagt forklaring, men han mener, det hænger sammen med en høj grad af meningsfyldthed i arbejdet: 

”Det er generelt for læger at vi sætter meget pris på vores arbejde. På trods af stress og jag oplever vi vores arbejde som meget meningsfyldt, og dermed går det måske ikke helt så meget ud over helbredet med stress osv., som man kunne frygte. Selvom vi er udfordrede, er vi stadig glade for at gå på arbejde.” 

Lokal forandring 

Selvom de onkologiske afdelinger er underlagt nogle krav og rammer, de ikke selv er herrer over, mener Laurids Østergaard Poulsen, at det først og fremmest er en lokal opgave at få forbedret de danske kræftlægers arbejdsmiljø. 

”De nationale selskaber kan prøve at sætte fokus på det, men vi opfordrer til, at man ude på de enkelte afdelinger snakker om, hvorfor man svarer, som man gør i undersøgelsen. Der skal en lokal forandring til for at løse problemet. Der er selvfølgelig nogle krav og rammer, f.eks. kræftpakker og rammer for, hvor mange ansatte vi kan være, men inden for de rammer skal man se på, hvordan man kan arbejde med de muligheder, vi trods alt har,” siger han.

Forskerne bag undersøgelsen vil i samarbejde med arbejdsmiljøpsykologer hen over sommeren dykke dybere ned i tallene for at få en forståelse for årsager og sammenhænge. Planen er blandt andet at udarbejde nogle værktøjer, som de onkologiske afdelinger kan bruge til at se på, hvordan de kan forbedre arbejdsmiljøet i henhold til de rammer og de krav, der kommer ovenfra. Resultaterne forventes at være klar til september.

De første resultater fra undersøgelsen er endnu ikke blevet publiceret, men blev præsenteret på DSKO’s årsmøde i april.