ALG-formand: Vi skænker ikke patientens uddannelsesniveau en tanke

Lone Smidstrup Friis, formand for Dansk Akut Leukæmi-gruppe (ALG) og overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet, finder det ’tankevækkende’, at overlevelsen siden 2000 er markant forbedret for specielt højtuddannede patienter med akut leukæmi, men ikke for kortuddannede.

”I det daglige arbejde tænker vi læger jo ikke på, om et patient er højtuddannet eller kortuddannet, når vi behandler og henviser. Det skænker vi ikke en tanke. Derfor er det da virkeligt tankevækkende, at der er forskel i overlevelsen,” siger hun.

Men det giver dog god mening, mener hun.

“Desværre er det sådan, at kortuddannede patienter oftere har en række andre problemer, som spiller ind på overlevelsen. Der er oftere komorbiditet og livsstilsrelaterede faktorer inde over som rygning og overvægt hos patienter med kort uddannelse i forhold til patienter med lang uddannelse.

Blandt de kortuddannede kan der også være flere patienter, som har færre psykiske og sociale ressourcer, hvilket kan gøre det svært at overskue og efterleve en kompleks behandling, hvor der skal tages store mængder medicin, og hvor der kan må forventes at være mange forskellige komplikationer med langvarige indlæggelser til følge,” siger hun.  

”I lignende udenlandske studier af socioøkonomiske faktorers betydning for overlevelse hos hæmatologiske patienter, har det vist sig, at det primært er indkomsten, der er afgørende for patienternes prognose. Det er interessant, at indtægt ikke har signifikant betydning for behandlingsresultaterne herhjemme, hvilket afspejler, at vores sundhedssystem er skatteyderfinansieret med overvejende gratis adgang til behandling og medicin,” siger hun.

Undersøgelsen

Knap 3.000 patienter med akut leukæmi har deltaget i undersøgelsen fra Aarhus Universitetshospital, som har læge ph.d. Lene Sofie Granfeldt Østgård som førsteforfatter. Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Clinical Oncology. Af de 3000 patienter har godt halvdelen modtaget intensiv kemoterapi som den første behandling mod deres sygdom. Intensiv kemoterapi består af 3-4 meget kraftige kemokure givet over i alt 3-5 måneder.

Undersøgelsen viser, at henvisningsmønsteret til intensiv kemoterapi er uafhængigt af uddannelsesniveau. Blandt de patienter, der får intensiv kemoterapi, og som er under 60 år, klarer de højtuddannede sig markant bedre. For dem er femårsoverlevelsen steget fra 39 pct. til 58 pct. i perioden 2000-2014. For patienter med kort og mellemlang uddannelse er femårsoverlevelsen uændret mellem 30 og 40 pct.

Efter behandling med intensiv kemoterapi kan nogle patienter erklæres sygdomsfri. Andre har så stor risiko for tilbagefald af kræft, at de kan have gavn af en knoglemarvstransplantation med stamceller fra en donor. Undersøgelsen viser, at transplantation gennemføres hyppigere for de højtuddannede patienter end patienter med mellemlang eller kort uddannelse, når man tager hensyn til alder og køn.

Knoglemarvstransplantation er en langvarig og hård behandling, som medfører tæt kontrol og behandling - i mange tilfælde resten af livet. Hvert år foretages der 120 transplantioner på voksne i København og Aarhus og på ca. 30 børn i København.

“Efter CR1 (komplet remission, red.) kan risikoen for tilbagefald være meget forskellig, alt efter hvilken undertype af akut leukæmi, vi taler om. Her skal vi læger hele tiden opveje risikoen for tilbagefald i forhold til den højrisiko-behandling, som en knoglemarvstransplantation er, hvor 22 pct. dør inden for et år,” siger Lone Smidstrup Friis og fortsætter:

“Her synes jeg, at undersøgelsen viser noget interessant: Nemlig, at overlevelsen efter transplantation efter CR1 er ens for højtuddannede og kortuddannede. Det viser, at vi faktisk får henvist de ’rigtige’ patienter fra kortuddannelses-gruppen - de patienter, som kan klare behandlingen. Med CR2-patienter - de patienter, som har fået tilbagefald - står vi med kniven for struben. Der kan vi ikke skele til rygning, komorbiditet eller andet - de SKAL have en transplanation for at overleve, og henvisningsmønsteret er i denne situation helt uafhængig af uddannelsesniveau. Her ser vi, at dødeligheden er signifikant højere for de kortuddannede end for de højtuddannede,” siger hun.

Flere og flere patienter bliver henvist til transplantation, hvor resultaterne heldigvis er blevet gradvist bedre over årene.

”Dette har også resulteret i, at vi i dag transplanterer langt flere højrisiko-patienter som har fysiske, sociale og/eller psykiske udfordringer i forhold til for bare 5-10 år siden,” siger hun.

Samfundsproblem

Lone Smidstrup Friis ser det som et samfundsproblem, at de kortest uddannede har flest udfordringer for at klare behandling.

“Der, hvor læger og sygeplejersker kan sætte ind, er at give ekstra støtte til de patienter, som har behov for det. Det har vi allerede et stort fokus på. I forhold til transplantation inviterer vi f.eks. patienter og pårørende ind til en forsamtale og forundersøgelse, hvor vi finder de områder, hvor patienten har særlige udfordringer. Alle patienter har en akilleshæl, men nogle har flere betydende problemer end andre, hvilket kan være meget afgørende for udfaldet efter transplantation,” siger hun.