Professors opsang: Sundhedsdebatten er hysterisk
Nu er det er på tide at komme i gang med en seriøs prioriteringsdebat, lyder opsangen fra professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen.
Ifølge regioner og sygehusdirektører truer stigende udgifter til sygehusmedicin med at udhule de penge, der er til andre områder. Alligevel understregede både rød og blå blok i valgkampen, at de nyeste og bedste behandlingsformer skal stå til rådighed for danskerne, uanset pris.
Kjeld Møller Pedersen mener dog ikke, det kommer til at betyde det store for debatten om prioritering af sundhedsvæsnets udgifter, at det var blå blok, der vandt valget.
”Der er ingen tvivl om, at økonomien i sundhedsvæsnet kommer til at spille en større rolle i de kommende år. Det illustrerer hele den lidt hysteriske debat, der har været i valgkampen. På den ene side har vi regionspolitikerne, som sidder med udfordringerne og problemet med at få pengene til at nå sammen. De siger, at vi er nødt til at se på, om der er et rimeligt forhold mellem den sundhedsmæssige effekt og omkostninger. Imens siger folketingspolitikerne stort set i kor, at sådan noget vil de ikke røre ved. Det er vigtigt, at vi får en langt mere struktureret og seriøs prioriteringsdebat end den, vi har set de sidste ugers tid,” siger Kjeld Møller Pedersen.
Kjeld Møller Pedersen
Man skal også være villig til at holde fast i, at meget af den nye medicin ikke er mirakelmedicin. Det giver ofte relativt beskedne forbedringer i middellevetiden
Sundhed stod i valgkampen højt på listen hos både rød og blå blok, og der var ikke stor forskel på hverken budget eller mål hos de to parter. Socialdemokraterne sagde, de ville bruge 15 mia. kr. frem til 2020, mens Venstre vil bruge 16 mia. kr. Begge partier prioriterer kræftområdet højt og lover, det skal sikres, at patienterne har adgang til de nyeste og bedste behandlingsformer.
Selvom den nye venstreregering siger nej til prioritering af medicinudgifter, er diskussionen ikke til at komme udenom, mener Kjeld Møller Pedersen.
”Danmarks økonomiske situation og dermed de samlede rammer for den offentlige sektor vil ikke ændre sig voldsomt meget frem mod 2020. Uanset om det var blevet den tidligere regeringens udgangspunkt på 0,6 pct. vækst samlet i de offentlige udgifter eller som nu Venstres nulvækst, kommer man til at forholde sig til prioritering. Det betyder, at man er villig til seriøst at se på, om der er et rimeligt forhold mellem sundhedsmæssig gevinst og de omkostninger, der er forbundet med at få den gevinst. Det gælder medicin, og det gælder andre behandlingsformer,” siger Kjeld Møller Pedersen.
Det handler ikke kun om ny medicin
Udgifterne til medicin på sygehusene er steget markant de seneste år. Fra i 2010 at have kostet 5,8 mia. kr., er den samlede regning vokset til 8,4 mia. kr. i 2015. Regionerne anslår, at regningen i 2020 kommer op i omegnen af 13,2 mia. kr.
Kjeld Møller Pedersen mener dog, at det er vigtigt at huske, at debatten om det økonomiske pres på sundhedsvæsnet ikke kun handler om medicinudgifter:
”Nogle af politikerne har været ude og sige, at de sætter penge af til stigende medicinudgifter, men man skal huske, at hvis hovedparten af pengene går til medicin, bliver der måske ikke plads til andet nyt i sundhedsvæsnet. Der er andre behandlingsformer end ny medicin, og så er vi igen tilbage ved, at der skal træffes nogle valg.”
Den prioriteringsdebat, der gerne skulle komme, må ikke være præget af frygt for at sige nej til nogle behandlinger, mener Kjeld Møller Pedersen. F.eks. er det essentielt at få diskuteret, hvor stor overlevelsesgevinsten skal være for, at man siger ja til et lægemiddel, mener han.
”Det er vigtigt at huske, at hvis vi kommer i den situation, at vi ikke vil bruge ny medicin, fordi vi ikke synes, at omkostningerne er rimelige, så har vi altid den næstbedste behandling. Nogen tror, at hvis man ikke får ny medicin, får man ingen behandling. Det er noget sludder. Man skal også være villig til at holde fast i, at meget af den nye medicin ikke er mirakelmedicin. Det giver ofte relativt beskedne forbedringer i middellevetiden, og sjældent over et år, typisk noget under, og i nogle tilfælde ned til en enkelt måned. Den debat skal man også tage,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Man skal også være villig til at holde fast i, at meget af den nye medicin ikke er mirakelmedicin. Det giver ofte relativt beskedne forbedringer i middellevetiden