Palliation var i fokus på årsmødet

Palliation af hæmatologiske patienter var hovedtemaet på Dansk Hæmatologisk Selskabs (DHS) årsmøde i weekenden.

Der var flere grunde til, at fokus i år blev rettet mod palliation, fortæller sekretær i DHS og hovedansvarlig for årets program, overlæge Jakob Madsen fra Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

”I mange år har temaerne været sygdomsspecifikke. I år kunne vi godt tænke os et tema, der havde en lidt anden vinkel på det, vi går og arbejder med til daglig. Palliation er noget, vi stort set alle sammen, inden for de forskellige dele af specialet, arbejder med i vores daglige virke. Vi ville gerne starte og kvalificere en diskussion i selskabet ved at præsentere nogle forskellige vinkler på palliation,” siger Jakob Madsen.

Et af oplæggene på fredagens program blev præsenteret af Laura Mors Haunstrup, der har været læge på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, men aktuelt er på Hæmatologisk Afdeling i Aarhus. Oplægget handlede om de erfaringer, afdelingen har gjort sig vedrørende palliation, fortæller Jakob Madsen.

”For omkring ti år siden var der en sygeplejerske på vores afdeling, der skrev en ph.d. om palliation, og det har været med til at give os nogle værktøjer. En af de erfaringer, vi har gjort os, er, at hvis man skal kunne give en god palliativ behandling, er det vigtigt, at de forskellige faggrupper er enige om, hvilken retning man skal gå i, så man – selvfølgelig sammen med patienten – når til konsensus,” siger Jakob Madsen og tilføjer:

”Det er ingen hemmelighed, at læger og sygeplejersker ind imellem ser lidt forskelligt på tingene. Så hvis man skal have tingene til at fungere i en palliativ situation, skal man have en dialog om det, så man er enig om, hvilke problemer man skal have løst. Det gælder også i andre situationer end den palliative, men i og med, at der kommer nogle lidt ’blødere’ værdier ind, og at tingene er knapt så håndgribelige, er det vigtigt at snakke om, hvordan man gør tingene, og ikke kun, hvad der konkret skal ske.”

Tjeklister og tværfaglige teams

På Aalborg Universitetshospitals hæmatologiske afdeling har man gjort sig den erfaring, at det er en god ide at have en struktureret tilgang til palliation.

”Ofte kender vi vores patienter godt, og har måske kendt dem i mange år, men det kan være, at det personale, der kender patienten bedst, ikke er der den dag, der er en snak, der skal tages, eller en beslutning, der skal træffes. Derfor kan det være nyttigt at have nogle tjeklister eller en anden form for redskab, så man ikke overser noget,” siger Jakob Madsen.

Udover tjeklister gør Aalborg Sygehus også brug af tværfaglige konferencer, hvor patienten kan melde ind i beslutningen om det palliative forløb. Desuden har afdelingen faste medicinpakker, så plejepersonalet ved, hvilken medicin de skal bruge i de palliative forløb.

Når en patient kommer til den palliative ende af et sygdomsforløb, er det dog ikke bare et spørgsmål om medicin, men også om mange andre ting. Derfor er kommunikationen med patient og pårørende særdeles vigtigt, påpeger Jakob Madsen.

”Det er vigtigt, at man får snakket ordentligt med patienten og familien om, hvilke ønsker og forventninger de har, så man kan få taget stilling til, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre. Det vil med andre ord sige, hvordan man bedst opfylder de ønsker, patienten har til den sidste tid,” siger han og uddyber:

”Vi står dagligt i situationer, hvor vi må fortælle folk, at de har en sygdom, vi ikke kan kurere. Der opstår automatisk nogle spørgsmål, når man bringer det på bane. F.eks.: Hvad skal målet så være? Hvad er det så, man skal håbe på eller arbejde hen imod? Hvad er det så, der er vigtigt? Der kan stadigvæk være mange gode ting og oplevelser, man kan arbejde hen imod at få.”

Palliation er ikke kun for døende

En af pointerne på årsmødets program var, at behovet for palliation, forstået som lindrende behandling, ikke nødvendigvis først indtræder på det tidspunkt, hvor folk er døende.

”Palliation starter betydeligt tidligere i sygdomsforløbet, end man måske er vant til at tænke det. Allerede i det øjeblik, man har at gøre med en sygdom, der ikke kan kureres, så er det i et eller andet omfang palliation. Det vil sige, at man i højere grad skal forholde sig til patientens symptomer end til patientens sygdom,” siger Jakob Madsen.

En af de ting, som Jakob Madsen mener, at de danske hæmatologer bør tage stilling til, og som også har været i fokus i den tidligere kræftplan, er, hvorvidt den palliative behandling fortsat skal inkluderes i det hæmatologiske, eller om den skal varetages af f.eks. palliative teams. Jakob Madsen er fortalte for førstnævnte løsning.

”Vi kender vores patienter godt og har ofte haft dem i vores forløb i mange år. Jeg mener klart, at det er en opgave, som bør være i hæmatologien, og som vi derfor også må blive bedre til. Palliation er en ret stor del af det arbejde, som jeg laver, og det giver god mening for mig,” siger han.

Bevidsthed omkring valg

Palliation er et emne, der naturligt rejser en række etiske problemstillinger. Derfor handlede et af oplæggene på årsmødet, præsenteret af forhenværende formand for Etisk Råd, Gorm Greisen, om de mere etiske aspekter af den palliative behandling.

”I mange palliative situationer er der nogle etiske dilemmaer. F.eks. hvordan livslængde og livskvaltiet skal forholdes til hinanden. Nogle gange kan vi stå i en situation, hvor der kan komme noget godt ud af, at vi behandler, men hvor risikoen for, at der ikke gør, måske er betydeligt større og vil være forbundet med gener og ubehag for patienten. Så diskussionen gik meget på, hvordan vi afvejer sådan nogle ting,” siger Jakob Madsen.

Der er selvsagt ingen klare svar på eller regler for de etiske problemstillinger, men en af de ting, som Jakob Madsen mener, er vigtigt, er, at lægen har en bevidsthed omkring de valg, der skal træffes.

”Hvis ikke man gør sig klart, hvad man egentlig vil opnå med den behandling, man giver, kan man let komme til at gøre noget, der ikke er optimalt. Hvis vi som læger bliver bedre til at stille os selv spørgsmål som, hvorvidt vi tror, vi kan helbrede folk, hvor meget tid vi kan redde, og hvor mange bivirkninger vi vil acceptere i forhold til, hvad vi måske kan opnå – og så afstemme forventninger med patienten – bliver vi måske bedre til at træffe de rigtige valg,” siger han.

Vigtigheden af en bevidsthed omkring de valg, der træffes i den palliative behandling, forstærkes af, at der ofte i hæmatologien er flere behandlingsmuligheder i den palliative situation end i mange andre specialer, mener Jakob Madsen.

”Hæmatologien er et speciale med mange nye behandlinger. Hvis man ikke har så mange ting at vælge imellem, er det måske lettere at tage stilling til, hvornår man ikke kan opnå mere. I og med, at vi har flere ting i skabet og på markedet, skal vi være endnu mere skarpe på de her spørgsmål. For mange gange er det ikke sådan, at ny medicin løser alle problemer,” siger han.

Ny formand

Årsmødet i DHS fandt sted 10. og 11. marts, og der var i alt 148 tilmeldte. På mødet blev valgt en ny formand for DHS; overlæge Henrik Frederiksen fra Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital, som skal sidde på formandsposten de næste fire år. Jakob Madsen er overbevist om, at den nye formand kan leve op til ansvaret.

”Henrik har været sekretær i DHS og er formand i DMCG. Så han ved, hvad det drejer sig om og har været inde i maskinrummet af den danske hæmatologi i mange år. Så jeg er sikker på, at han bliver en rigtig god formand, som vil være i stand til fortsat at holde sammen på selskabet. Det er vigtigt for os. Han er en mand med høj integritet, med både stor faglighed og meget engageret. Så jeg er ikke i tvivl om, at han kan bestride det hverv godt,” siger han.