Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Reducer bureaukrati og få råd til ny medicin

Der kan blive frigjort penge til dyr sygehusmedicin, hvis vi reducerer bureaukratiet i sundhedsvæsnet. Det mener professor Torben Plesner fra Hæmatologisk Afdeling på Vejle Sygehus.

”Vi har reelt en udfordring med ny, dyr medicin, som også er effektiv. Så vi bliver nødt til at se på, om der kan findes besparelser andre steder i sundhedsvæsnet. Det koster i sig selv penge at have folk ansat i administrerende stillinger, men det koster også penge ude i de kliniske afdelinger, fordi vi bruger en masse personaleressourcer på rapporteringer, kvitteringer og administrative opgaver, som vi ikke behandlingsmæssigt kan se, hvad skal bruges til. Jeg vil tro, at vi kan reducere den tid, vi bruger på kvitteringer og registreringer til en tiendedel af det, vi gør i dag. Så lad os få skabt luft til ny, dyr medicin ved at reducere bureaukratiet,” siger han.

Torben Plesner henviser til en opgørelse fra Finansministeriet, som viser, at sundhedsudgifterne til medicin har ligget uændret på 13 procent af de samlede sundhedsudgifter de seneste ti år. Hvis man gerne vil have de nye stoffer på banen i de kommende år, bliver man nødt til ikke kun at se på medicinudgifterne, men også på de 87 procent af udgifterne, som ikke går til medicin, mener Torben Plesner. Han mener, at hospitalerne er underlagt et ”ekstremt stort bureaukrati”.

Torben PlesnerEt eksempel er blodprøver. I journalen kan man se, at jeg har set blodprøverne og handlet på dem, men det er ikke nok. Jeg skal også ind og finde dem i laboratoriesystemet og klikke på, at jeg har set dem

Torben Plesner

”Vi er underkastet et fuldstændigt overdrevet spind af registreringer, vi skal foretage, og vi bruger ufatteligt meget tid på at kvittere for alverdens ting og sidde og vente på respons fra computeren. Et eksempel er blodprøver. I journalen kan man se, at jeg har set blodprøverne og handlet på dem, men det er ikke nok. Jeg skal også ind og finde dem i laboratoriesystemet og klikke på, at jeg har set dem,” siger Torben Plesner og tilføjer:

”Resultatet er, at vi bruger en meget stor del af vores arbejdsdag på at sidde foran en computer for at dokumentere og kvittere for ting, som ikke har nogen praktisk betydning for patientbehandlingen. Imens sidder patienterne og kigger på os og tænker; ”det er utrolig så meget tid, de bruger på computeren og så lidt tid, de bruger på mig”.”

Danske Regioners formand Bent Hansen er åben over for at se på unødig bureaukratisering og efterlyser, at fagpersoner kommer på banen med konkrete forslag.

”Vi har gang på gang sagt til vores fagpersoner, at de skulle komme med konkrete forslag. Det er fagfolkene, der står med hånden på kogepladen og dermed kan se, hvad det vi registrerer, bliver brugt til. Derfor må det være dem, der kommer med forslag til ændringer. Som politikere har vi ingen interesse i, at der foregår overflødig registrering, så jeg opfordrer til, at DMCG’erne (de Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) samlet kommer med nogle anbefalinger til ændringer. Så kan jeg ikke forestille mig andet end, at de forslag også vil blive fulgt,” siger Bent Hansen.

Dyre stoffer på vej

På stort set hele kræftområdet er der ny, effektiv og dyr medicin på vej, ikke mindst inden for immunterapi. Det gælder også for Torben Plesners område, hæmatologien. Her er der de seneste år kommet nye, effektive behandlinger på banen, f.eks. de immunmodulerende tabletbehandlinger lenalidomid (Revlimid) og pomalidomid (Imnovid) til behandling af knoglemarvskræft, og et nyt lovende antistof, daratumumab forventes godkendt til markedsføring næste år.

Behandlingerne koster omkring en halv mio. kr. om året per patient, og for de hæmatologiske behandlingers vedkommende er der ofte tale om langvarige behandlinger, da de ikke er helbredende, men derimod holder sygdommen i skak. På trods af udsigten til hidtil uset høje medicinudgifter er Torben Plesner ikke i tvivl om, at man bliver nødt til at finde penge til den nye effektive medicin.

Bent HansenVi må bruge andre instrumenter for at forsøge at holde styr på udgifterne, f.eks. holde øje med, om den medicin, der tages i brug, lever op til det, der er stillet i udsigt. Det med at afvise medicin, fordi prisen er for høj, har ingen gang i den politiske verden

Bent Hansen

”Det vil være meget vanskeligt at forestille sig, at patienterne ikke skulle have behandlingstilbuddene, nu de er der. Vi har veldokumenterede forskningsresultater, som viser, at det gavner patienterne. Så skal de også frem til danske patienter. Jeg mener, at vi har råd til at give en behandling af kræftpatienter, som er efter international standard,” siger han.

Prioritering er droppet

Torben Plesner mener ikke, at prioritering af medicin, f.eks. i et prioriteringsinstitut som engelske NICE (National Institute for Care and Health Excellence) er vejen frem, men derimod blot vil føre til yderlige bureaukratisering.

”Jeg synes, det vil være yderligere udgifter og yderligere bureaukratisering af vores sundhedsvæsen, som jeg har svært ved se, kommer patienterne til gavn. Det kan også være et forsinkende led i forhold til at få introduceret nye præparater i behandlingen, som vi har set det har været i England. Her har patienterne på nogle meget vigtige områder ikke fået adgang til ny medicin,” siger han.

Bent Hansen har tidligere været varm fortaler for et prioriteringsinstitut, men den ide er droppet, fortæller han.

”Der er ikke nogen politikere i Folketinget, som vil tage ordet ’prioritering’ i deres mund, og derfor kan vi lige så godt erkende, at sådan er den politiske virkelighed. Vi har pakket ideen om et prioriteringsinstitut pænt ned og sagt, at kampe, der på forhånd er tabte, er der ingen grund til at kæmpe. Vi må bruge andre instrumenter for at forsøge at holde styr på udgifterne, f.eks. holde øje med, om den medicin, der tages i brug, lever op til det, der er stillet i udsigt. Det med at afvise medicin, fordi prisen er for høj, har ingen gang i den politiske verden,” siger Bent Hansen.

Han mener, at der skal skærpet fokus på at følge op på brugen af ny medicin.

”Vi skal overveje, om nogle af de forskellige typer medicin, vi tager i brug, er så specielle, at det vil være en god ide at følge op på dem med en protokol. På den måde kan vi får nogle erfaringer med medicinen og kan se, om de lover det, de holder. Vi skal sikre, at vi hele tiden er gode til at undersøge, om der er alternativer til den dyre medicin, og vi skal se på, om det f.eks. er det er det rigtige at være stærkt medicineret i den sidste tid, eller om man skal have andre prioriteter,” siger Bent Hansen.

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift