Børnecancerfonden uddeler knap 80 mio. kr. til forskning

Børnecancerfonden har i år uddelt 77,8 mio. kr. til forskning i og støtteinitiativer til børn med kræft. Det projekt, som har fået tildelt flest støttekroner, er et nationalt projekt, der  undersøger udbredelsen og typen af senfølger hos børn, der har overlevet akut lymfatisk leukæmi (ALL).

I 2025 modtog Børnecancerfonden rekordmange ansøgninger fra forskere og fagpersoner, og nu har fonden afgjort, hvilke projekter, der skal have økonomisk støtte. Det er Børnecancerfondens videnskabelige udvalg, der sammen med den lægefaglige bestyrelse har taget stilling til, hvor fondes midler kan gøre størst forskel.

De 77,8 mio. kr., som fonden i år har uddelt, er blevet fordelt på hele 99 forskellige projekter. Årets uddeling har især haft fokus på at støtte forskning inden for hjernetumorer, sarkomer og senfølger. Således omhandler 70 ud af de 99 støttede projekter enten hjernetumorer (24 projekter), sarkomer (11 projekter) eller senfølger (35 projekter). 

”Det er her, vi fortsat ser svære prognoser og lovende muligheder for at forbedre børns livskvalitet under og efter behandlingen,” oplyser Børnecancerfonden.

Forebyggelse af senfølger

Oversigten over støttede projekter 2025 er domineret af projekter, der fokuserer på senfølger. Det gælder både projekter, der har fokus på at kortlægge akutte og langsigtede bivirkninger efter en kræftbehandling, og projekter, der forsøger at udvikle nye og mere skånsomme behandlingsstrategier. Børnecancerfonden har blandt andet støttet projekter, der undersøger senfølger efter stamcelletransplantation, afprøver en nyt AI-model til at forudsige alvorlige bivirkninger ved behandling for akut lymfatisk leukæmi (ALL) samt bakterier i tarmens betydning for forekomsten af senfølger.

Dét senfølge-projekt, der har modtaget den største samlede bevilling, er det såkaldte ALL-STAR-projekt. Det er et igangværende nationalt projekt, der undersøger udbredelsen samt typen af senfølger hos børn, der har overlevet ALL. Omkring halvdelen af de børn, der overlever ALL, får senere i livet alvorlige bivirkninger, såsom blodpropper eller hjerneskade, og omkring halvdelen lever med mindst én kronisk senfølge. Foruden at blive klogere på ALL-overleveres senfølger er målet med ALL-STAR at identificere tidlige risikomarkører og dermed fremme forebyggelsen af senfølger.

Projektet har tidligere modtaget støtte fra Børnecancerfonden, og er nu samlet støtte med 12.200.000 kr. 

Diagnose inden for en time

Hos hver fjerde barn i Danmark, der får stillet en kræftdiagnose, er kræften lokaliseret i centralnervesystemet (CNS). Det er én af de mest komplekse kræftformer hos børn med mere end 100 forskellige subtyper, og for nogle af de mest aggressive subtyper findes der fortsat ikke en kurativ behandling. Børnecancerfonden har blandt andet støttet projekter, der afprøver nye behandlinger til børn med uhelbredelig kræft i lillehjernen (medulloblastom), nye metoder til at diagnosticere og behandle børn med kræft i CNS samt projekter, der undersøger samspillet mellem blodkar og tumorceller i hjernen.

Dét hjernetumor-projekt, der har modtaget den største samlede bevilling, er et igangværende projekt, der undersøger en helt ny metode (nanopore-sekventering) til at sikre hurtigere diagnose af tumorer i CNS. I dag anvendes tumorvæv fra en operation til at stille den præcise diagnose, og det tager typisk mellem 10 og 14 dage. Med nanopore-sekventering kan diagnosen stilles på blot en time, hvilket kan reducere risikoen for, at sygdommen når at sprede sig.

Projektet har tidligere modtaget støtte fra Børnecancerfonden, og er nu samlet støttet med 4.472.233 kr.

Genterapi med bredt potentiale

Sarkomer ses hos cirka 20 børn årligt i Danmark. Det er sjældne og aggressive kræftformer, der ofte opdages sent, hvilket påvirker prognosen negativt. Behandling af sarkomer hos børn og unge har stort set ikke ændret sig de seneste 20 år, og der er således behov for nye behandlingsfremskridt. Børnecancerfonden har blandt andet støttet projekter, der skal sikre tidlig opsporing af tilbagefald hos unge med sarkom, kortlægge arvelige dispositioner samt afprøve ny medicin til børn med Ewings sarkom. 

Dét sarkom-projekt, der har modtaget den største samlede bevilling, er et igangværende projekt, der ser på, om det er muligt at behandle børn med bløddelssarkomer og akut myeloid leukæmi (AML), hvor sygdommen er drevet af fusions-onkogener (RUNX eller KMT2A), med en CRISR-Cas9-baseret genterapi. Hidtil har den genterapeutiske strategi vist lovende resultater inden for AML. Strategien kan potentielt være virksom ved alle kræftformer, der er drevet af fusions-onkogener.

Projektet har tidligere modtaget støtte fra Børnecancerfonden, og er nu samlet støtte med 2.629.630 kr.