DMCG-forpersoner giver deres bud: Sådan bliver 2026

2026 har taget sin begyndelse, og dermed foreligger 12 dugfriske kalendermåneder med rum for udvikling og fremskridt, rapportering af nye data, nye lægemiddelanbefalinger og indikationsudvidelser samt mulighed for at realisere visioner på det hæmatologiske område. Hæmatologisk Tidsskrift har bedt forpersonerne for de hæmatologiske DMCG’er om at give deres bud på, hvad de forventer og håber på, at 2026 vil bringe.

Læs DMCG-forpersonernes bud her: 

Først bud kommer fra…

Tarec Christoffer El-Galaly, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin – Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital og forperson for Dansk Lymfom Gruppe (DLG).

Hvilke igangværende kliniske studier (danske og udenlandske), afventer du data fra med spænding i år? 

Jeg tror, at dét, de fleste af os afventer med størst spænding, er studier, der afprøver bispecifikke antistoffer plus kemoterapi i første linje ved diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL). De kan potentielt ændre meget – også hvordan vi skal tænke om senere behandlingslinjer. Jeg tror dog ikke, at vi får endelige data i 2026.

Derudover er det især spændende at følge de nye CAR-T-produkter. Blandt andet bliver det interessant at få svar på, hvordan CAR-T-behandlinger, der produceres på hospitalerne, klarer sig. Endelig spår jeg, at ctDNA-guidede studier kan være med til at etablere en mere risikobaseret tilgang til behandling. Eksempelvis kan de tænkes at få betydning for, hvordan vi skal bruge CAR-T hos patienter, der ikke er i remission målt ud fra ctDNA. Om vi kommer til at få de helt store nyheder inden for det område i 2026, er jeg dog usikker på.

Hvilke afgørelser i Medicinrådet, ser du frem til på lymfom-området i 2026?

Vi ser især frem til at få afklaring vedrørende brug af BTK-hæmmere i første linje til mantlecellelymfom (MCL). Særligt blandt yngre patienter, hvor vi formentlig kan undgå at transplantere de fleste (måske alle?), og hvor TRIANGLE-studiet har vist en overlevelses (OS)-fordel for patienter, der fik BTK-hæmmere. Det er sjældent vi ser en OS-fordel i første linje, så det har virkelig stor betydning for patienterne – og dermed også for os.  

Vi håber ydermere, at vi får mulighed for at bruge Adcetris (brentuximab vedotin) i første linje ved Hodgkin lymfom som en del af BRECADD-regimet. Det giver en lille progressionsfri overlevelses (PFS)-fordel, men betydeligt mindre toksicitet end BEACOPP. Det er af værdi for netop denne patientgruppe, fordi næsten alle bliver raske og skal leve et langt liv med de senfølger og bivirkninger, der er associeret med behandlingen. Og det skal vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre.

Endelig ser vi frem til at få Medicinrådets vurdering af STARGLO-studiet, som har testet glofitamab sammen med GemOx til ældre patienter med DLBCL. Glofitamab-GemOx viste i studiet en solid OS-fordel i forhold til kemoterapi alene. Vi mangler fortsat gode behandlinger til de ældre DLBCL-patienter. Medianalderen ved diagnose er knap 75 år, og det betyder, at mange patienter ved tilbagefald ikke vil kunne få CAR-T-celleterapi. Her er de bispecifikke antistoffer et alternativt.

Hvilke dagsordener og udviklinger i sundhedsvæsenet forventer du kommer til at påvirke lymfom-området og forholdene for patienter med lymfom i 2026?

Der er et større og større fokus på kun at gøre det, der er nødvendigt og undgå unødvendige undersøgelser og behandlinger. Vi har i DLG og i vores retningslinjer længe haft fokus på området. Også før Vælg Klogt-bevægelsen kom til Danmark. Det er et vigtigt område. For hvis der skal prioriteres – og det skal der – så skal vi sikre os, at det sker dér, hvor det ikke resulterer i dårligere behandlinger til patienterne.

Der er allerede indenfor de fleste hæmatologiske sygdomme skåret godt ind til benet, hvad angår opfølgning og diagnostiske undersøgelser. Vi tror på, at vi sagtens kan give patienterne den samme behandlingskvalitet med mindre samlet ressourceforbrug – særligt ved at reducere antallet af unødvendige kontroller og undersøgelser og derved sikre, at vi har råd til nye og bedre behandlinger. Der er næppe et politisk ønske om en besparelse på kræftområdet. Så hvis vi kan vise, at vi kan reducere forbruget et sted, så tror jeg på, at vi kan bruge de besparede ressourcer et andet sted. Jeg ser det som en form for fornuftig omprioritering af ressourcer. Og derfor håber jeg, at de anstrengelser, som vi gør os nu, giver os mulighed for at få adgang til nogle af de nye effektive behandlinger.

Hvad er din største vision(er) for lymfom-området i 2026?

På vegne af DLG er min største vision fortsat, at vi kan samle danske lymfomlæger om at udarbejde gode, evidensbaserede retningslinjer og styrke forskningssamarbejdet i Danmark og mellem Danmark og udlandet.

I Danmark er vi på trods af vores beskedne størrelse virkelig godt med på mange områder inden for lymfom-forskning. Vi bidrager flot til kliniske og datadrevne studier, og den position er det vigtigt, at vi bibeholder.  

Jeg håber også, at vores to årlige plenummøder får vores yngre læger til at indse, at lymfomer stadig er det mest spændende arbejdsområde inden for hæmatologien – selvom vores kollegaer på myelomatose- og CLL-området efterhånden giver os baghjul, når det kommer til nye effektive, innovative og responsadapterede behandlinger samt nye kliniske endepunkter.

Andet bud kommer fra…

Ida Bruun Kristensen, overlæge ved Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital og forperson for Dansk Myelomatose Studiegruppe (DMSG).

Hvilke igangværende kliniske studier (danske og udenlandske), afventer du data fra med spænding i år? 

I 2026 håber vi at få data fra fase III-studiet Excaliber RRMM og Excaliber Maintenance med henblik på at få indplaceret Iberdomid i behandlingsalgoritmen. Her i Odense har vi deltaget i Excaliber Maintenance, der har undersøgt effekten af vedligeholdelsesbehandling med Iberdomid versus standardbehandling med Revlimid hos patienter, der har fået stamcelletransplantation i første linje.  

Vi afventer også med spænding data på CAR-T-celleterapi helt fremme i første linje. Carvykti (ciltacabtagene autoleucel, cilta-cel) afprøves i fase III-studiet CARTITUDE-5 til ældre myelomatosepatienter, og i fase III-studiet CARTITUDE-6 til de yngre. Om vi får data fra de studier allerede i 2026 eller først i 2027, ved jeg ikke.

Endelig er det interessant at følge de løbende afrapporteringer fra Quintessential-2-studiet, der afprøver en ny CAR-T-celleterapi med et andet target end BCMA (GPRC5D red.).

Hvilke afgørelser i Medicinrådet, ser du frem til på myelomatoseområdet i 2026?

Vi ser frem til Medicinrådets vurdering af Blenrep (belantamab mafodotin) her i starten af det nye år for at få en afklaring af, hvorvidt vi må ibrugtage belantamab mafodotin ude på afdelingerne. Hvis det ender med et ja, ligger der et arbejde foran os i forhold til at få et samarbejde med øjenlægerne til at fungere.

Internationalt er firestofbehandling anbefalet som førstelinje-standard, da det er den mest effektive strategi. Sidste år afviste Medicinrådet imidlertid firestofbehandling med Darzalex (daratumumab) plus VRd i første linje. Vi er derfor spændte på vurderingen af Sarclisa (isatuximab) plus VRd, som ventes at falde her i 2026.

Desuden afventer vi en opdatering af behandlingsvejledningen for myelomatose. Den foreliggende guideline trænger i den grad til at blive opdateret grundet de relativt mange nye behandlinger, der er blevet anbefalet siden seneste revision. Vejledningen for behandling med immunglobuliner ved sekundær immundefekt er aktuelt også til revision, og vi ser frem til at få svar på, hvordan man i den nye version forholder sig til brug af immunglobulin blandt de af vores patienter, der er i behandling med bispecifikke antistoffer. Det har ikke tidligere været et emne i vejledningen. 

Hvilke dagsordener og udviklinger i sundhedsvæsenet forventer du kommer til at påvirke myelomatoseområdet og forholdene for patienter med myelomatose i 2026?

Som sædvanlig forventer jeg, at der vil være fokus på vores dyre behandlinger – og på at selektere de rette patienter til de rette behandlinger. Og så forventer jeg et øget fokus på at anvende de lokale sygehuse til understøttende behandlinger. Der er store regionale forskelle i strukturen i hæmatologien, så løsningerne skal udtænkes lokalt for at kunne fungere optimalt. Endelig ser jeg, at hjemmebehandling i stigende grad bliver et fokusområde. Vi er allerede langt med at implementere hjemmebehandling i Danmark, men jeg er sikker på, at vi kan lære en noget af hinanden ude på afdelingerne. Der kærer aktuelt et projekt, hvis formål netop er at beskrive forskelle og ligheder i måden at gribe hjemmebehandling an på i de forskellige regioner og på de forskellige hæmatologiske afdelinger.

Hvad er din største vision(er) for myelomatoseområdet i 2026?

Min første vision er fortsat at sikre ensartet behandling i Danmark for alle landets myelomatosepatienter via behandlingsvejledninger, faglige møder, uddannelse samt tæt dialog landets myelomatose-læger imellem. I den forbindelse ser jeg DMSG som et fagligt fællesskab, der i høj grad er med til at sikre ensartethed, og som en konstruktiv sparringspartner i de mange prioriteringsdebatter, der foregår på myelomatoseområdet. Vi arbejder for at sikre de bedst mulige behandlingstilbud til vores patienter i et samlet sundhedsvæsen.

Tredje bud kommer fra…

Hans Beier Ommen, overlæge på Afdeling for Blodsygdomme ved Aarhus Universitetshospital og forperson for Akut Leukæmigruppen (ALG).

Hvilke igangværende kliniske studier (danske og udenlandske), afventer du data fra med spænding i år? 

Jeg ser især frem til at få resultater fra fase III-studiet HOVON HO150 AML, der har randomiseret patienter med IDH2-muteret akut myeloid leukæmi (AML) til 3+7 med eller uden Idhifa (enasidenib) og patienter med IDH1-muteret AML til 3+7 med eller uden Tibsovo (ivosidenib). Studiet er fuldt rekrutteret og aktuelt i follow-up. Det er sat til at rapportere data i 2027, men måske kommer der data allerede i år. I Danmark var vi meget interesserede i at inkludere patienter i HOVON HO150 AML-studiet, men vi nåede det lige præcis ikke.

Princippet med at tillægge forskellige small molecules til standardbehandling ved udvalgte AML-subtyper fik sit gennembrud tilbage i 2017, hvor FDA godkendte Rydapt (midostaurin) sammen med kemoterapi som ny behandlingsmulighed hos patienter med nydiagnosticeret FLT3-muteret AML. Foruden i HOVON HO150 AML afprøves princippet i flere andre igangværende fase III-studiet. Det gælder blandt andet HOVON HO173 AML, hvor patienter med IDH1-muteret AML og patienter med AML eller myelodysplastisk syndrom (MDS), som ikke er egnede til intensiv kemoterapi randomiseres til Venclyxto (venetoclax) plus azacitidin (ven-aza) med eller uden ivosidenib. Og HOVON HO177 AML, hvor patienter med NPM1-muteret AML, som ikke er egnede til intensiv kemoterapi, randomiseres til ven-aza med eller uden Revuforj (revumenib).

Hvilke afgørelser i Medicinrådet, ser du frem til på det akutte leukæmi-område i 2026?

Jeg afventer spændt Medicinrådets vurdering af Vanflyta (quizartinib) til behandling af voksne patienter med nydiagnosticeret FLT3-ITD-muteret AML. Vi har allerede erfaring med quizartinib, da vi for år tilbage deltog i flere engelske studier, som undersøgte stoffet. Det vil være en spændende behandling at få adgang til. I dag giver vi midostaurin til patienter med FLT3-muteret AML, men det er ikke en helt bivirkningsfri behandling.

Der ligger også en ansøgning på Blincyto (blinatumomab) til akut lymfatisk leukæmi (ALL). Vi bruger allerede i dag blinatumomab ude på afdelingerne – og det er en rigtig god behandling. Det fremgår ikke helt klart hos Medicinrådet, hvilken indikation den aktuelle ansøgning går på.

Hvilke dagsordener og udviklinger i sundhedsvæsenet forventer du kommer til at påvirke det akutte leukæmi-område og forholdene for patienter med akut leukæmi i 2026?

Der er aktuelt et stort fokus på at rykke behandlingen så tæt på patienterne som muligt, og få patienterne væk fra universitetshospitalerne. Den udvikling er en lille smule bekymrende set med akut leukæmi-briller. Mange af de succeser vi har haft i forhold til behandling af leukæmi i Danmark er resultat af, at behandlingen er centraliseret fornuftigt, og at patienterne er tilknyttet én afdeling – de kastes ikke rundt imellem forskellige afdelinger og sektorer. Forventningen er heldigvis, at vi også i 2026 kan opretholde den nuværende model med fem behandlende centre og behandlinger i hjemmeenheder. Det er dét, der virker – og som misundes af vores kollegaer i Norge, Sverige og Tyskland.

Hvad er din største vision(er) for det akutte leukæmi-område i 2026?

I 2026 starter arbejdet med at etablere en ny databasestruktur, hvor de akutte leukæmi-databaser bliver lagt sammen i en samlet myeloid database med fokus på kvalitet i indikatorerne. Det har potentiale til at give os interessante og hurtigere data for, hvordan udviklingen i leukæmibehandlingen ser ud i Danmark. I 2026 vil de årsrapporter, der bliver udgivet, dog fortsat være delt i akut leukæmi/MDS og kroniske myeloproliferative neoplasier. Den nye styregruppe for den samlede myeloide database vil først levere en årsrapport i 2028.

Samtidig påbegyndes arbejdet med at lave en ny database for personlig medicin i 2026. I første omgang skal det defineres, hvilke patienter en sådan database er relevant for. I min optik er patienter med  akut leukæmi og MDS oplagte kandidater til at blive inkluderet i databasen. Her tilpasses behandlingen i allerhøjest grad efter molekylære fund. Der er således også store perspektiver i forhold til at udbygge forståelsen af, hvordan leukæmibehandlingen foregår og fungerer i Danmark i dette database-arbejde

Endelig vil jeg tilføje, at vi i årsrapporten for akut leukæmi/MDS, der udkommer i 2026, for første gang vil få data på behandling med ven-aza til AML for alle de behandlende centre herhjemme. Det bliver interessant at få det samlede billede.

Fjerde bud kommer fra…

Christen Lykkegaard Andersen, professor og overlæge på Rigshospitalets afdeling for blodsygdomme og Andreja Dimitrijevic, overlæge på Odense Universitetshospitals hæmatologiske afdeling. Tilsammen udgør de formandsskabet i Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme (DSKMS).

Hvilke igangværende kliniske studier (danske og udenlandske), afventer I data fra med spænding i år? 

Der er klare tegn på, at Danmark vil få tilbudt flere protokollerede studier til patienter med myeloproliferative neoplasier (MPN) fremover. I Danmark var MPN-områder tidligere et område med meget få protokollerede tilbud til patienter. Nu er der flere spændende nye stoffer på vej til klinisk afprøvning. Det er vi meget glade for som læger, og vi vil gerne være del af den udvikling. 

Hvilke afgørelser i Medicinrådet, ser I frem til på området for kronisk myeloide sygdomme i 2026?

Vi håber, at nogle tidligere afprøvede stoffer vil blive vurderet i Medicinrådet i slutningen af året, men det er fortsat behæftet med visse usikkerheder. 

Hvilke dagsordener og udviklinger i sundhedsvæsenet forventer I kommer til at påvirke området for kronisk myeloide sygdomme og forholdene for patienter med kronisk myeloide sygdomme i 2026?

Patienter med MPN er en af de patientgrupper, hvor implementering af videokontroller giver god mening. Der er mange af patienter, som i dag har færre fremmøder i ambulatoriet end tidligere. Det er ligeledes et ønske fra lægernes og patienternes side at arbejde videre med livskvalitet og brug af PRO-data.

Hvad er jeres største vision(er) for det området for kronisk myeloide sygdomme i 2026?

Vores vision og ønske for 2026 er at se videre forbedringer indenfor diagnostik og behandling af vores patienter, og vi vurderer, at der er gode chancer for det qua den udvikling, vi ser ske på flere fronter.