Kunstig intelligens skal hjælpe Medicinrådet med at finde den bedste medicin hurtigere

Et nyt, dansk partnerskab vil bruge kunstig intelligens (AI) til at gennemtrawle forskningslitteratur og give sundhedsmyndigheder bedre redskaber til at udvælge medicin med bedst effekt og færrest bivirkninger. Medicinrådet deltager i projektet.

Mængden af ny forskning om medicin vokser hele tiden. Det gør det sværere og mere tidskrævende for myndigheder og eksperter at finde frem til den behandling, der virker bedst og er mest sikker for patienterne. Men måske kan kunstig intelligens hjælpe.

Medicinrådet deltager nu i et nyt projekt, hvor en slags digital hjælper skal udvikles. Projektet hedder EVA – Evidence in an AI age – og skal bruge kunstig intelligens (AI) til hurtigt at gennemgå store mængder forskning. Målet er at gøre det lettere at finde ud af, hvilken behandling der er bedst for patienterne, og hvor der kan være bivirkninger, man ellers overser.

Mindre spildtid, samme kvalitet

I dag bruger Medicinrådet allerede forskningsbaseret viden, evidens, til at vurdere ny medicin. Men det går ikke altid hurtigt, for mængden af ny viden vokser med raketfart. Derfor vil rådet nu afprøve, om AI kan hjælpe dem med at finde de vigtigste informationer hurtigere – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

"Vi er udfordret, når vi skal vælge den bedste og billigste løsning til danskere og EU-borgere. Derfor er det vigtigt for os at øge hastigheden af vores arbejde via AI, uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet og transparens," siger Linda Aagaard Thomsen, afdelingsleder i Medicinrådet.

Projektet løber over to år og er støttet med 12,1 millioner kroner fra Innovationsfonden. Udover Medicinrådet deltager flere danske og internationale partnere, heriblandt Syddansk Universitet, Universitetet i Gent, Leo Pharma og Johnson & Johnson.

AI skal følge forskningens regler

EVA-projektet ledes af Silvi.ai, et dansk firma, der arbejder med at udvikle avancerede AI-løsninger, især til sundhedsområdet. Direktør Tove Holm-Larsen er uddannet cand.scient.oecon. og har mange års erfaring med sundhedsøkonomi og evidensbaseret medicin.

Ifølge hende skal AI ikke erstatte den måde, man i dag arbejder videnskabeligt på – men bruges som en hjælp.

"Vores ambition er, at den høje videnskabelige kvalitet bag evidensbaseret medicin i løbet af kort tid kan bredes ud til andre videnskabelige discipliner, netop fordi AI kan gøre det hurtigere og billigere," siger hun til Innovationsfonden.

Hun understreger, at AI i EVA ikke skal styre metoden, men hjælpe med at finde de rette svar hurtigere.

AI må ikke digte

En af de eksperter, der skal være med til at sikre, at AI i EVA-projektet ikke løber løbsk, er professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet. Han forsker i, hvordan AI fungerer, og hvilke fejl teknologien kan begå.

"AI’s evne til at analysere enorme datamængder i realtid skaber nye, fantastiske muligheder for at samle viden. Men der er også store problemer som fx risikoen for hallucinationer. Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis man vil have et godt overblik over den københavnske madscene, men det er et kæmpe problem indenfor videnskab, hvor evidens og eksakt viden er essentielt," siger han til Innovationsfonden.

Projektet EVA skal blandt andet bruges til at vurdere nye lægemidler, finde nye anvendelser for eksisterende medicin og opdage bivirkninger, som man ikke tidligere har lagt mærke til. Hvis det lykkes, kan det betyde både bedre behandlinger og hurtigere beslutninger til gavn for patienterne.