Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin


Årets hæmatolog er kåret

Ved årsmødet i Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) blev årets hæmatolog kåret. I år var det professor Tarec Christoffer El-Galaly, der løb med den fornemme pris.

Tarec Christoffer El-Galaly var indstillet til prisen som Årets Hæmatolog af Yngre Hæmatologer. Indstillingen var baseret på hans mangeårige engagement, faglige dygtighed og evne til at inspirere og samle hæmatologer i Danmark. ”For sin dedikation, professionalisme og evne til at fremme både faglig udvikling og samarbejde i hæmatologien, mener Yngre Hæmatologer, at Tarec Christoffer El-Galaly er en yderst værdig modtager af prisen som Årets Hæmatolog,” lød det i indstillingen.

Der havde været bred enighed i Yngre Hæmatologer om indstillingen, og netop den del gør Tarec Christoffer El-Galaly ekstra glad. 

”Jeg er meget taknemmelig for anerkendelsen og de pæne ord. Jeg er særligt glad for, at indstillingen kommer fra Yngre Hæmatologer. Udviklingen i vores speciale er afhængig af, at vi kan rekruttere dygtige læger, og der er ingen tvivl om, at vi har en meget dygtig generation af speciallæger på vej. Både fagligt – men også med gode evner til at samarbejde på tværs af landet,” skriver han til Hæmatologisk Tidsskrift.

Tarec Christoffer El-Galaly er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge på Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA), Molekylærmedicinsk Afdeling (MOMA) og Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital samt formand for Dansk Lymfom Gruppe (DLG).

Ros fra kollegaer

Flere kollegaer har efter årsmødet kommenteret på kåringen, og der er bred enighed om, at prisen er havnet det rette sted. Blandt andet skriver Henrik Frederiksen, professor og ledende overlæge ved Hæmatologiske Afdeling på Odense Universitetshospital og formand for det faglige udvalg i Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) følgende i et opslag på LinkedIn:

”Ved årsmøde i Dansk Hæmatologisk Selskab er professor Tarec Christoffer El-Galaly blevet kåret som Årets Hæmatolog for sin store indsats for forskning og undervisning og for at være et nationalt forbillede. Indsatsen er virkelig stor og skudsmålet er helt korrekt. Stort tillykke Tarec – det er meget velfortjent. Du er en fornem ambassadør for hæmatologien.”

Hæmatologisk Tidsskrift: Kommer prisen til at betyde noget for dit videre virke?

”Jeg vil fortsætte med at arbejde, som jeg plejer. Jeg er glad for det hæmatologiske speciale og muligheden for at arbejde både som kliniker og forsker. Det nationale samarbejde omkring patientbehandling og forskning er stærkt i Danmark, og der er gode kolleger på alle hospitaler,” skriver Tarec Christoffer El-Galaly.

Han fortsætter:

”I mit arbejdsliv har jeg som høj prioriteret, at man fortsætter med at lære nyt, og er i en situation, hvor man føler, at man bidrager med dét, man kan, dér hvor man er. Derfor skal man også være villig til at flytte sig. Jeg har arbejdet med mange forskellige ting og flere forskellige steder – også som speciallæge. Og det har givet nogle gode erfaringer, som jeg bruger i mit arbejde, blandt andet indenfor forskning – og som jeg håber, at jeg kan give videre.” 

Et markant aftryk

I indstillingen lagde Yngre Hæmatologer især vægt på, at Tarec Christoffer El-Galaly med sin forskning har sat et markant aftryk på det hæmatologiske speciale i Danmark – men også i udlandet. ”Med professorater og samarbejdspartnere på alle de danske universiteter har Tarecs arbejde skabt stærke relationer på tværs af faglige og geografiske grænser. Dette har fremmet forskning samt videns- og ressourcedeling, hvilket i sidste ende kommer både klinikere og patienter til gode,” lyder det.

Yngre Hæmatologer lagde også vægt på Tarec Christoffer El-Galalys menneskelige egenskaber. Han skildres som en fremragende vejleder, der altid tager sig tid til at støtte og guide yngre kollegaer. Og som en værdsat  underviser, der formår at formidle komplekse emner på en klar og engagerende måde. ”Han er en mentor, som mange ser op til, og som spiller en væsentlig rolle i at forme næste generation af hæmatologer,” lyder det i indstillingen.

Det er tredje år i træk, at DHS uddeler prisen som Årets Hæmatolog. Sidste år gik prisen til Jakob Werner Hansen, læge på Hæmatologisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital, og i 2023 gik den til Eva Funding, overlæge på Afdeling for Blodsygdomme ved Rigshospitalet.

  • Oprettet den .

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nordisk annoncedirektør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Redaktionschef

Helle Torpegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
Bo Karl Christensen, redaktionsleder
Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

Tilknyttede journalister

Anne Westh - allround
Natacha Houlind Petersen - allround
Maria Cuculiza - kultur
Sofie Korsgaard - redaktør for printmagasiner
Jette Marinus - respiratorisk
Thomas Telving - allround
Hani Abu-Khalil - allround

Kommerciel afdeling

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Nina Bro
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektledere
Susanne Greisgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektkoordinator
Annette Svanemose
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Assistent
Emma Meisner
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether