
”Vores mål var at skabe et overblik over, hvordan kvinder og mænd er repræsenteret i klinisk forskning, der handler om behandling af sygdomme, der rammer både mænd og kvinder," siger enhedschef Maria Herlev Ahrenfeldt, Sundhedsstyrelsen.
Rapport: Kønsforskelle overses fortsat i klinisk forskning inden for visse sygdomme
Selvom en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen slår fast, at kønsfordelingen i klinisk forskning generelt afspejler kønsfordelingen i den tilhørende sygdomspopulation, afslører den også betydelige huller, der kan have alvorlige konsekvenser.
Ifølge rapporten "Kønsrepræsentation i klinisk forskning" er kvinder især underrepræsenterede i forskning om hjerte- og kredsløbssygdomme, selvom de ofte har andre symptomer og risikofaktorer end mænd. De er også underrepræsenterede i forskning om visse kræftformer, mens mænd overses i studier om migræne, spiseforstyrrelser og overvægt.
Det er vigtigt at inkludere begge køn i klinisk forskning, slår rapporten fast. Faktorer som muskelfordeling, fedtprocent, hormonelle samt genetiske forskelle kan have betydning for, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på behandlinger.
”Vores mål var at skabe et overblik over, hvordan kvinder og mænd er repræsenteret i klinisk forskning, der handler om behandling af sygdomme, der rammer både mænd og kvinder. Gennem det fælles arbejde har vi nu faglig basis for at konkludere, at der generelt er tilstrækkelig kønsrepræsentation i klinisk forskning. Dog kan vi se, at der på hjerte- og kredsløbsområdet samt udvalgte kræftsygdomme er en vis underrepræsentation af kvinder,” siger enhedschef Maria Herlev Ahrenfeldt, Sundhedsstyrelsen, til styrelsens hjemmeside.
Men hvad betyder "en vis underrepræsentation" egentlig i praksis? Når kvinder ikke er ordentligt repræsenteret i forskning, risikerer lægerne at overse vigtige forskelle i, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan behandling virker. Det kan handle om liv og død.
Rapporten peger også på, at kvinder er fraværende i forskning om kræftformer som lungekræft og tarmkræft. Da biologiske forskelle mellem kønnene kan påvirke alt fra sygdomsforløb til behandlingsrespons, kan manglen på data få alvorlige konsekvenser for kvinders behandling.
Mænd overses også
Det er dog ikke kun kvinder, der bliver overset. Analysen viser, at mænd i mindre grad deltager i forskning om migræne, spiseforstyrrelser og overvægt – områder, der ofte betragtes som "kvindelige".
Migræne er et eksempel. Selvom sygdommen hyppigere rammer kvinder, bliver mænd også påvirket. Når forskningen ikke inkluderer mænd, risikerer man at overse deres symptomer og reaktioner på behandlinger.
Det samme gælder for spiseforstyrrelser. Selvom flere mænd end tidligere bliver diagnosticeret, afspejler forskningen stadig mest kvinders oplevelser. Mænds symptomer og behov bliver ikke tilstrækkeligt belyst, hvilket kan resultere i dårligere behandling for denne gruppe.
Også inden for kirurgiske behandlinger og livsstilsinterventioner mod svær overvægt mangler der mænd i forskningen. Det betyder, at vi ikke ved nok om, hvordan disse behandlinger virker for dem.
Når det gælder kliniske forsøg, der ligger til grund for lægemiddelgodkendelser i EU, er kønsrepræsentationen bedre.
”Analysen viser, at for de kliniske forsøg, der ligger til grund for lægemiddelgodkendelser i EU de seneste syv år, gælder det, at kønsrepræsentationen afspejler sygdomspopulationerne,” siger Claus Møldrup, enhedschef i Lægemiddelstyrelsens Dataanalysecenter.
Rapporten er en del af en større indsats, hvor der blev afsat fem millioner kroner i forskningsreserven for 2024 til at undersøge mangler i medicinsk forskning
Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har gennemgået retskilder, politikker og vejledninger, der regulerer kønsrepræsentation i klinisk forskning, foretaget en systematisk gennemgang af evidensen i publicerede oversigtsartikler, der handler om kønsrepræsentation i kliniske forskning, og gennemgået ansøgninger om godkendelse af lægemidler indsendt til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i perioden 2017-2024.
Kønsrepræsentation i klinisk forskning
Sygdomme, hvor kvinder er underrepræsenteret:
- Hjerte- og kredsløbssygdomme:
- Udposning på hovedpulsåren (abdominalt aortaaneurisme): 12 procent kvinder.
- Hjerterytmeforstyrrelse (atrieflimren): 35 procent kvinder.
- Hjertesvigt: 11-41 procent kvinder.
- Åreforkalkning i benene (perifer arteriesygdom): 27-34 procent kvinder.
- Hjertekrampe og blodprop i hjertet (koronar hjertesygdom): 20-23 procent kvinder.
- Kræftsygdomme:
- Nyrekræft: 27-45 procent kvinder.
- Skjoldbruskkirtelkræft: 45 procent kvinder.
- Leverkræft: 18-57 procent kvinder.
- Hoved- og halskræft: 17-45 procent kvinder.
- Spiserørskræft: 13-51 procent kvinder.
- Andre sygdomme:
- Urinsyregigt: 9 procent kvinder.
- Høretab: 28 procent kvinder.
- Tinnitus: 29 procent kvinder.
- Kronisk nyresvigt: 38 procent kvinder.
Sygdomme, hvor mænd er underrepræsenteret:
- Migræne:
- 85 procent kvinder, kun 15 procent mænd.
- Spiseforstyrrelser:
- 93 procent kvinder, kun 7 procent mænd.
- Hodgkins lymfom (lymfeknudekræft):
- 60 procent kvinder, kun 40 procent mænd.
- Svær overvægt:
- Kirurgisk behandling: Op til 73 procent kvinder.
- Livsstilsinterventioner: 61-73 procent kvinder.
- Oprettet den .