
”Vi overlader den samlede forhandling af økonomien til politikerne og regeringen. Men vi har i vores faglige oplæg orienteret os efter den økonomiske ramme på de 600 millioner kroner, der er blevet udmeldt fra politisk side,” siger Jonas Egebart.
Sundhedsstyrelsens svar til Danske Regioner: Økonomien er tænkt med i vores anbefalinger til Kræftplan V
Danske Regioner efterlyser økonomi til at løfte Sundhedsstyrelsens nye 11 faglige anbefalinger til en Kræftplan V. Styrelsens direktør Jonas Egebart forsikrer regionerne om, at styrelsens anbefalinger er lavet ud fra den politisk satte ramme på 600 millioner kroner.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en ny kræftplan er ambitiøse og rækker vidt omkring, mener styrelsen selv. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kaldte da også på pressemødet Kræftpakke V for den største kræftpakke til dato. Det gælder både økonomi og omfang. På 11 punkter kommer styrelsen omkring alt lige fra individuelle tilrettelagte kræftpakkeforløb, senfølger og rehabilitering til implementering af ny og innovativ teknologi herunder kunstig intelligens, som skal hjælpe med at løfte dansk kræftbehandling og opsporing samt livet med og efter kræftsygdom.
Da styrelsen udsendte deres anbefalinger til den nye kræftpakke, fulgte Danske Regioner med det samme op med en pressemeddelelse, hvori de blandt andet understreger, at anbefalingerne kræver, at der følger økonomi med, hvis regionerne skal have mulighed for at efterleve de store ambitioner.
Medicinske Tidsskrifter: Har I tænkt over, om det overhovedet er økonomisk realistisk for regionerne at efterleve jeres anbefalinger?
Jonas Egebart: ”Vi overlader den samlede forhandling af økonomien til politikerne og regeringen. Men vi har i vores faglige oplæg orienteret os efter den økonomiske ramme på de 600 millioner kroner, der er blevet udmeldt fra politisk side.”
Medicinske Tidsskrifter: Vil det sige, at det er jeres vurdering, at regionerne vil kunne efterleve jeres anbefalinger indenfor den økonomiske ramme, der er sat?
”Vi har taget udgangspunkt i, at vores faglige oplæg kan rummes inden for den samlede pulje. Men det er klart, at justeringen af, hvordan man vil vægte de enkelte anbefalinger, lægger vi op til regeringen og til en politisk aftale.”
Læs mere om Jonas Egebarts svar til Danske Regioner om fraværet af kræftforebyggelse i det faglige oplæg.
Sundhedsstyrelsens 11 anbefalinger til Kræftplan V
-
Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft i overensstemmelse med formålet om at skabe veltilrettelagte forløb med hurtig udredning og afklaring samt hurtig behandling og opfølgning efter kræftsygdom, der understøtter sammenhængende forløb med mulighed for differentiering på tværs af sektorer indenfor rammerne af de lovbundne maksimale ventetider. Opdateringen sker med inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter, ansvarlige myndigheder mv.
-
Afklaring af patienters situation, muligheder og præferencer etableres
som fast praksis og lægges til grund for fælles beslutningstagning om behandlingsmål og indsatsernes tilrettelæggelse i forløbene. Der anvendes systematiske arbejdsgange samt faglige og brugerinddragende metoder. -
Tydeliggørelse af ansvar og opgaver i almen praksis før henvisning til udredning ved mistanke om kræft, blandt andet via pakkeforløb samt proaktiv indsats under behandling og opfølgning efter behandling, herunder særlig støtte til sårbare patienter.
-
Sundhedsstyrelsen igangsætter en analyse af og beskriver de nationale screeningsprogrammer med sigte på mere risikobaseret screening. Dette med inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter, ansvarlige myndigheder mv.
-
Der arbejdes systematisk med at udvikle kvaliteten i arbejdet med rettidig diagnostik og udredning, herunder øget brug af risikostratificering og muligheder for at kvalificere beslutningsgrundlaget i almen praksis og diagnostiske centre.
-
I alle patientforløb for kræft tilrettelægges rehabilitering som en integreret del, så der tages stilling til patienter/borgeres rehabiliteringsbehov før, under og/eller efter endt behandling. Der skal være ensartede indsatser landet over for at fremme borgernes funktionsevne og livskvalitet. Der anvendes systematiske arbejdsgange samt faglige og brugerinddragende metoder.
-
I alle kræftpatienters forløb vurderes behovet for at tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger. Indsatserne skal have samme høje kvalitet landet over, og skal være kendte for både patienter og sundhedsprofessionelle.
-
I patientforløbene tages der stilling til palliative indsatser i sammenhæng med behandlingsmål i øvrigt. Palliative indsatser skal have samme høje kvalitet landet over. Mennesker med livstruende sygdom lindres gennem forløbet ved behov og med mulighed for en værdig død i eget hjem. Regionernes, kommunernes og almen praksis’ ansvar og opgaver i relation til de respektive målgrupper og indsatser kendes og anvendes i tæt samarbejde.
-
Forskning, kvalitetsudvikling og anvendelse af sundhedsdata skal bidrage til differentierede og effektive indsatser af høj kvalitet for borgere med og efter kræft, i hele patientforløbet og på tværs af sundhedsvæsenet.
-
Modne AI-teknologier og andre sundhedsteknologier udbredes og anvendes på kræftområdet landet over. Innovation, udvikling og ibrugtagning understøttes.
-
Robust udrednings- og behandlingskapacitet til at tage hånd om det stigende antal kræftpatienter.
- Oprettet den .