Behandlingssuccesser giver økonomiske udfordringer

EHA 2016: Når overlæge Lars Kjeldsen sætter sig i de fyldte foredragshaller på EHA, er det ikke kun med lægefaglig glæde, han hører om de nye, lovende data. Som klinikchef på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling har han nemlig også de økonomiske briller på.

”Man skal blive glad for de nye behandlinger, for det betyder, at vi måske en dag kan helbrede nogle sygdomme, som folk døde af førhen. Det går den rigtige vej, men det udfordrer os på nogle nye måder. Det er ikke noget, læger gennemsnitligt interesserer sig ret meget for, og de skal heller ikke sidde over for en patient og prioritere behandlingen ud fra økonomiske betragtninger. Men som leder står jeg over for nogle reelle økonomiske udfordringer, så jeg kan ikke lade være med at tænke på den måde,” siger Lars Kjeldsen og uddyber:

”Der kommer immunterapi til alle mulige diagnoser. Vi bliver flere og flere gamle, og hyppigheden for mange af sygdommene stiger med alderen. Og vi kan behandle patienterne længere og længere med dyrere og dyrere lægemidler. Så det er meget presset. Ankomst af nye behandlinger er positivt, når man sidder og skal behandle patienterne, men det udfordrer systemet.”

Danske Regioner og regeringen har netop afsluttet økonomiforhandlingerne for 2017. Aftalen betyder, at regionerne har fået rundt regnet samme økonomiske råderum til at få det hele til at løbe rundt som i 2016. Danske Regioners formand Bent Hansen kaldte aftalen for ”noget af det strammeste, jeg nogensinde har været med til”, mens sundhedsministeren var godt tilfreds.

For Lars Kjeldsen vedkommende betyder økonomiaftalen, at der må spares på afdelingen.

”Der er tilført langt færre ressourcer til regionerne, end de faktiske udgifter til medicin udgør. I Region Hovedstaden er modellen, at vi selv skal betale noget af stigningen til medicinudgifter. Regionen tager 80 procent, og hospitalet tager resten. Vores center skal betale 5 procent af stigningen på medicinudgifter i vores eget center. Jeg har endnu ikke overblik over budgetterne, men vores hospitalsdirektør har været ude at sige, at vi skal ud i en ny sparerunde. Det bliver svært at holde et kvalitetsniveau, som er i orden,” siger han.

Han regner med, at besparelserne skal findes på personaleområdet, men herudover håber han at kunne finde penge ved at se på uhensigtsmæssigheder i arbejdsgangen.

”Vi skal helt klart afskaffe noget af det, der ikke har værdi, f.eks. hvis vi går og holder gang i nogle kontroller og opfølgninger af patienter, hvor vi ikke har evidens for, at det gavner noget. Vi skal hele tiden prøve at gøre ting smartere. Nogle gange kommer der nogle behandlinger, som gør, at patienterne ikke kommer hos os i 10 år, så vil det give en besparelse. Men for nogle af behandlingerne, som måske forlænger overlevelsen med 10 måneder for x antal 100.000 kr. om året, kan det være, at man har et nyt skud i bøssen,” siger Lars Kjeldsen.

Han ser frem til at se, hvordan Danske Regioners nye prioriteringsorgan, Medicinrådet, vil gribe medicinvurderingsopgaven an.

”Det er let for politikerne at sige, at alle patienter skal have al den medicin, der er. Men spørgsmålet er, om Medicinrådet kommer til at vælge behandlinger fra, ligesom NICE (det britiske prioriteringsinstitut) har gjort det. Det vil tiden vise.”