"Hjemmemålinger med letanvendelige apparater kan meget vel være en byggesten for den fremtidige implementering af søvnapnø-screening hos personer med atrieflimren,” siger Mads Hashiba Jensen.
Hjemmescreening for søvnapnø kan reducere hospitalsbesøg
Man kan potentielt forbedre både livskvalitet og prognose for patienter med atrieflimren, hvis man screener dem for søvnapnø i eget hjem og sætter patienter med behov i CPAP-behandling, vurderer forskere bag nyt projekt.
140.000 danskere lever med atrieflimren. Og helt op mod 56 procent af denne gruppe lider af søvnapnø uden at vide det. Faktisk har kun mellem en og to procent fået en diagnose og er kommet i CPAP-behandling. Men søvnapnø kan ubehandlet både forværre symptomerne ved atrieflimren og patienternes forløb.
Det fortæller Mads Hashiba Jensen, som snart er færdig som læge og skal i gang med sin ph.d.-afhandling. Han har netop i et pilotprojekt, DAN-APNO, undersøgt, om hjemmemålinger med miniature-apparat, den såkaldte ’Night-Owl’ kan være med til at afdække problemets omfang.
”Studiet viste, at det er muligt at anvende hjemmemålinger hos personer med atrieflimren. Det kan gøre livet som atrieflimren-patient lettere ved at reducere antallet af hospitalsbesøg. Samtidig kan hjemmemålinger med letanvendelige apparater meget vel være en byggesten for den fremtidige implementering af søvnapnø-screening hos personer med atrieflimren,” siger han.
Ny og innovativ målingsmetode
Pilotprojektet er som sagt en forløber for et større, nationalt randomiseret forskningsstudie – VIR-SAAF - (Decentralt nationalt studie med hjemme-søvnapnø-undersøgelse hos patienter med atrieflimren), som går i gang i sommeren 2024. Studiet omfatter 1.000 patienter med atrieflimren. To tredjedele af testdeltagerne får tilsendt udstyr til en hjemmemåling af søvnapnø, af fysisk aktivitet og daglig hjerterytme-måling. Den sidste tredjedel af patienterne får kun tilsendt udstyr til hjemmemåling af fysisk aktivitet og daglig hjerterytme-måling
”Det er en ny og innovativ måde at undersøge for søvnapnø på, da hele forløbet foregår i eget hjem. Og hvis der hos patienterne påvises behandlingskrævende søvnapnø, så får de ved en efterfølgende videokonsultation med søvneksperter og hjertelæger tilbudt behandling for deres søvnapnø,” siger Mads Hashiba Jensen.
Efter 16 ugers hjemmemåling vil forskerteamet se på, om der er forskel på livskvalitet, atrieflimren-symptomer, fysisk aktivitet og hyppighed af atrieflimren-episoder mellem de to grupper.
”Vi håber, at den gruppe, hvor vi afdækker og behandler for søvnapnø, vil få bedre livskvalitet og et bedre atrieflimren-forløb. Og så vil vi selvfølgelig også gerne vise, at et fuldt virtuelt set-up kan fungere som screeningsmetode. Ved at anvende virtuel screening har vi en mulighed for at nå geografisk bredere ud, også selv om vi godt ved, at der altid vil være en gruppe af patienter, som på grund af teknologien, ikke vil være i stand til at deltage,” siger Mads Hashiba Jensen.
Individuel og samfundsmæssig værdi
Der findes i dag ingen klare retningslinjer for, hvordan og hvornår man bedst undersøger patienter for søvnapnø.
”Vi tror på, at projektet har potentiale til at skabe værdi både individuelt og samfundsmæssigt. Individuelt vil projektet gøre livet som hjertepatient lettere, da både målinger og konsultationer foregår i patientens eget hjem. Hvis det viser sig at fungere, så kan projektet meget vel i fremtiden danne grundlag for, hvordan et systematisk udredningsprogram kan implementeres,” siger Mads Hashiba Jensen.
- Oprettet den .
