Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Norske ekspertgrupper anbefaler radikale ændringer for prioritering af dyr medicin

Tre ekspertgrupper har gennemgået styrker og svagheder i det norske prioriteringssystem for lægemidler – et system, der lige nu ligner det danske. Ekspertgrupperne anbefaler en række radikale ændringer, herunder at etablere et nationalt organ til at behandle det, der svarer til det syvende princip i Danmark.

De norske ekspertgrupper består af forskere inden for blandt andet samfund, folkesundhed og medicin, og hver ekspertgruppe har evalueret prioriteringssystemet ud fra hver sin indgangsvinkel: 1. Gennemsigtighed. 2. Adgang og 3. Perspektiv.

Det er der kommet en række anbefalinger ud af, som nu er til høring blandt de relevante parter og beslutningstagere i Norge. Hvilke anbefalinger, der skal implementeres, bliver afgjort i 2025.

Ekspertgrupperne anbefaler blandt andet, at man øger tilliden i befolkningen ved at skabe større gennemsigtighed i beslutningerne samt ved at etablere nogle klare kriterier for, hvilke patienter der kan komme i betragtning til at få tildelt en behandling via, hvad der svarer til det syvende princip.

Den danske professor i sundhedsjura, Mette Hartlev, mener, at anbefalingerne kan være relevante for Danmark også.

”Der er kommet tre store gedigne rapporter, der indeholder ret klare anbefalinger for kriterier, man skal anvende. Det er nogle ret gode kriterier, man kan lade sig inspirere af. De anbefaler også et nationalt organ, som skal træffe afgørelsen (modsat Danmark, red.). Det taler også for en anden beslutningsmodel end den man bruger her i Danmark,” sagde Mette Hartlev under et webinar afholdt af Medicinske Tidsskrifter. Hun er professor på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.

Organ for individuel ibrugtagning

Ekspertgruppen for adgang og prioritering anbefaler blandt andet, at der indføres et nationalt organ til vurdering af individuel adgang til lægemidler, som Beslutningsforum (den norske pendant til Medicinrådet) har afvist som standardbehandling. Det nationale organ skal erstatte de nuværende fire enkelte regionale organer. Det er dermed en anbefaling til at indføre et andet system end det, man har for det syvende princip i Danmark.

Ekspertgruppen mener, at det kun vil være få patienter, som skal have mulighed for at benytte sig af individuel ibrugtagning, og at de skal fremstå ”klinisk exceptionelle”.

Ekspertgruppen uddyber:

  • Nytte: En patient kan være ’klinisk exceptionel’ ved at afvige væsentligt fra ellers lignende patienter med hensyn til den forventede effekt af behandlingen.

Det kan for eksempel være, hvis ny dokumentation definerer en undergruppe med påviselig bedre effekt end hovedgruppen, og at den behandlingsansvarlige læge kan dokumentere, at den pågældende tilhører denne undergruppe (f.eks. specifikke genetiske varianter eller biologiske markører, der fremkommer som følge af ny viden eller teknologi, der ikke var tilgængelig ved vurdering af hovedgruppen).

  • Sværhedsgrad: En patient kan være ’klinisk exceptionel’, hvis den pågældende patient har en væsentlig større sværhedsgrad af sygdom eller forringet prognose end gennemsnittet i hovedgruppen. Som regel vil alder være den afgørende faktor i vurderingen af ​​en sådan sværhedsgrad (stærkt forringet prognose). I teorien kunne man give forskellig adgang til forskellige aldersgrupper inden for en hovedgruppe, men alder som selvstændigt kriterium har ingen støtte i det norske prioriteringssystem. Individuelle oplysninger om patientens alder vil dog kunne få betydning gennem vurderingen af ​​sygdommens sværhedsgrad og derefter i en samlet vurdering af de tre prioritetskriterier.
  • Mer-effekt: En patient kan være ’klinisk exceptionel’, fordi anden tilgængelig behandling ikke kan gives af medicinske årsager (anden sygdom eller alvorlige bivirkninger ved anden indført behandling). En behandlingsmetode med dokumenteret effekt, hvor der ikke foreligger en beslutning i det norske Beslutningsforum, kan dog være relevant for patienten. Hvor den nye behandlingsmetode ikke er indført på gruppeniveau, men der for et enkelt individ vurderes at være et cost-benefit-forhold, der ligger inden for betalingsvillighedsgrænsen, kan der argumenteres for, at denne person bør få adgang.

Gruppen anbefaler ikke, at effekten af privatfinansieret behandling kan være selvstændigt grundlag for adgang til behandling, der ikke er indført i det offentlige sundheds- og omsorgsvæsen.

Ekspertgruppen anbefaler desuden bedre information om prioriteringssystemerne, styrke viden om prioritering blandt klinikere og andre beslutningstagere samt at øge patienternes mulighed for deltagelse i kliniske forsøg.

Større åbenhed

Ekspertgruppen for gennemsigtighed anbefaler større åbenhed omkring beslutningerne truffet af Beslutningsforum og den dokumentation, de beror på.

De skriver i rapporten:

”For at sundhedsprioriteringsprocesser skal opfattes som retfærdige, bør de have legitimitet, og befolkningen skal have tillid til de beslutninger, der træffes – både processen og resultatet. Sundhedsprioriteter handler i sidste ende om liv eller død.”

De fremhæver fire af de væsentligste tiltag for at øge tillid og legitimitet:

  1. Ekspertgruppen anbefaler, at der er mere gennemsigtighed i beslutningsprocesserne samt bedre kommunikation og information om dokumentationsgrundlaget og begrundelsen for de beslutninger, der er truffet på systemniveau. Informationen skal blive mere tilgængelig og forståelig for befolkningen, sundhedspersonale og andre. I sundhedsinstitutionerne bør implementeringen af beslutningerne systematiseres med afklaring af ansvar, eventuelle alternative omkostninger inden for budgettet og inddragelse af medarbejderne.
  1. Ekspertgruppen anbefaler at tillade flere personer rundt om bordet i Beslutningsforum og øge antallet af deltagere ved Beslutningsforums møder med to klinikere. Et flertal i ekspertgruppen foreslår også, at disse deltagere skal have stemmeret til trods for, at det vil kræve en lovændring.
  2. Ekspertgruppen anbefaler desuden, efter eksempel fra Sverige, at der etableres et Nationalt Kompetencecenter for prioritering for at højne viden om prioritering i sundhedsvæsenet. Kompetencecentret skal udbrede viden og kompetence, udføre forskning og udviklingsarbejde og blive et samlingssted for forskellige aktører i primærsektoren og specialsundhedsvæsenet, blandt andet ved at afholde årlige prioriteringskonferencer.
  3. Ekspertgruppen foreslår desuden, at man justerer læringsmålene for uddannelse af sundhedspersonale for at styrke kompetencen om prioritering hos ledere og andre vigtige aktører.

Et bredere på perspektiv

Ekspertgruppen for perspektiv anbefaler, at hovedreglen bør være, at man vurderer nytten af ​​en metode ud fra patientgruppen og ressourceanvendelse inden for sundhedsvæsenet, men at der kan åbnes for en udvidet analyse med et bredere samfundsperspektiv i de tilfælde, hvor det er relevant.

I et samfundsmæssigt perspektiv tages der hensyn til, hvilken effekt en foranstaltning har i andre sektorer eller for andre mennesker i samfundet. Der er forskellige holdninger i gruppen til, hvad der skal tælles med og ikke skal tælles med i sådanne analyser. 

  • Oprettet den .

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nordisk annoncedirektør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Redaktionschef

Helle Torpegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

Bo Karl Christensen, redaktionsleder
Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
Christina Alfthan - patientrettigheder

Tilknyttede journalister

Natacha Houlind Petersen - allround
Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
Berit Andersen – psykiatri
Jette Marinus - respiratorisk
Maria Cuculiza - kultur
Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
Gorm Palmgren - onkologi
Hani Abu-Khalil - allround
Anne Westh - allround
Stephanie Hollender - allround
Thomas Telving - allround

Kommerciel afdeling

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Annoncekonsulent
Helle Hviid
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Salgskonsulent, Sverige
Annika Östholm
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konference koordinator
Christina Ludvig
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektledere
Susanne Greisgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lisbet Møller Helweg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether