Sundhedsjurist og sundhedsøkonom: Der er behov for præcisering af det 7. princip

Det er uklart, hvornår læger kan anvende det 7. princip, og hvornår de skal følge myndighedernes anbefalinger, siger professorerne Mette Hartlev og Kjeld Møller Pedersen.

Under et webinar om det 7. princip, afholdt af Sundhedspolitisk Tidsskrift, gennemgik Mette Hartlev, professor i jura og sundhedsret på Københavns Universitet, de menneskerettigheder, der handler om alle menneskers lige ret til sundhed og behandling. Samtidig uddybede hun det 7. princip, og hvordan det passer ind i international og dansk lov.

Her fastslog hun, at det 7. princip er for upræcist, som det er nu, da det er uvist, hvornår en læge kan forvente at få grønt lys fra regionen til at afvige fra Medicinrådets generelle anbefalinger, og hvornår vedkommende ikke kan.

”Der er behov for præcisering af, hvilke kriterier, der kan tillægges vægt på ved en fravigelse af en generel anbefaling. Det er for at sikre en ensartet behandling af disse sager på tværs af regioner og inden for regionen og med fokus på de svage og udsatte patienter,” sagde Mette Hartlev på webinaret.

Kjeld Møller Pedersen, professor emeritus i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, der også optrådte på webinaret, oplever, at der er mange og forskelligartede fortolkninger af især det 7. princip, hvilket resulterer i misforståelser og debat. Over telefon uddyber han:

”Når jeg betragter debatten om de syv principper og særligt det 7. princip, så kan jeg se, at der er væsentlige forskelle på, hvordan de forstås og fortolkes af myndigheder og patientforeninger. Derfor er det mit bløde forslag, at der bliver lagt nogle linjer for, hvordan principperne skal forstås og implementeres, så klinikerne forstår, hvornår man som læge kan afvige fra Medicinrådets anbefalinger,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han har bidraget til Medicinrådets sekretariats model for QALY-beregninger, som vægter et nyere lægemiddels effekt i forhold til dets pris sammenlignet med en relevant standardbehandling og pris.

Fra kattelem til ladeport

Ifølge Kjeld Møller Pedersen er det 7. princip tænkt som en kattelem uden om Medicinrådet, så behandlende læger kan behandle efter bedste lægefaglige vurdering uanset Medicinrådets anbefalinger. Og det er især her, at der hersker misforståelser, siger Kjeld Møller Pedersen.

”Når jeg ser på debatten udefra, så ser det ud til, at der er bekymringer for, at det 7. princip ikke er en kattelem, men en ladeport. Samtidig er der frustrationer over, at principperne er implementeret for restriktivt,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Kun i særlige situationer

Han mener, at det 7. princip kun skal bruges en sjælden gang af klinikere for at fastholde Medicinrådets formål. De sjældne gange er, når en patient, der har afprøvet alle anbefalede behandlinger, muligvis har effekt af en ikke-anbefalet medicinsk behandling.

Dog må patienten ikke ligne den generelle studiepopulation, som Medicinrådet har afvist medicinen til – eller er i gang med at vurdere på baggrund af, ifølge Kjeld Møller Pedersen.

”Det kan være en genetisk variant, som gør, at patienten afviger fra det generelle billede. Man kan så ikke forvente samme dokumentationsniveau som ved den generelle population, men det er heller ikke påkrævet. Men man skal kunne retfærdiggøre ud fra kendskab til patientens karakteristika, at det vil give mening at prøve behandlingen i det enkelte tilfælde,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Danske Regioner vil supplere med en række principper for lægemiddelskomitéernes anbefalinger og ikke-anbefalinger af individuel ibrugtagning af dyr hospitalsmedicin, så regionernes lægemiddelkomitéer vurderer ud fra samme standarder.

Danske Regioner skriver til Medicinske Tidsskrifter:

”For at sikre, at der sker en mere ensartet ibrugtagning af disse lægemidler på tværs af landet, så har regionerne besluttet, at man vil supplere regionernes fælles ”Vejledning om anvendelse af lægemidler som ikke er godkendt af Medicinrådet” med en række principper for vurdering af lægemidler, som ikke er behandlet af Medicinrådet.”