Hæmatologer skeptiske over for Kræftplan IV

Mens det meste af kræftverdnen er begejstrede ved udsigten til at få en Kræftplan IV, så er hæmatologerne straks mere skeptiske. Arbejdet med planen er i gang, og det forventes, at den vedtages sammen med finansloven for 2017.

Hæmatologernes skepsis fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Hæmatologisk og Onkologisk Tidsskrift står bag. I undersøgelsen deltager 84 kræftlæger, og af dem er 12 hæmatologer. Den er altså ikke repræsentativ hverken for hæmatologer eller andre kræftlæger. For hæmatologer omfatter undersøgelsen 10,3 procent af læger med en speciallægeuddannelse. (Se mere om undersøgelsen i bunden af artiklen).

Blandt hæmatologer er det kun 36,4 procent, der kan bakke fuldtonet op bag plan-projektet. Men 63,6 er skeptiske over for gevinsterne ved endnu en plan – de svarer ”Måske” eller ”Nej” til spørgsmålet om der er behov for kræftplan IV.

Blandt andre kræftlæger, anført af onkologer, kirurger og læger inden for diagnostik, går et markant flertal på 54,9 procent ind for planen, og kun 31 procent, altså færre end det halve af hæmatologerne, er tvivlrådige.

Deltagerne i undersøgelsen har fået mulighed for at kommentere eller udbyggede deres besvarelse. Det tilbud har to hæmatologer taget imod.

”Det kommer an på, hvem der bestemmer indholdet. Et er behov, men jeg kender tankerne bag, og jeg er ikke enig. Jeg mener, der skal være mere fokus på specialisering og organisering frem for patientinddragelse,” skriver en af respondenterne,” skriver en af hæmatologerne.

En anden svarer meget fyldigt: ”Man bliver nødt til at se på hvor meget tid lægerne på de hæmatologiske og onkologiske afdelinger har til at se patienter. Fra mit eget liv: I perioden 2003-2008 havde jeg 130-150 pt. i mit ambulatorium. Jeg så 18-20 pt. i ambulatoriet een gang om ugen. Jeg havde 3-4 dage/mdr. til administration (skrive instrukser, skrive erklæringer, kontakte patienter eller lægge planer for pt. med problemer: skrive ansøgninger vedr. ikke-registrerede lægemidler, lægge vagtplaner, planlægge undervisning af sygeplejersker, udfylde til lovpligtige indberetninger for min patienter mm.

Sidenhen har jeg 250pt. i mit ambulatorium, og 0-1 administrationsdag/mdr.. Med flere pt. bliver der mere at lave både i forhold til, at jeg ser flere pt. pr. ambulatoriedag, og der er flere pt. som har problemer jeg skal tage mig af uden at der længere er administrationsdage til det.

Det betyder at pt. bliver mødt af en stresset og udkørt læge, som har mindre tid til dem, hvilket gør at lægen bliver bekymret for at begå fejl og bliver endnu mere stresset.

Der må være læger til at tage sig af patienterne i kræftplanen. Alt handler ikke om scanninger og patologiundersøgelser, selvom det er en forudsætning for at få pt. hurtig igennem. Der bliver nødt til at blive afsat flere penge til læger og sygeplejersker til at tage sig af patienterne. Det har manglet indtil nu: vi er bare blevet skåret og skåret.”

Hæmatologerne er heller ikke på linje med kollegaerne fra andre dele af kræftområdet, når det gælder behovet for et løft i kræftbehandlingen. Af hæmatologerne svarer 36,4 procent bekræftende på at der er behov. Men blandt de andre kræftlæger er andelen 61,6 procent.