Regeringen vil stramme autorisationsreglerne
Læger, der udsætter patienterne for fare, skal nemmere kunne fratages deres autorisation.
Sådan lyder udmeldingen fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), som er på vej med en tilsynspakke, der skal gøre det langt nemmere for Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt at gribe ind over for læger og andre autoriserede sundhedspersoner, der fejlbehandler, udskriver afhængighedsskabende medicin på uforsvarlig vis eller på anden måde udgør en risiko for patienterne.
"Det er helt afgørende, at patienterne kan have tillid til de sundhedspersoner, de møder i sundhedsvæsnet. Og vi har desværre set for mange sager, hvor blandt andre læger gentagne gange har udsat patienter for fare, uden at sundhedsmyndighederne har kunnet gribe ind eller har grebet alt for sent ind. Det skal vi have ændret på, og derfor fremsætter jeg en samlet lovpakke, som giver Styrelsen for Patientsikkerhed bedre muligheder for hurtigere at stoppe farlige sundhedspersoner", siger Sophie Løhde.
Som led i tilsynspakken skal det blandt andet være nemmere at fratage en læges autorisation midlertidigt og at indskrænke sundhedspersoners autorisationer, så de ikke længere eksempelvis må udskrive bestemte lægemidler eller behandle visse patientgrupper. Det skal ske ved at stramme det såkaldte farekriterie, hvilket i praksis betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan inddrage en autorisation, hvis styrelsen f.eks. vurderer, at en læge er til 'fare' for patientsikkerheden på grund af grove fejl. I dag kan det kun ske, hvis styrelsen vurderer, at sundhedspersonen er til 'overhængende fare'.
Med tilsynspakken lægger ministeren også op til, at det skal være muligt at udstede straks forbud mod, at sundhedspersoner arbejder helt eller delvist, mens Styrelsen for Patientsikkerhed behandler deres tilsynssag om midlertidig inddragelse eller indskrænkning af autorisationen.
Sundheds- og Ældreministeriet forventer, at tilsynspakken vil blive fremsat i Folketinget i april 2016, og at de nye regler vil træde i kraft 1. juli 2016.
Lovpakken vil blandt andet stramme reglerne for sundhedspersoners autorisationer på følgende vis:
- Autorisationsfratagelse ved rettighedsfrakendelse i udlandet En sundhedspersons danske autorisation vil automatisk blive inddraget, hvis sundhedspersonens udenlandske autorisation fratages i udlandet.
- Stramning af kriteriet for, hvornår sundhedspersoner er til fare for patienterne Styrelsen for Patientsikkerhed kan fremover fratage en sundhedspersons autorisation, hvis der er begrundet mistanke om, at vedkommende er til 'fare' for patientsikkerheden på grund af grove fejl. Efter de nuværende regler skal sundhedspersonen være til 'overhængende fare'. Sundhedspersoner vil tilsvarende kunne få indskrænket deres virksomhed, hvis de er til 'fare' for patienterne på grund af manglende egnethed. I dag sker der kun virksomhedsindskrænkning ved 'alvorlig' eller 'gentagen kritisabel' faglig virksomhed.
- Suspendering af autorisationer Som en ny sanktionsmulighed får Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at suspendere en sundhedspersons autorisation, hvis vedkommende oplyser, at han eller hun vil ophøre eller er ophørt med at arbejde som sundhedsperson i Danmark på grund af sygdom, udrejse, pension eller lignende, og der er behov for, at styrelsen bliver underrettet, hvis sundhedspersonen måtte ønske at genoptage sin faglige virksomhed senere.
- Straks forbud mod at arbejde som sundhedsperson under oplysning af sag Styrelsen for Patientsikkerhed kan give en sundhedsperson forbud mod helt eller delvist at udøve sin faglige virksomhed, mens styrelsen oplyser en sag om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Forbuddet kan udstedes i de tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om fare for patientsikkerheden.
- Autorisationsfratagelse og virksomhedsindskrænkning i egnethedssager Faglige sager, det vil sige sager, hvor sundhedspersoner har fejlbehandlet patienter – og egnethedssager ligestilles. Dermed kan en autorisation indskrænkes eller fratages i egnethedssager, hvor sundhedspersonen ikke medvirker til at oplyse en tilsynssag. Hvis en sundhedsperson, der f.eks. er under mistanke for at have et alkohol- eller medicinmisbrug, ikke vil afgive en urinprøve efter styrelsens anvisninger, kan autorisationen indskrænkes. Eller hvis sundhedspersonen har helbredsproblemer, der gør, at vedkommende ikke længere er i stand til at varetage sit job.
- Omlægning til mere risikobaseret tilsyn Tilsynet med behandlingssteder bliver mere risikobaseret. Det betyder, at de frekvensbaserede tilsyn med eksempelvis plejehjem og kosmetiske behandlingssteder i større eller mindre grad erstattes af tilsyn, hvor man koncentrerer indsatsen om de steder, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er større risiko for fejl og mangler.
- Udveksling af oplysninger om lægers medicinudskrivninger på tværs af myndigheder Fremover vil Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med læger og andre autoriserede sundhedspersoner, kunne få udleveret oplysninger om medicinudskrivninger fra Lægemiddelstatistikregistret ved særkørsler. På den måde vil styrelsen få bedre muligheder for indblik i, hvilken medicin en navngiven læge har udskrevet til sine patienter og bruge oplysningerne i styrelsens tilsyn.
