Medicinrådet modtager dobbelt op af sager

Antallet af sager, som Medicinrådet årligt skal behandle, ser ifølge rådets eget sekretariat ud til at blive op mod dobbelt så højt som først antaget.

En af de største årsager til de mange ekstra sager er, at der lige nu ikke er en bagatelgrænse for, hvilke lægemidler Medicinrådet skal behandle. Det vil sige, at rådet skal vurdere, om lægemidler, der kun bruges til meget få mennesker, skal anbefales som standardbehandling i Danmark.

”Vi har nogle eksempler på lægemidler, som kan bruges til tre patienter i Danmark. Skal de så igennem hele den samme proces som de lægemidler, der skal bruges til 1.000 patienter? Vurderingen af, om en behandling skal være standardbehandling eller ikke-standardbehandling giver ikke rigtig mening, når vi snakker om så få patienter. Det trækker rigtig mange ressourcer, hvis antallet af patienter ikke gør det meningsfyldt at sige, om behandlingen skal være et standardtilbud eller ikke et standardtilbud,” siger en af Medicinrådets formænd Steen Werner Hansen.

Et eksempel er, at Medicinrådet i øjeblikket vurderer hiv-medicin til børn. I 2015 var der i alt otte børn under 19 år med hiv i Danmark, ifølge tal fra Statens Serum Institut.

Udsigten til et uventet stort arbejdspres har fået Medicinrådet til at gå i gang med at indsamle de foreløbige erfaringer om indkomne ansøgninger. De skal diskuteres på rådets kommende møde i rådet 3. maj, og hvis medlemmerne kommer frem til, at der er behov for justeringer i rådets arbejdsopgaver, vil de rette henvendelse til Danske Regioner, som i sidste ende bestemmer, om noget skal laves om.

”Vi har fået overdraget metodehåndbøger og kommissorier fra RADS og KRIS, og det lever vi op til. Men vi bliver nødt til at være opmærksomme på, hvor mange sager der kommer ind, så vi kan se, om vi har ramt rigtigt i forhold til det, der er skrevet i metodehåndbogen. Det kan godt være, at man har været lidt for ambitiøs i starten. Vi kan ikke selv sidde og ændre i, hvad vi vil og ikke vil, men vi vil gerne bidrage med erfaringer, så vi kan se på, om der er noget, vi kan gøre mere hensigtsmæssigt,” siger Steen Werner Hansen.

Vejledninger kan blive udskudt

Arbejdspresset i Medicinrådet har, ifølge Steen Werner Hansen, endnu ikke ført til, at behandlingsvejledninger er blevet udskudt, men det er en reel risiko, hvis presset bliver for stort.

”Vi er godt klar over, at vi skal leve op til de hastighedskrav, der er i forhold til at få indført ny medicin, men vi vil meget gerne også blive ved med at kunne opdatere behandlingsvejledninger på de områder, hvor der kommer ny medicin ind. De mange ansøgninger om ny medicin kan komme til at udskyde nogle behandlingsvejledninger,” siger han.

På baggrund af den bekymring diskuterer Medicinrådet i øjeblikket, om behandlingsvejledningerne kan opdateres nemmere og hurtigere, så totalomkostninger for en behandling ikke nødvendigvis kommer med i første omgang, men kan inddrages på et senere tidspunkt.

”Erfaringerne omkring omkostninger er ekstremt begrænsede, når det drejer sig om meget få patienter, der er blevet behandlet. Så bliver det nærmest en akademisk øvelse uden nogen som helst praksis betydning i dagligdagen – skal vi virkelig bruge en masse ressourcer på det? Hvis vi f.eks. ser på totalomkostninger for intravenøs versus subtukan administrering af biologiske lægemidler, drejer det sig om en forskel på 5.000-10.000 kr. om året (ifølge en undersøgelse fra sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, KORA, red.). Og de lægemidler skal ind og konkurrere med dem, de bliver ligestillede med. Så det er svært at se, hvordan det samlet set skulle kunne flytte hele området,” siger Steen Werner og tilføjer afsluttende:

”Vi må have indsamlet de erfaringer, vi har gjort os indtil videre, så vi kan få så hensigtsmæssig en arbejdsproces som muligt – sådan at Medicinrådet kan leve op til den opgave, som rådet er sat i verden til at varetage.”