KRIS godkender to kræftlægemidler
KRIS har godkendt lenalidomid til behandling af knoglemarvskræft og pazopanib til behandling af bløddelssarkomer.
Regionernes koordineringsråd for ibrugtagning af sygehusmedicin, KRIS, anbefaler at ibrugtage lenalidomid (Revlimid) til behandling af knoglemarvskræft samt pazopanib (Votrient) til behandling af bløddelssarkomer, det vil sige kræft i de væv, som ikke består af brusk, knogler og tænder.
Baggrunden for at anbefale de to lægemidler som standardbehandling er i begge tilfælde en forlænget progressionsfri overlevelse, som er klinisk relevant, også i forhold til bivirkningsprofilerne. For lenalidomids vedkommende er den progressionsfri overlevelse på over fire måneder og for pazopanib er den på tre måneder.
En forudsætning for KRIS’ anbefaling vedrørende lenalidomid er, at midlet indplaceres i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS’) behandlingsvejledning for medicinsk behandling af myelomatose, fortæller KRIS’ formand Steen Werner Hansen.
”Når der er kommet et nyt stof ind, bliver man nødt til at få placeret det. Hvis det er godkendt som førstelinjebehandling, skal det f.eks. ikke bruges som andenlinjebehandling. Derfor skal lenalidomid skrives ind i behandlingsvejledningen, så vi får den samme behandlingskvalitet i hele landet,” siger han.
Lenalidomin bruges allerede i kombination med dexamethason til behandling af patienter med tilbagefald af sygdommen, eller til patienter, der ikke har haft effekt af mindst én tidligere type behandling. Den nyligt behandlede ansøgning er møntet på at kunne bruge lenalidomin i kombination med dexamethason til nydiagnosticerede patienter med myelomatose, der ikke er kandidater til behandling med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte og behandling med Melphalan-Prednisolon-Velcade.
Ud af de ca. 320 nydiagnosticerede patienter med myelomatose om året i Danmark skønnes det i ansøgningen, at 48 patienter hvert år vil starte i Revlimid/Dexamethasonbehandling. Merudgiften er vurderet til at blive ca. 300.000 kr. per patient.
Skal bekræftes på landsplan
For pazopanibs vedkommende er det en forudsætning for KRIS’ anbefaling, at ansøgeren kan bekræfte, at der er tale om en landsdækkende ansøgning, fortæller Steen Werner Hansen. Derfor må Aarhus Universitetshospital, der har indsendt ansøgningen, få bekræftet fra de andre afdelinger, der behandler bløddelssarkomer, at de også kan stå inde for, at pazopanib er en relevant behandling.
”Når KRIS bedømmer noget, gælder det på landsplan. Derfor skal vi være sikre på, at resten af landet er enige i, at det er et relevant behandlingstilbud,” siger Steen Werner Hansen.
Pazopanib anvendes allerede på danske sarkomcentre. Med KRIS’ anbefaling vil pazopanib være en yderligere behandlingsmulighed ved sygdomsprogression med metastatisk bløddelssarkom efter de eksisterende standardbehandlinger.
Det fremgår af ansøgningen om ibrugtagning af pazopanib, at der årligt skal behandles ca. 20 patienter på landsplan. Merudgiften per patient forventes at blive ca. 150.000 kr.
