Kemo-effekt styres af etnisk baggrund
Børn med akut leukæmi tåler kemobehandling forskelligt alt efter deres etniske baggrund, viser et stort internationalt studie, som netop er publiceret i tidsskriftet Nature Genetics.
I studiet blev cellegiftanalyser i blodprøver fra 270 leukæmiramte børn fra Sydamerika og Asien undersøgt på Rigshospitalets børnekræftlaboratorium BonkoLab. Resultaterne viser, at forskellige etniske grupper har forskellige genetiske varianter i deres arvemasse, og at det kan have afgørende betydning for, om de får et godt og succesfuldt forløb i kemobehandling.
Skræddersyet behandling bliver derfor nødt til at inddrage etniske genvarianter for at forstå forskelle i evnen til at omsætte den giftige medicin, fortæller professor og overlæge Kjeld Schmiegelow fra BørneUngeklinikken i en pressemeddelelse.
”Det nytter derfor ikke, at vi kun ser på vesterlændinge og finder de hyppigste og vigtigste varianter i deres arvemateriale, når vi udvikler personlig medicin. I så fald er det langt fra sikkert, at medicinen vil passe danskere, som har forfædre med anden etnisk herkomst,” siger han.
Kjeld Schmiegelow påpeger vigtigheden af at få identificeret og beskrevet, hvordan forskellige behandlinger virker i forhold til relevante genvarianter, herunder patienternes medicinomsætning. Det gælder ikke mindst i forhold til etnicitet.
Rigshospitalet er det eneste sted i verden, hvor man kan foretage den særlige DNA thioguaninnukleotid-analyse, der kan vise cellers evne til at omsætte og optage en særlig vigtig cellegift (6-mercaptopurin), der anvendes i behandling, og dermed afgøre, hvor høj dosis den enkelte patient kan tåle.
For nordiske børn med leukæmi gennemfører forskerne på BonkoLab hvert år titusinder af cellegiftanalyser for at kunne kortlægge den optimale behandling for patienterne, og flere af de analyser, der foretages, er ikke tilgængelige andre steder i verden.
