CAR T og kombinationer størst for leukæmi

Dette års ASH-møde bød ikke på de store gennembrud på leukæmiområdet, men der blev taget nogle skridt i en lovende retning på flere områder.

Inden for akut lymfatisk leukæmi (ALL) var noget af det, der vakte mest opsigt, resultater vedrørende behandling med modificerede T-celler til en aggressiv form for ALL, der ikke reagerer på kemoterapi. Her kunne forskere fra London blandt andet vise, hvordan de havde helbredt den halvandet år gamle Layla Richards for ALL efter en behandling med de såkaldte CAR T-celler (læs mere).

Formand for Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) Lars Kjeldsen fremhæver også de studier på ASH, som handlede om CAR T-celleterapi til behandling af ALL.

”De yngre voksne, som ikke kan bringes i remission med kemo, kan måske helbredes med det her koncept. Jeg tror snart, at behandlingen bliver indregistreret til brug i unge mennesker, som får tilbagefald af ALL,” siger Lars Kjeldsen.

I alt handlede mere end 100 af de mere end 3.000 udvalgte abstracts på dette års ASH om CAR T-celler.

Af andre interessante resultater for ALL-området nævner Lars Kjeldsen det biospecifikke antistof blinatumumab som en effektiv behandling, der kan føre til at nogle patienter efterfølgende kan helbredes med knoglemarvstransplantation.

Kombinationer i fokus ved CLL

For kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) var den primære overskrift kombinationen af stoffer, fortæller overlæge Carsten Utoft Niemann, som er ansvarlig for CLL-forskningen på Rigshospitalet.

”Hvor der sidste år blev præsenteret store resultater for CLL, har præsentationerne i år mere handlet om at kombinere nye stoffer. Selvom der er rigtig god effekt af de nye behandlinger, er der også patienter, som bliver ved med at få tilbagefald af sygdommen, selvom de får de nye stoffer. Det ser ikke ud som om, det er nok at blive behandlet med ét stof, og derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at undersøge nye kombinationer,” siger Carsten Utoft Niemann.

På dette års ASH-møde blev der præsenteret flere prækliniske studier for forskellige kombinationer af stoffer til CLL, og der blev mandag morgen præsenteret safety data for de første 12 patienter fra det såkaldte CLL14-studie, som Rigshospitalet og flere andre danske hæmatologiske afdelinger er med i. I CLL14-studiet undersøger en gruppe forskere sikkerheden og effekten af obinutuzumab og venetoclax i forhold til standardbehandlingen med obinutuzumab og chlorambucil i patienter med ubehandlet CLL og co-morbiditet.

”Det er et superspændende studie, hvor vi lige nu inkluderer patienter i Danmark. Det bliver virkelig spændende at se, om det rykker noget for de patienter,” siger Carsten Utoft Niemann.

Årets ASH-møde bød ikke på nogen afklaring af, hvilke kombinationsbehandlinger CLL-patienter med tilbagefald skal tilbydes. Carsten Utoft Niemann forventer, at der kommer til at gå lang tid, før man har svaret.

”Der er mange indicier for, hvor vi skal hen, og vi er ved at sætte flere forsøg i gang, hvor vi forhåbentlig får besvaret spørgsmålet om, hvilke kombinationer vi skal bruge. Der kommer dog til at gå flere år, før vi har et svar,” siger Carsten Utoft Niemann.

Håbet for de yngre patienter, der ikke har så meget comorbiditet, er, at man kan ende med på et tidspunkt at helbrede dem med den rigtige kombination af stoffer, fortæller Carsten Utoft Niemann. For de ældre patienter er håbet med kombinationsbehandling, at man kan bringe sygdommen i ro og give dem bedre livskvalitet

Udover kombination af stoffer er et fokus i den aktuelle CLL-forskning at blive bedre til at forudsige, hvad der har betydning for den enkelte patients sygdom. En europæisk gruppe, som Carsten Utoft Niemann deltager i, og som samledes på ASH, arbejder i øjeblikket på at lave en fælles database for patienter med CLL, som skal indsamle kliniske og molekylærbiologiske oplysninger om CLL-patienter. Meningen er fremadrettet at gå sammen i større forsøg, som blandt andet skal have til formål at undersøge, om man kan komme videre fra de prognostiske markører, til prædikative markører, der kan sige noget om, hvilke patienter der vil have gavn af en bestemt behandling.

”Vi er helt klart på vej mod skræddersyet behandling til CLL. Vi håber at kunne få et forskningssamarbejde, der sikrer, at vi kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient og kan identificere, hvilke patienter der har brug for hvilke behandlinger, ” siger Carsten Utoft Niemann.

I øjeblikket er der flere afprøvninger af nye, målrettede midler i gang, herunder de såkaldte CD20-antistoffer. Danske Regioners Råd for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS) fagudvalg for CLL, som Carsten Utoft Niemann sidder i, har for nylig sat gang i diskussionen af, om man kan prioritere bestemte behandlinger for CLL i forhold til hinanden. Carsten Utoft Niemann forventer, at arbejdet er færdigt om et halvt års tid.

Lidt øget overlevelser for AML

Akut myeoloid leukæmi (AML) er generelt et område, hvor der er langt mellem de store gennembrud. På dette års ’plenary session’ var der dog et studie, som rykkede lidt ved overlevelsen for en subgruppe af AML-patienter.

Studiet, med titlen C10603, er en international, randomiseret undersøgelse af multi-kineasehæmmeren midostaurin (PKC412A) i 717 patienter. De præsenterede resultater viste, at målrettet behandling med midostaurin i kombination med standardkemoterapi forbedrede overlevelsen væsentligt hos yngre voksne AML-patienter med mutation i genet FLT3.

”Midostaurin hæmmer et bestemt protein, som har betydning for leukæmicellens vækst. Hvis man giver stoffet, også som vedligeholdelse, kan man øge overlevelsen med 5-10 procent. Der er dog stadig mange af patienterne, der får tilbagefald,” siger klinikchef på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, overlæge Lars Kjeldsen.

Fundene kan føre til bedre resultater for AML-patienter med mutation i FLT3, som udgør cirka 15-20 procent af patienter med AML og generelt har en dårlig prognose.