Vi bør samle den fremtidige diagnostik

Et af de temaer, der fylder meget på dette års ASH-møde, er diagnostik. Ikke mindst som konsekvens af en rivende udvikling inden for genetisk sekventering, som har betydet, at de fleste sygdomme er blevet karakteriseret på genetisk niveau, og man ved f.eks. hvilke genmutationer der driver de forskellige kræftsygdomme.

Den øgede viden om genernes betydning for udviklingen af sygdom åbner op for nye, målrettede behandlingsmuligheder, men det stiller også krav til organisering af nye diagnostiske platforme, fortæller formand for Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) Lars Kjeldsen. Han mener, at der er for mange om det diagnostiske bud i Danmark.

”En af de helt store udfordringer er, hvordan vi skal organisere den fremtidige diagnostik. Det, mener jeg ikke, at vi i Danmark har været gode til at organisere. Der er alt for mange spillere, som bruger de diagnostiske platforme. Jeg tror, der er meget at vinde ved at centralisere tingene,” siger han.

Han giver som eksempel, at man i London har valgt at organisere diagnostikken sådan, at man kun kan få refunderet en diagnostisk undersøgelse, hvis man sender det til et af to laboratorier.

”I Danmark er alle regioner ved at sætte det op i mange forskellige laboratorier. På Rigshospitalet sender vi prøvematerialet fem forskellige steder hen. Der er ingen samlet konsensus for, hvordan vi skal bruge det her. Jeg synes, man skulle lave én stor cancerdiagnostisk enhed i Region Hovedstaden,” siger Lars Kjeldsen.

Mere omkostningseffektivt

Udover den manglende faglige konsensus mener Lars Kjeldsen også, at det er dyrere at have mange diagnostiske enheder frem for få store.

”Det fordyrer diagnostikken, at der er så mange spillere på markedet. Hver gang, vi tænder for apparatet, koster det en sum penge. Hvis du har meget apparatur og ikke så mange prøver, bliver prøveprisen dyrere. Det er uhensigtsmæssigt, at vi ikke kan finde ud af at lave nogle store, dynamiske enheder. Det, tror jeg, kunne være meget mere omkostningseffektivt,” siger han.

Lars Kjeldsen foreslår, at man samler de diagnostiske specialer i ét samlet speciale, som det er tilfældet i USA.

”I Danmark har vi både klinisk immunologi, klinisk biokemi, patologi, genomisk medicin osv. De vil alle sammen have en aktie i diagnostikken. På et eller andet plan forhindrer vores specialestruktur en fornuftig organisering, fordi alle sidder og beskytter deres eget.”

Han påpeger, at mange klinikere er bange for, hvad det vil betyde for deres mulighed for at drive forskning, hvis de afgiver deres laboratorium, fordi laboratoriet leverer en masse prøver, man kan bruge i sin forskning. Lars Kjeldsen understreger derfor, at det er vigtigt, at man gør sig umage med at få beskrevet forskningsdelen, hvis man vælger at centralisere diagnostikken.

”Det må ikke gå ud over forskningen, hvis vi centraliserer. Vi skal stadig have adgang til udvikling af nye analyser og adgang til, at vi kan bruge noget af det diagnostiske, f.eks. i protokoller, sådan at man kan lave forskning i sin egen afdeling,” siger han.