Dansk antistof er ’stort’ og ’lovende’ til knoglemarvskræft

Mandag ved amerikansk solopgangstid præsenterede professor Torben Plesner fra Hæmatologisk Afdeling, Vejle Sygehus, lovende resultater for antistoffet daratumumab på årets ASH-møde.

Så lovende er resultaterne, at formand for Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) Lars Kjeldsen betegner perspektivet supergodt og meget stærkt.

Overlæge Martin Hutchings, leder af de hæmatologiske eksperimentelle forsøg ved Rigshospitalets Fase 1-enhed, vurderer studiets resultater som vigtige og at mange knoglemarvskræftpatienter kan få rigtig meget gavn af dem.

Præsentationen var en opdatering af GEN503 forsøgets fase 2-resultater og viste, at 90 procent af de patienter med tilbagefald af knoglemarvskræft, som i studiet blev behandlet med daratumumab i kombination med lenalidomid og binyrebarkhormonet dexamethasone, var i live 18 måneder efter behandlingen. 72 procent havde progressionsfri overlevelse efter 18 måneder, og der blev ikke observeret nogen alvorlige bivirkninger.

”Vi har i mange år haft alkylerende stoffer (gammeldags kemoterapi) og binyrebarkhormon til behandling af knoglemarvskræft. De seneste ti år desuden proteasomhaemmere og immunmodulerende stoffer, som har ført til væsentligt forbedret overlevelse, også for de gamle og svage patienter som tåler de nye effektive behandlinger sædeles godt. Nu kommer der en helt ny klasse af lægemidler på banen med andre virkningsmekanismer og dermed effekt, også ved resistens overfor de fire kendte stofgrupper. Tilmed med meget få bivirkninger og milde symptomer som nemt kan håndteres, så behandlingen kan fortsætte. Antistofferne bør udvikles i kliniske protokoller, så vi finder de optimale kombinationer mellem antistoffer og de 4 ’gamle’ stofgrupper,” siger Torben Plesner.

Daratumumab er et anti-CD38 monoklonalt antistof med bredspektret celledræbende aktivitet. Det er udviklet af det danske biotekfirma Genmab, som i 2012 indgik et samarbejde med Janssen omkring behandlingen.

Studiet, med titlen GEN503, har kørt på Vejle Sygehus og i Rigshospitalets Fase 1-enhed, hvor overlæge Martin Hutchings er leder af de hæmatologiske eksperimentelle forsøg. Han vurderer studiets resultater som vigtige.

”Det er helt bestemt stort. Man skal passe på med at udråbe noget til mirakelkur, for så lavthængende er der ingen frugter, der er, men det er indtil videre det bedste eksempel på et rigtigt effektivt monoklonalt antistof i knoglemarvskræft. Det er bestemt noget, som knoglemarvskræftpatienter kan få rigtig meget gavn af. Det er både spændende, fordi det er gode resultater, fordi vi har givet behandlingen i Danmark, og fordi det er et dansk firma, der har udviklet behandlingen,” siger Martin Hutchings.

Formand for Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS) Lars Kjeldsen glæder sig også over de overbevisende resultater.

”Det er meget positivt, at vi nu også har fået et antistof til knoglemarvskræft. Det er supergodt og meget stærkt, at det er Genmab, der har udviklet stoffet og Torben Plesner og Peter Gimsing (overlæge på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet), der har kørt det. Jeg er meget imponeret over Torbens evne til i en relativt lille afdeling at køre protokol på det niveau,” siger Lars Kjeldsen.

Fase 3 er i gang

Daratumumab har i et andet studie vist god effekt i sig selv, med en responsrate på 31 procent, men det ser, som de nye resultater viser, ud til at virke endnu stærkere ved kombination med lenalidomid. Forskerne ved ikke præcist, hvad forklaringen er, men ifølge Torben Plesner kan det have noget at gøre med, at lenalidomid styrker immunforsvaret, og daratumumab har brug for et stærkt immunforsvar for at virke optimalt.

Studiet kører i øjeblikket i fase 3, hvor halvdelen af de inkluderede patienter ved lodtrækning har fået lenalidomid og dexamethason, mens den anden halvdel har fået daratumumab oveni. Det forsøg skal vise, hvor meget ekstra effekt daratumumab giver. Patienterne er inkluderet og i behandling, men der er endnu ingen resultater. Torben Plesner forventer, at der er resultater klar om cirka to år. Han gætter på, at det ud fra de resultater, som blev opnået i fase 2, også går patienterne godt i fase 3.

Udover fase 3-studiet har forskerne taget yderligere et skridt og er netop begyndt med at inkludere patienter til et forsøg, hvor de vil behandle med kombinationen i førstelinje. Det vil sige, at nydiagnosticerede patienter, som ikke skal transplanteres, bliver tilbudt at gå ind i et forsøg, hvor man giver alle lenalidomid og halvdelen daratumumab. Her forventer Torben Plesner ”helt fantastiske resultater”, fordi det er nemmere at behandle patienter, før de begynder at blive rigtig syge.

Torben Plesner mener, at man på sigt kan forestille sig, at kombinationsbehandlingen bliver førstelinjebehandling til patienter med knoglemarvskræft.

Martin Hutchings vil endnu ikke spå om daratumumabs rolle i den fremtidige behandling, men er ud fra de offentliggjorte resultater forventningsfuld.

”Det er for tidligt at sige, hvordan stoffets rolle kommer til at være, og om det bliver et antistof, som alle patienter bliver tilbudt i alle linjer, eller om det kommer til at få en mere afgrænset rolle. Det kommer til at tage mange år at positionere sig. Men indtil videre er effekten i kombination med lenalidomid hos patienter, der har fået meget behandling tidligere, rigtig god,” siger han.

Daratumumab markedsføres under navnet Darazalex og fik i maj 2013 status af såkaldt ’breakthrough therapy’ til behandling af knoglemarvskræft. Det blev godkendt til markedsføring i USA 20. november.

Kort tid efter offentliggørelsen af daratumumab-studiet steg Genmabs aktier omkring fem procent.