Immunterapi vil revolutionere hæmatologien

Den helt store overskrift for lymfekræft på dette års ASH-møde er immunterapi, fortæller overlæge på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, Martin Hutchings, som er leder af de hæmatologiske forsøg i Fase 1-enheden.

”Immunterapi er et helt nyt behandlingsprincip for lymfekræft. Det ser ud til i visse sammenhænge at være utrolig effektivt og med bivirkninger, som er mildere, end vi er vant til. Men det er også bivirkninger af en anden type, end vi er vant til at håndtere, som vi skal blive klogere på,” siger Martin Hutchings.

Immunterapi åbner for nye muligheder, men kræver også årvågenhed på grund af anderledes bivirkninger, påpeger Martin Hutchings.

”Immunterapi påvirker nogle andre ting i kroppens funktioner, end vi har været vant til med kemoterapi. Det er en styrke, men også en udfordring. Immunforsvaret indeholder utrolige kræfter, som de nye behandlinger giver mulighed for at slippe løs. Udfordringen er at tøjle de kræfter og sørge for, at de bliver sluppet løs på en målrettet måde, det vil sige mod sygdommen, og ikke mod kroppen,” siger Martin Hutchings.

Ved en session søndag morgen var temaet biologisk behandling af lymfekræft. Hovedparten af præsentationerne handlede om, at der er ved at blive udviklet forskellige behandlinger, der er målrettet overflademolekylerne CD19 eller CD30, som findes på stort set alle B-cellelymfomer. Et af de nye behandlingsprincipper er CAR T-celleterapi, hvor der anvendes antistoffer mod overflademolekylerne til at få T-cellerne tæt på de syge celler, så de kan dræbe dem.

”På samme måde som vi ser det ved CAR T-celleterapi ved B-celle non Hodgkins lymfom hvor behandlingen rettes mod overflademolekylet CD19, er der ved at blive udviklet lignende behandling til Hodgkins lymfom og andre CD30-positive maligniteter. Det er et af de principper, som er i gang med at revolutionere hele hæmatologien. Vi er stadig tidligt i processen, men det kommer til at fylde rigtig meget de næste år. Det kan man godt forvente sig meget af,” siger Martin Hutchings.

Effektive PD1-hæmmere

Mandag blev også præsenteret opdaterede resultater fra studierne med abstractnumrene 583 og 584, som har undersøgt behandling med PD1-hæmmere inden for Hodgkins lymfom.

”PD1-hæmmerne har vist sig meget effektive, især inden for Hodgkins lymfom er resultaterne utrolig flotte i ellers tungt forbehandlede patienter. Det er meget spændende resultater,” siger Martin Hutchings.

PD1-hæmmerne hæmmer interaktionen mellem nogle overflademolekyler på de syge celler og nogle af immunforsvaret celler, og derved ophæves en hindring af immunforsvarets effekt.

”Normalt vil immunforsvaret, når du har en celle, der ikke opfører sig, som den skal, gå ind og angribe. Men der er noget særligt ved de her sygdomme, der gør, at Hodgkins lymfomcellerne kan hæmme den effekt, immunforsvaret normalt ville have. Den hæmning, som Hodgkins-cellerne udøver, annullerer PD1-hæmmerne igen, så immunforsvaret går til angreb, som det normalt ville gøre,” siger Martin Hutchings.

Udover CAR T og PD1-hæmmere fremhæver Martin Hutchings to præsentationer søndag (Abstract 254 og abstract 255) af et relativt nyt behandlingsprincip. Ved denne type behandling hæmmes proteinet BCL-2, som udtrykkes af en lang række B-cellemaligniteter, og som er afgørende for cellernes evne til at undgå destruktion, kaldet apoptose. BCL-2 -hæmmerne ser ud til at være effektive til blandt andet behandling af mantlecellelymfom. Stoffet venetoclax ud til at være effektivt til behandling af forskelige B-cellesygdomme, fortæller Martin Hutchings.

Udover immunterapi er et andet lovende behandlingsprincip for lymfekræft de såkaldte antibody-drug konjugater (ADC). Det er stoffer hvor et cytotatikum eller andet cellehæmmende stof er bygget sammen med et antistof som sørger for at virkningen udøves i eller umiddelbart omkring de syge celler. Der er allerede godkendt et sådant stof til behandling af Hodgkins lymfom, men søndag blev der præsenteret spændende resultater fra studier, der anvender samme principper til behandling af B-celle non-Hodgkins lymfomer (Abstract 183 og abstract 184).