Børnelæger arbejder for ensrettede bivirkninger

Lørdag aften holdt en international gruppe børnekræftlæger sideløbende med ASH et møde, hvis fokus var på at få en ensartet definition og registrering af bivirkninger til behandling af akut lymfatisk leukæmi (ALL) hos børn.

Initiativtageren til at få konsensus om bivirkninger til børne-ALL, professor i pædiatri og pædiatrisk onkologi Kjeld Schmiegelow fra Rigshospitalet fortæller, at mødet var overordentlig produktivt, og at gruppen er meget engageret i deres fælles mål om at få defineret og registreret bivirkninger på børne-ALL-området ens.

”Alle grupper har definitioner på de fleste af de bivirkninger, de synes, er vigtige, men der er stor variation grupperne imellem. Det vil sige, at det er umuligt at vide, hvilken en behandling der reelt er bedst, når man sammenligner rapporterede bivirkningerne i to forskellige protokoller. Jeg tror, at de fleste oplever, at det er et reelt problem,” siger Kjeld Schmiegelow.

Gruppen, der bærer navnet ’Ponte di Legno’ har udvalgt i alt 14 alvorlige, akutte bivirkninger ved børne-ALL behandling, og har nu opnået at blive enige om definitionerne af disse. De fælles definitioner betyder, at når der fremover laves studier, og det rapporteres, at en vis procentdel fik en bestemt bivirkning, ved man præcis, hvordan bivirkningen er defineret, og at det er den samme, man bruger i sin egen gruppe.”

Det næste skridt er at studere disse bivirkninger i detaljer i Asien, Europa og USA. Gruppen har valgt at starte med bugspytkirtelbetændelse, som er en almindelig og meget alvorlig bivirkning ved ALL, fortæller Kjeld Schmiegelow:

”Første skridt har været at se, om vi overhovedet har kunnet samlet detaljerede data for denne sammen. 18 grupper har sendt data på mere end 600 tilfælde, og det gør, at vi nu kan beskrive bivirkningen betydelig bedre og opdele den i forskellige typer og sværhedsgrader, og det næste skridt er at studere risikofaktorer herunder genetik.

På lørdagens møde besluttede gruppen, at de næste to bivirkninger, der skal studeres i deltaljer er knogleskader og bivirkninger i hjernen.

Udover de ensartete definitioner diskuterede gruppen også strategierne for registrering af bivirkninger, fortæller Kjeld Schmiegelow:

”Vi vil forsøge at udarbejde retningslinjer for hvordan hver af de 14 bivirkninger skal registreres. I to grupper, der giver samme behandling, kan det være sådan, at den ene gruppe hver tredje måned spørger patienterne, om de har haft bivirkninger, og registrerer det, mens den anden gruppe kun registrerer en bivirkning, hvis patienten selv fortæller om det og læger skønner at det er tilstrækkeligt alvorligt til at indikere registrering. Disse forskelle kan betyde, at der rapporteres forskellig forekomst af bivirkningerne selvom de reelt forekommer lige hyppigt ved to behandlingsprotokoller.”

Genetisk sammenhæng

Det næste store skridt i Ponte di Legno-gruppens arbejde er at indsamle biologisk materiale og se på sammenhængen mellem arvemateriale og bivirkninger, fortæller Kjeld Schmiegelow.

”Vi skal i gang med at analysere genvarianterne og se, om der er nogen af dem, der forekommer særligt hyppigt hos patienter, der har en bestemt bivirkning. Vi vil gerne have beskrevet i detaljer, hvor lang tid er bivirkning varede, hvornår den opstod, hvor dårlig patienten var osv., for på den måde at få en detailbeskrivelse af så mange patienter som muligt og en bedre forståelse af hvilke varianter i patienterne arvemateriale der forklare sværhedsgraden af en bivirkning,” siger han og tilføjer:

”Det vil betyde, at vi kan begynde at lave associationer og finde risikofaktorer og f.eks. forudsige, at hvis du er over ti år, skal du ikke have en bestemt behandling, fordi stort set alle med en bestemt genprofil får bugspytkirtelbetændelse, hvorimod det ikke er så hyppigt, hvis du er et lille barn.”

En anden problemstilling, som børnelægerne på lørdagens møde tog hul på at diskutere, er, hvordan man skal vægte bivirkninger.

”En af de ting, vi kommer til at arbejde med i de kommende år, er, hvordan vi kan vægte bivirkningerne i forhold til hinanden og i forhold til helbredelseschancer, sådan at vi på et tidspunkt – det er drømmen – kan etablere nogle objektive mål. Vi skal have nogle standarder og få en overordnet global score for, hvor alvorlig behandlingsbyrden har været for den enkelte patient, så f.eks. en hofteskade giver så og så mange point, svær hukommelsessvigt så og så mange point osv. og at dette vægtes ift behandlingseffekten overfor patientens leukæmi,” siger Kjeld Schmiegelow.

Målet er normalitet

Kjeld Schmiegelow fremhæver vigtigheden af at forstå bivirkninger bedre, så man i højere grad kan undgå dem.

”I dag er målet med behandling ikke kun helbredelse for leukæmi, men normalitet”, siger Kjeld Schmiegelow.

”I vurderingen af kræftbehandling er Danmark generelt blevet markant bedre i de seneste år, og vi er nu er blandt de allerbedste lande i Europa på børnekræftområdet, men her snakker man alene om, hvorvidt patienterne overlever. I Danmark har vi omkring 300.000 tidligere kræftpatienter, som har været igennem et behandlingsforløb. Hvis vi skal rehabilitere dem og få dem tilbage til samfundet kræver det, at vi inddrager deres evne at fungere på som mennesker efter deres kræftbehandling,” siger han og uddyber:

”Det, der hindrer kræftoverleverne i at fungere, er ikke, at de engang har haft brystkræft eller børneleukæmi. Det er, hvordan de har det lige nu. Hvis en bivirkning påkalder sig opmærksomhed i hverdagen, f.eks. fordi man har mavesmerter som følge af bugspytkirtelbetændelse eller sukkersyge, fylder det meget i ens liv. Det vil blive et øget fokus for sundhedsvæsnet de kommende år, for det er en enorm byrde – økonomisk og ikke mindst menneskeligt. På børneafdelingen på Rigshospitaler er måske halvdelen af patienterne indlagt, fordi de har en bivirkning, og ikke blot fordi de skal have kemoterapi for deres kræftsygdom. Så det koster hospitalsvæsnet enorme summer.”