Obinutuzumab sikrer fire-årig behandlingsfrihed for CLL-patienter
Ældre patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), der får obinutuzumab i kombination med kemoterapi, slipper for ny behandling i op mod fire år.
Det viser en opdatering af det såkaldte CLL11-studie præsenteret på ASH, hvor forskerne konstaterede, at førstegangsbehandlede CLL-patienter udover en længere progressionsfri overlevelse slipper for ny behandling i 51 måneder (inkl. den oprindelige behandling).
CLL11-studiet er en sammenligning af chlorambucil alene og i kombination med hhv. rituximab og obinutuzumab. Det er multicenter, randomiseret, fase 3 klinisk forsøg fra det tyske CLL Study Group.
I alt deltager 781 CLL-patienter med en median alder på 73 år.
I sammenligning med rituximab har obinutuzumab vist sig at medføre en markant længere progressionsfri overlevelse (PFS) i kombination med kemoterapi.
Obinutuzumab i kombination med chlorambucil har en næsten dobbelt så længe PFS som rituximab i kombination med chlorambucil - 28.7 vs. 15.7 måneder.
Men især en TTNT (Time To Next Treatment) på 51,1 måneder for kombinationen af obinutuzumab og chlorambucil mod en behandlingsfri periode for rituximab og chlorambucil på 38,2 måneder er bemærkelsesværdig.
"Disse opdaterede CLL11 data bekræfter, at Gazyva (obinutuzumab) kan hjælpe folk med tidligere ubehandlet kronisk lymfatisk leukæmi til at leve betydeligt længere uden sygdoms forværring eller død sammenlignet med Rituxan," siger dr. Sandra Horning fra Roche.
"Efter en fast behandling med Gazyva forblev folk behandlingsfri i næsten fire år i gennemsnit. Tid uden behandling er en vigtig overvejelse for ældre voksne med CLL, der ofte har andre sundhedsmæssige problemer."

