Leukæmi-rester kan afsløre CLL-patienters overlevelseschancer

Stigende overlevelse for patienter med leukæmi øger behovet for nye måder for forskere at vurdere behandlingssucces og overlevelse .

En ny dansk undersøgelse viser for ekspempel at overlevelsen for patienter med Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er steget dramatisk i de sidste 20-30 år.

Undersøgelsen af den danske overlevelse, som lørdag blev præsenteret på ASH af Caspar da Cunha-Bang fra Roskilde Hospital, viser en total dødelighed, der er ved at nærme sig raske personer.

Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Statens Serum Institut og Rigshospitalet og understreger et behov for nye markører, der kan sige noget om helbredelses- og overlevelseschancer, hvis forskere skal kunne sammenligne virkninger af nye behandlinger.

I 2013 var den fem-årige overlevelse ifølge kræftens Bekæmpelse 89 procent for kvinder og 79 procent for mænd.

Ifølge den nypræsenterede undersøgelse på ASH (Abstract 1740) er dødsrisikoen for CLL-patienter reduceret fra 3,47 gange i perioden 1978-1994 til 2.09 gange i 2005-2013 sammenlignet med raske danskere.

Med disse stigende overlevelsesrater bliver det mere og mere påtrængende for både læger og forskere, at finde markører, der kan sige noget om effekterne af ny medicin. Ellers er man måske nødt til at følge patienter i mere end et årti for at kunne konstatere, at ny medicin er bedre end den gamle.

Men i forhold til CLL har en gruppe forskere støttet af Roche måske fundet en markør, der kan bruges som prediktor for progressionsfri overlevelse.

Minimal Residual Disease (MRD) er populært sagt kræftrester efter behandling for leukæmi og en af de vigtigste årsager til tilbagefald.

Men ifølge den ny undersøgelse, der præsenteres mandag på ASH (Abstract 720)  kan disse kræftrester også sige noget om overlevelseschancerne for i hvert fald CLL-patienter.

Patienter med CLL, der her et MRD-niveau på under 1 klonal celle pr 10.000 leukocytter i perifert blod ved afslutningen af den indledende behandling anses for at være MRD-negative, og har vist sig at opleve væsentligt forbedret progressionsfri overlevelse.

Baseret på en retrospektiv analyse af tre multicenter, randomiserede, fase 3 kliniske forsøg fra det tyske CLL Study Group med tilsammen 1203 patienter, håbede forskerne at kunne se en sammenhæng mellem MRD-niveauer og overlevelse.

MRD blev hos patienterne i to af grupperne, CLL8 og CLL10, målt med 4-farve flowcytometri, mens MRD hos den tredje gruppe blev målt med ASO RQ-PCR. Begge metoder har en detektionsgrænse på 1 CLL celle / 10.000 leukocytter.

Patienter der ikke havde noget måleligt MRD resultat, men havde sygdomsprogression eller døde kort efter 6 behandlingscykler blev inkluderet og klassificeret som MRD positiv.

Efter forskellige analyser kunne forskerne konkludere at MRD-målinger viser sig i behandlingseffekten i forhold til progressionsfri overlevelse med hensyn til kemoimmunterapi. Resultaterne tyder også på, at behandlingseffekt på overlevelsen kan forudsiges ud fra MRD respons.

Kort sagt kan resterne af leukæmiceller afsløre risikoen for tilbagefald samtidig med at disse restcellers reaktion på behandling også kan sige noget om CLL-patienters overlevelseschance.