Nyt studie tester lovende tabletkombination til BRAF-patienter

Et multicenterstudie afprøver nu i fase 2 en kombination af to tabletbehandlinger til behandling af patienter med BRAF-mutation. Lederen af de hæmatologiske forsøg i Rigshospitalets fase 1-enhed forventer høje responsrater.

En kombination af to tabletbehandlinger ser ud til at forbedre udsigterne for alvorligt syge patienter med en bestemt mutation i deres kræftceller. Det viser de foreløbige resultater fra et eksperimentelt multicenterstudie, som Rigshospitalets Fase 1-enhed er en del af, fortæller overlæge på Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet, Martin Hutchings, der leder de hæmatologiske forsøg i Fase 1-enheden.

”Vi forventer at se høje responsrater hos patienter, som ellers ville være svært tilgængelige for behandling. Det vil sige patienter, som enten ikke responderer på andre behandlinger, eller hvor behandlingerne har kortvarig effekt. Det er en behandling, hvor du tager én pille to gange om dagen og en anden pille én gang om dagen, og hvor bivirkningerne er meget beskedne. Det er meget elegant,” siger Martin Hutchings.

Studiet undersøger den samlede responsrate af kombinationen af proteinkinasehæmmerne dabrafenib og trametinib hos forsøgspersoner med sjældne BRAF V600E muterede kræftformer med fremskreden sygdom. Studiet inkluderer patienter fra førende fase 1-enheder i både Europa og USA.

God effekt hver for sig

Kombinationen af de to stoffer har været testet på 20 hårcelleleukæmipatienter i fase 1, hvor forskerne blev klogere på bivirkningerne og fandt den rigtige dosiskombination.

Nu testes kombinationsbehandlingen i fase 2. Her undersøges det, hvor stor en andel af patienterne behandlingen virker på, og varigheden af responsen. Studiet omfatter ikke kun hårcelleleukæmipatienter, men også andre patienter med BRAF-mutation, blandt andre patienter med galdevejskræft, anaplastisk thyreoideacancer, gastrointestinal stromal tumor (GIST), modermærkekræft og adenokarcinom i tyndtarmen. Det er også meningen, at der skal inkluderes patienter med knoglemarvskræft, hvor cirka to procent af patienterne har BRAF-mutationen.

Tidligere forsøg har vist, at dabrafenib og trametinib hver for sig har en god effekt på stort set alle patienter med BRAF-mutation. Baggrunden for at give de to stoffer i kombination er, at stofferne, når de gives hver for sig, ikke har en særlig lang virkning. Det ændrer sig, når stofferne gives i kombination med hinanden, fortæller Martin Hutchings:

”Studier på modemærkekræft har vist, at det antal patienter på, hvem behandlingen virker, ikke er specielt meget større, når man giver kombinationen frem for ét stof. Men varigheden er op til tre gange så lang, når man giver kombinationsbehandlingen. Ved hårcelleleukæmi, som er lettere at behandle end modermærkekræft, og hvor der derfor er endnu større sandsynlighed for,

at behandlingen virker, har vi forhåbninger om, at responsvarigheden bliver rigtig lang, forhåbentlig mange år,” siger Martin Hutchings.

BRAF-studiet forventes afsluttet i slutningen af 2016.

Eksempel på fremtidens behandling

Studiet er et eksempel på en moderne kræftbehandling, hvor sygdomme defineres ud fra molekylære faktorer frem for det organ, de befinder sig i, fortæller Martin Hutchings:

”Det er et godt eksempel på den fremtid, som kræftbehandlingen går ind, hvor vi behandler på baggrund af molekylære targets snarere end primære organer. Det vil i dette tilfælde sige, at vi behandler en patient, fordi vedkommende har en BRAF-muteret tumor og ikke fordi, vedkommende har f.eks. modermærkekræft. Førhen sorterede man sygdomme efter organer. Nu, hvor vi ved mere, giver det mere mening at inddele patienterne på en anden måde. BRAF-studiet er et eksempel på et nyere, mere elegant behandlingsprincip, som vi forventer os en masse af.”

Fordi de nye behandlinger er så målrettede, er de også mere sikre, fortæller Martin Hutchings:

”Kemoterapi giver mange bivirkninger, fordi det er så uspecifikt og virker på alle mulige celler. En mere targeteret behandling, som er orienteret mod bestemte syge celler, har den fordel, at den ofte ikke virker ret meget på de raske celler. Derfor er bivirkningsprofilerne på de nye stoffer meget bedre, men derfor virker de også kun på nogle få patienter, som har en specifik feature i deres celler, som man går efter,” siger han og tilføjer:

”Vi er i gang med en langsom, stille revolution. Lige meget hvor meget wonder drug en behandling udnævnes til at være, er langt de fleste stoffer, der udvikles nu om dage, kun beregnet til ganske få patienter. For jo mere målrettede de bliver, jo mere snæver bliver målgruppen også.”