Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

Regeringen ønsker en national handlingsplan, der kan understøtte udviklingen af målrettet og personlig medicin ved at afdække og bruge biomarkører og genetik til at finde den rette medicin til den rette patient. En markant andel af deltagerne i Hæmatologisk Tidsskrifts spørgeskemaundersøgelse har erklæret sig enige i denne målsætning.

Savner centraliserede diagnostiske laboratorier

”Diagnostik er lige så vigtigt som behandlingsdelen. Hvis diagnostikken ikke er i orden, risikerer vi, at behandlingen ikke passer til patienten, og så får du et dårligere resultat. I værste fald kan det være fatalt.”

Sådan siger overlæge Ida Schjødt og peger samtidig på, at manglende laboratoriedata kan være en af årsagerne til, at vi ikke ligger højere med hensyn til kræftoverlevelsen, end de lande, vi hidtil har sammenlignet os med.

Hendes kommentarer falder i anledning af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Hæmatologisk og Onkologisk Tidsskrift.

Her svarer 78 procent af 78 deltagere i undersøgelsen, at de mener, der er behov for en national handlingsplan for personlig medicin og brugen af biomarkører og genetik. Kræftlægerne har derved klart tilkendegivet, at de er enige i en af regeringens målsætninger med Kræftplan IV.

”Man ønsker i højere grad individualiseret behandling, men så er det kliniske ikke længere nok. Vi skal have laboratoriedata,” siger overlæge og laboratoriechef Ida Schiødt, der forestiller sig store diagnostiske laboratorier, hvor man samler udstyr og ekspertise, og hvor der er mulighed for erfaringsudveksling mellem klinikere og laboratorielæger. Og efterspørgslen blandt klinikerne er stor.

På Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik sidder overlæge Ida Schjødt, der også er chef for Hæmatologisk Markør Laboratorium, med et frustrerende og tilbagevendende problem. Det handler om laboratoriedata og måden, de kommer frem på.

”Når vi står med en patient og skal stille en diagnose, kan vi komme ud for at sende prøver til mange forskellige laboratorier. Vores agt er at hjælpe patienten, men det kan være svært at have tilstrækkeligt detailkendskab til de efterhånden meget avancerede tekniske undersøgelser, og når man så selv skal strikke svarene sammen, er det ikke sikkert, at man tolker det samlede resultat optimalt.

Det er vigtigt i højere grad at inddrage diagnostikken, end man gør i dag, og ikke kun fokusere på det kliniske. Især i lyset af den kommende kræftplan IV,” siger Ida Schjødt, der til sin undren er ude for, at de samme analyser nogle gange bliver udført flere steder i samme omgang.

Individuel behandling

”Hovedproblemet er, at man i højere grad ønsker individualiseret behandling. Men så er det ikke nok at se og mærke på patienten, det kliniske er ikke længere tilstrækkeligt, man skal have laboratoriedata,” siger Ida Schjødt.

Hun gør opmærksom på, at der indgår individuel behandling ud fra biologiske markører i oplægget til Kræftplan IV: ”Det er lige så vigtigt som behandlingsdelen. Hvis diagnostikken ikke er i orden, risikerer vi, at behandlingen ikke passer til patienten, og så får du et dårligere resultat. I værste fald kan det være fatalt. Det kunne være en af årsagerne til, at vi ikke ligger højere med hensyn til kræftoverlevelsen, end de lande, vi hidtil har sammenlignet os med.

Hvis man i stedet opbygger åbne, centraliserede og højt specialiserede diagnostiske laboratorier, kunne man samle både udstyr og ekspertise. Det ville mindske omkostningerne, men også styrke forskningen og øge det tværgående og internationale samarbejde, hvis man organiserer det rigtigt. ”Det er lykkedes i andre lande, for eksempel har man i Göteborg et stort laboratorium, hvor man foretager kromosomanalyser, markøranalyser, dna-analyser og patologiske undersøgelser,” siger Ida Schjødt.

Mangler sparring

”Vi kunne i høj grad også have glæde af konferencer, vi mangler nogen at sparre med, og vi savner erfaringsudveksling,” siger Ida Schjødt.

”Jeg kan jo se det fra begge sider, som både kliniker og laboratoriechef, og vi har haft multidisciplinære konferencer, hvor laboratorielæger og klinikere samles. Der er en meget stor efterspørgsel blandt kolleger, men det er ikke muligt i hverdagen, så vi må selv opsøge det. Vi prøver, men der ikke afsat ressourcer, det er noget, vi gør uden for arbejdstid. Men det er ikke holdbart i længden, i stedet bør det være noget, man også satser på ledelsesmæssigt.”

Hun oplyser, at man i Dansk Hæmatologisk Selskab vil tage spørgsmålet op for at få skabt et pres og få det med i Kræftplan IV.

Intet center på Rigshospitalet

På Rigshospitalets hjemmeside kan man læse om det store nybyggeri, der er i gang. Men det ser ikke ud til at omfatte et diagnostisk laboratoriecenter?

”Nej, der er overhovedet ikke tænkt på diagnostisk center eller nogen form for sammenlægning af de mange, mange laboratorier, der findes på Rigshospitalet,” svarer Ida Schjødt.

"Den nye hjemmeside ’Labportalen’ er et skridt i den rigtige retning, men den giver kun en lille bitte hjælp til at få et samlet overblik over de laboratorier, der findes på Rigshospitalet, og hvad de laver af undersøgelser. Der er ingen hjælp at hente for lægen til at få en samlet fortolkning af resultaterne fra de forskellige laboratorier. Det nye byggeri skal stå færdigt i 2018, men hvis man skal tænke fremad, bør man også indarbejde et moderne diagnostisk centrallaboratorium. Ellers kan man om få år sidde og ærgre sig og undre sig over, at man ikke tænkte på det i tide.”.

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bo Karl Christensen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kommerciel direktør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Helle Torpegaard - redaktionschef

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

Tilknyttede journalister

Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
Anne Westh - allround
Natacha Houlind Petersen - allround
Jette Marinus - respiratorisk
Thomas Telving - allround
Hani Abu-Khalil - allround
Gurli Kløvedal, kultur
Filip Granlie, kultur

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Nina Bro
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektkoordinator
Annette Svanemose
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Assistent
Emma Meisner
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether