Danske hæmatologer er foran de amerikanske

Peter Hokland

Amerikanske hæmatologer og hæmatopatologer har udarbejdet en ny guideline, der skal forbedre diagnosticeringen og dermed behandlingen af akut anæmi, De er på linje med, hvad de hæmatologiske afdelinger allerede gør i Danmark, hvor man arbejder tæt sammen og følger samme protokol. Og kvaliteten er høj, siger professor.

”Der står alle de rigtige ting, men ikke noget der rusker op i os i Danmark”, siger professor Peter Hokland, da Hæmatologisk Tidsskrift præsenterer ham for den nye guideline, som American Society of Hematology, ASH, og The College of American Pathologists, CAP, netop har publiceret.

Peter Hokland er lærestolsprofessor, dr.med., og overlæge på Hæmatologisk afdeling R, Aarhus Universitetshospital, og spørgsmålet til ham var, om danske hæmatologiske afdelinger kunne blive inspireret af den ny guideline. Men han er ikke imponeret.

”Denne guideline indeholder 27 statements med forskellige grader af anbefalinger, andre mere kraftige end andre. De er på linje med, hvad vi gør herhjemme, og vi har et tæt samarbejde mellem afdelingerne. Jeg opfatter det sådan, at de amerikanske hæmatologer har et stærkt ønske om at øge kvaliteten, fordi der er steder i USA, hvor de sakker agterud, og hvor man ikke foretager så mange undersøgelser, som man bør. Nogle gange er jeg overrasket over, hvor lidt man gør.” 

USA er bagud

Guidelinen er udarbejdet af et interdisciplinært team af amerikanske hæmatologer og hæmatopatologer, som systematisk har gennemgået evidensbaserede artikler med henblik på at definere den anbefalede kliniske information og de laboratorietests, der er nødvendige for at kunne stille en korrekt diagnose på akut leukæmi og dermed forbedre behandlingen.

Men der er stor forskel på amerikanske og danske forhold, påpeger Peter Hokland: ”Vi kan ikke overføre amerikanske resultater til Danmark, da en ikke uvæsentlig del af undersøgelserne foregår via private firmaer. Og i USA har de problemet med forsikring, der begrænser, hvad der kan foretages. I Danmark er det de patologiske institutter eller de hæmatologiske afdelinger, der foretager disse undersøgelser. Alle vegne med høj kvalitet,” siger han.

”USA er en smule bagud, man anvender stadig patologiske metoder, som jeg mener er overhalet af andre molekylærbiologiske metoder. Hvis man eksempelvis ser på karyotyping, er det ikke alle steder i USA, man undersøger det, og overraskende mange patienter får ikke foretaget en cytogenetisk undersøgelse, hvilket betyder, at de klarer sig dårligere.”

Indkaldt af FDA

”Med danske øjne lærer man ikke så meget af den guideline. Meget af det, de anbefaler, har jeg selv sat op i mit laboratorium, især med hensyn til minimal restsygdom, MRD, hvor man kan opstille analyser, så man kan følge behandlingen. Dér er de heller ikke så godt med i USA. Jeg har været indkaldt af FDA netop om MRD-analyser, fordi man ønskede at få det sat i system. Men der skete ikke noget.”

Peter Hokland nævner, at i Tyskland foregår en del af behandlingen af leukæmi i privat regi, hvor de privatpraktiserende speciallæger selv skal udrede patienterne. Det foregår ofte via et laboratorium i München, som Peter Hoklands forskningsgrupper arbejder sammen med. ”Laboratoriet betjener 40 mio. tyskere. Det kører til ug med kryds og slange, og de giver svar på rekordtid,” siger han.

Flere eksperter har, blandt andet i dette tidsskrift, givet udtryk for et ønske om centraliserede og højt specialiserede diagnostiske laboratorier, hvor man samler udstyr og ekspertise, arbejder tværfagligt og får de samlede resultater digitalt. Hvad mener du?

”Jeg kan sagtens se, at der er fordele ved stordrift, og der kan måske vindes noget, hvis man arbejder på tværs af regionsgrænserne,” svarer Peter Hokland, ”men her i Region Midt kommer alle svarene elektronisk, og vi ser resultater, der kommer forskellige steder fra, og modtager altså ikke et samlet svar. Men lur mig om jeg ikke godt kan finde ud af at tolke dem.”

Samarbejde Aalborg-Aarhus

Peter Hokland mener, at man risikerer, at resultaterne kommer til a smitte hinanden, hvis det er andre end modtageren, der prøver at samle trådene:

”Skal man give svar på alle de forskellige discipliner samtidigt, så modtageren kun ser ét svar, risikerer man at komme til at se bort fra de uoverensstemmelser, der måtte være. Og det er de uoverensstemmelser, der nogle gange kan lede på rette vej, eksempelvis til personlig medicin,” siger han og tilføjer, at ’vi er så danske, at vi gerne vil have en eller anden form for nærhed med det, vi har at gøre’.

”Den amerikanske rapport er et resultat af, at man i USA har meget større kvalitetsforskelle, men det er ikke tilfældet i Danmark, hvor vi er gode til at undersøge og følge patienterne. Vi bruger alle de samme retningslinjer, vi kører efter den samme engelske protokol. Og min forskningsgruppe har været med til at designe de molekylærbiologiske analyser, man bruger til at følge minimal restsygdom, i samarbejde med både England og Tyskland.”

Peter Hokland fortæller, at de hæmatologiske afdelinger i Aalborg og Aarhus i de næste tre år vil samle kræfterne og udvikle nye metoder, der vil forbedre behandlingen. Og at bioinformatikken vil blive et vigtigt element:

”Vi har ansat en række bioinformatikere, som skal sørge for, at de enorme datamængder, vi indsamler, kommer patienterne til gavn så hurtigt som muligt. Vi skal hele tiden gøre os skarpere.”

225 danskere rammes hver år af akut leukæmi.

Den nye amerikanske guideline kan ses her: 

http://www.archivesofpathology.org/doi/pdf/10.5858/arpa.2016-0504-CP?code=coap-site