’Stregkoder’ viser blodets stamtræ
Ved at give stamceller en slags stregkode har forskere ved Lunds Universitet gjort det muligt at overvåge både store blodcellepopulationer og individuelle blodlegemer og se forandringer over tid.
Blandt andet opdagede forskerne, at stamceller gennemgår forskellige stadier, hvor evnen til at genoprette immunceller skifter.
De nye resultater er publiceret i Immunity og er et skridt i retning af at forstå de processer, der skaber et tilstrækkeligt immunforsvar hos mennesker, der lider af blodsygdomme og autoimmune sygdomme.
Ved at markere stamcellerne med en ’stregkode’ har de svenske forskere kunnet se, hvordan individuelle stamceller i blodet er forskellige fra hinanden, og hvordan deres funktioner ændrer sig med alderen.
For eksempel har en af de hidtidige teorier gået på, at de hvide blodlegemer stammer fra specialiserede stamceller, som kun er aktive under fosterstadiet. Ved hjælp af stregkoder, har forskerne dog vist, at dette ikke er tilfældet. Derimod er det de samme stamceller i den voksne person, men cellerne har mistet deres evne til at regenerere hele immunsystemet. Ved at tilføje et protein, der normalt kun findes i stamceller fra fosteret, har forskerne været i stand til at genopbygge deres foster-tilsvarende kapacitet til at producere hvide blodlegemer.
Forskernes resultater viser, at stamcellerne går gennem forskellige stadier, hvor deres evne til at danne alle typer immuncellepopulationer skifter. Så det er muligt så at sige at skrue tiden tilbage og ved hjælp af proteinet genskabe en fosterlignende status.
Det kan være vigtige oplysninger for leukæmisygdomme, hvor knoglemarvstransplantation er en af behandlingerne. Her erstattes patientens blodsystem med celler fra voksne donorer, hvilket kan betyde, at de B-celler, som kun produceres i fosterstadiet, går tabt.
