Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin


Diagnostisk Center Svendborg finder dobbelt så mange kræfttilfælde med styrket pakkeforløb

Diagnostisk Center Svendborg har fordoblet antallet af opdagede kræfttilfælde gennem deres diagnostiske pakkeforløb, og resultatet er stabilt over tid, viser nyt studie. En ny database skal forbedre pakkeforløbet yderligere og vil kunne hjælpe andre centre med at få indsigt i pakkeforløbets anvendelse, som lige nu varierer på tværs af regioner.

En patient, som får stillet en kræftdiagnose efter, at en læge har haft mistanke om alvorlig sygdom på baggrund af uspecifikke symptomer (en såkaldt MAS-patient), har typisk ikke været gennem det diagnostiske pakkeforløbs hurtige udredning. Det burde de ellers, for det kan have negative følger for patienten i og med, at tiden til diagnose kan blive forlænget, og sygdommen potentielt kan nå at forværres i perioden op til, at behandlingen igangsættes.   

Derfor er der også stolthed at spore på Diagnostisk Center (DC) Svendborg, hvor hospitalslæger har samarbejdet tæt med de fynske praktiserende læger om netop at styrke anvendelsen af diagnostisk pakkeforløb. Og deres anstrengelser har båret frugt.

Resultatet af samarbejdet har udmøntet sig i et nyt dansk retrospektivt kohortestudie, publiceret i tidsskriftet British Journal of Cancer. Studiet er på verdensplan det største af sin slags med hele 6.698 MAS-patienter.

Formålet med studiet, der er lavet i samarbejde med blandt andet Kræftens Bekæmpelse, har været at undersøge anvendelsen af diagnostisk pakkeforløb over tid i Svendborg samt om DC Svendborg har formået at forbedre brugen af pakkeforløbet i samme periode.

I det nye studie viser forskerne, at de gennem etablering af en lokal database med informationer på MAS-patienter og gennem løbende samtaler med praktiserende læger om deres brug af pakkeforløbet har forbedret anvendelsen af pakkeforløbet i Svendborg. Flere MAS-patienter henvises derfor i dag til diagnostisk pakkeforløb på centeret i Svendborg, og dobbelt så mange kræfttilfælde opdages derigennem. Det gælder blandt andet tilfælde af lymfekræft. 

”Vores data peger på, at det diagnostiske pakkeforløb sådan set er en succes, har et stort potentiale, og at der grund til at bevare det og arbejde på at forbedre forløbene på tværs af regionerne,” siger Peter Thye-Rønn, ledende overlæge på DC Svendborg og sidsteforfatter på studiet.

Han bliver suppleret af medforfatter og ph.d. Rasmus Birkholm Grønnemose, der er tilknyttet DC Svendborg som forsker og patientforløbskoordinator.

”Der er en del patienter, som ikke bliver fundet via diagnostisk pakkeforløb, som potentielt vil kunne blive henvist til diagnostisk pakkeforløb for hurtig udredning. Samtidig peger vores studie på en fremadrettet løsning, som kan hjælpe andre centre med at belyse, hvordan deres pakkeforløb anvendes,” siger han.

Database skal hjælpe på kvalitetssikring

Helt konkret  viser det nye studie, at henvisningsraten til diagnostisk pakkeforløb hos DC Svendborg steg fra cirka 114 per 100.000 personer i 2014 og stabiliserede sig omkring 214 i perioden 2017 til 2021. Samtidig steg kræftopdagelsesraten for nye kræfttilfælde på Fyn diagnosticeret gennem diagnostisk pakkeforløb fra tre til seks procent. Det vil sige, at en større andel af kræftdiagnoser stilles gennem diagnostisk pakkeforløb i dag end tidligere. Lymfekræft var i blandt de fem primære kræftformer, der hyppigst blev stillet gennem pakkeforløbet. 

Ifølge Rasmus Birkholm Grønnemose og Peter Thye-Rønn kunne opdagelsesraten (detektionsraten) for pakkeforløbet i princippet komme op på cirka 18 procent ud af alle nye kræfttilfælde. Det er dog et usikkert tal, pointerer de, da der endnu ikke er et detaljeret og nutidigt overblik over, hvordan vejen til kræftdiagnose går for patienter med uspecifikke alvorlige symptomer – og hvor mange danske MAS-patienter, der reelt er på årsbasis.

Forskerne håber, at deres MAS-database, som de har anvendt i forbindelse med studiet, kan kaste lys over mørketallet. Forskerne håber, at Danske Regioner eller en anden myndighed vil give økonomisk støtte til oprettelse og drift af databasen, som så også skal kunne rumme oplysninger om, hvordan en kræftpatients symptomer præsenterer sig inden diagnose, hvilken udredning der vælges af lægen, og hvilket udbytte diagnostisk pakkeforløb medfører.

”Databasen giver en styrke i forhold til at fastslå, hvad det er for nogle patienter, som henvises til pakkeforløbet, og hvad de fejler,” siger Peter Thye-Rønn.

”Sådan en database kan blandt andet give os mulighed for at undersøge, hvorfor der ikke bliver henvist flere MAS-patienter til diagnostisk pakkeforløb. Eller om der er MAS-patienter, som bliver afvist på et diagnostisk center efter henvisning til pakkeforløbet. På den måde kan vi finde ud af, om der er et eller andet, der går galt i udredningsforløbet, eller om der er nogle bestemte almenpraksis-klinikker, som ikke henviser nok,” siger Peter Thye-Rønn, der refererer til et dansk spørgeskema-studie fra 2021, som viser, at diagnostisk pakkeforløb anvendes forskelligt på tværs af landets regioner og diagnostiske enheder.

Det nye studie underbygger funktionen af sådan en database, ifølge de to forskere, og viser hvordan man ved brug af en database kan opgøre mørketallene og få et løbende billede af anvendelsen af diagnostisk pakkeforløb.

”Vores studie kan dermed være springbræt for andre diagnostiske enheder i Danmark og måske også resten af Norden, hvis de kan se potentialet i en database og have lyst til at ’være med’. Man kan derefter se på, om der er centre eller enheder, som gør det bedre end andre, hvor man kan måle på både konversionsraten (hvor mange pakkeforløb ender i kræftdiagnose, red.), henvisningsraten og måske det vigtigste parameter: detektionsraten. En succesfuld kræftpakke kræver, at alle de rigtige henvises og accepteres i et kræftpakkeforløb, hvilket er en fælles opgave imellem især almen praksis og de diagnostiske centre,” siger Rasmus Birkholm Grønnemose.

Bekymring fra almen praksis

Jens Søndergaard, professor i almen medicin på Syddansk Universitet, støtter oprettelsen af en sådan database og forsøget på at forbedre diagnostisk pakkeforløb på landsplan, men han er samtidig bekymret for, at en database kan føre til, at hospitalssektoren bliver endnu mere fokuseret på symptommønstre og patientkategorier og glemmer gråzonerne undervejs.

”Vi skal passe på med, at vi ikke er ved at omdanne sundhedsvæsenet til et revisionskontor. Det sker ofte og hyppigere og hyppigere, at vores (almen praksis’, red.) henvisninger bliver afvist, fordi vi – sådan som jeg oplever det – har et system, der bliver mere og mere fokuseret på, at man skal krydse nogle bokse af,” siger Jens Søndergaard, der arbejder som praktiserende læge ved siden af sit professorat.  

Han mener, at der er en voksende tendens til, at værdien af den almenpraktiserende læges faglige intuition negligeres i systemet.

”Jeg er selv datamand, men jeg har så sandelig også respekt for, at der er nogle ting, som er svære at få data på. Men selvfølgelig skal vi have en database på dette område, men vi skal også tænke os om, for databasen må ikke bruges med hovedet under armen til at indsnævre kriterierne for pakkeforløbet endnu mere,” siger Jens Søndergaard.

I den nyeste udgave af retningslinjerne for Diagnostisk Pakkeforløb fra 2022 er der indskrevet en kort passus om lægens ’fornemmelse’, som kriterium for henvisning til MAS-pakken. Her står der:

”Symptombilledet, der vækker mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft, er varierende og kan også opstå på baggrund af lægens fornemmelse af, at patienten er alvorlig syg.”

Og det ønsker Peter Thye-Rønn bestemt ikke at underkende.

”Det skal ikke være en rigid database, som ikke levner plads til den kliniske intuition. Og det er der faktisk også gjort plads til i den database, vi allerede har lavet. Håbet er, at hvis man kan ensarte dataopgørelsen for pakkeforløbet, så vil vi kunne se, når der er noget der skiller sig ud. Så kan der rejses et flag og sige: Hov, der er et eller andet, der er helt anderledes i dette center, som gør, at man fanger flere eller færre kræfttilfælde.”

Håb for fremtiden

Arbejdet på Fyn og brugen af databasen har betydet, at lægerne på Diagnostisk Center Svendborg nu møder en ret homogen patientgruppe med et stabilt antal patienter om året, som også er illustreret i de publicerede data. Dertil kommer, at de har en ret konstant konversionsrate både i forhold til kræft og anden alvorlig sygdom, siger Rasmus Birkholm Grønnemose.

”Om den kan gøres bedre (med hensyn til konverteringsrate og detektionsrate, red.), er nu op til diskussion og kræver data fra de andre centre, hvor der lokalt kan være andre tilgange i forhold til udredning, henvisningsmønstre og afvisning af forløb. Disse andre tilgange kan være både gode og dårlige, men det kræver evidens for eksempel gennem opsamling af data i en national database,” siger Rasmus Birkholm Grønnemose. 

Peter Thye-Rønn supplerer.

”Men vi ved nu, med blandt andet vores studie, at MAS-pakken kan hjælpe en betydelig del af kræftpatienter til hurtig udredning.”

Forskerne fra Svendborg samarbejder nu med Kræftens Bekæmpelse om at undersøge det kontinuum af patienter, der ligger mellem MAS-patienter og gruppe 3-patienter, som har vage symptomer. Med undersøgelsen søger man at afdække, hvilke symptomer de har, når de møder sundhedsvæsenet, hvor mange der henvises til MAS-pakken, og hvor mange som udredes på anden vis samt det diagnostiske udbytte.

”Det får vi gjort op i Region Syddanmark i løbet af en halvanden års tid, og håbet er, at vi får beskrevet hele det her kontinuum af patienter med uspecifikke vage symptomer meget, meget bedre,” siger Peter Thye-Rønn.

Han håber desuden, at der med tiden vil komme mere præcise ’værktøjer’ til at adskille patienter med vage symptomer, som skyldes kræft fra patienter uden kræft eller anden alvorlig sygdom. Sådan et tiltag vil kunne løfte kræftudredningen i Danmark yderligere, håber han.

”Hvis man med modeller af forskellig slags kan blive bedre til at prædiktere, hvem der kan have anden alvorlig sygdom, og hvem der ikke fejler noget og ikke behøver at komme ind, så står vi et godt sted. Men det er fugle på taget indtil videre,” siger han og fortsætter:

”Vi har nogle præliminære blodprøve-data fra en del af MAS-populationen, der tyder på, at man måske kan lave en kunstig intelligens-baseret model, der kan støtte os som beslutningsværktøj, blot ud fra en blodprøve.”

Interessante fund fra studiet

Medianvarigheden af ​​undersøgelsesforløbet på DC Svendborg var 7 dage (IQR: 5-14) mål fra henvisningsdagen. 91 procent af undersøgelsesforløbene blev afsluttet inden for den danske standard på 22 dage.

Billeddiagnostik blev udført inden for 12 uger før første besøg eller under undersøgelsesforløbet hos 94,7 procent af patienterne med den foretrukne billeddiagnostiske type CT (82,0 procent), røntgen (22,9 procent), PET/CT (16,4 procent), og ultralyd (6,9 procent). I alt 6,5 procent af patienterne blev undersøgt med både CT- og PET/CT-scanning.

Ud af de knap 6.700 patienter, der blev henvist til pakkeforløbet i perioden 2014 til 2021, blev 1352 patienter (20,2 procent) diagnosticeret med kræft. 8,6 procent var tilbagefald fra en tidligere kræftdiagnose.

De fem hyppigste typer primær cancer, der blev fundet, var lungekræft (3,3 procent af alle henviste patienter), lymfom (2,5 procent), tyktarms-/endetarmskræft (2,1 procent), bugspytkirtelkræft (1,7 procent) og øvre mave-tarmkræft (1,3 procent).

De fem mest almindelige tilbagevendende kræftformer var brystkræft (33,3 procent af alle tilbagevendende kræftformer), kolorektal cancer (14,8 procent), prostatacancer (8,3 procent), malignt melanom (7,4 procent) og øvre mave-tarm-kræft (5,6 procent).

Chefredaktører

Kristian Lund
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nina Vedel-Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nordisk annoncedirektør

Marianne Østergaard Petersen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse

Schæffergården
Jægersborg Alle 166
2820 Gentofte
CVR: 37 21 28 22

Kontakt

Annoncer
Jobannoncer
Kontaktinfo
Abonnement, kontakt:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Redaktionschef

Helle Torpegaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Journalister

Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

Bo Karl Christensen, redaktionsleder
Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
Christina Alfthan - patientrettigheder

Tilknyttede journalister

Natacha Houlind Petersen - allround
Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
Berit Andersen – psykiatri
Jette Marinus - respiratorisk
Maria Cuculiza - kultur
Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
Gorm Palmgren - onkologi
Hani Abu-Khalil - allround
Anne Westh - allround
Stephanie Hollender - allround
Thomas Telving - allround

Kommerciel afdeling

Annoncekonsulent
Malene Laursen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Annoncekonsulent
Helle Hviid
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Salgskonsulent, Sverige
Annika Östholm
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Webinarer
Majbritt Laustrup
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Administrativ koordinator
Anette Kjer Overgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konference koordinator
Christina Ludvig
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Projektledere
Susanne Greisgaard
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lisbet Møller Helweg
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Research
Birgitte Gether