Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

Lovende kombinationsbehandling dømmes ude

Et nyt fase 3-studie dømmer lenalidomid (Revlimid) i kombination med kemoterapi ude. Resultaterne fra det internationale multicenterstudie er netop blevet offentliggjort i Blood.

Studiet har undersøgt en kombination af melfalan, prednisolon og lenalidomid (MPR) efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling med lenalidomid over for kombinationen af melfalan, prednisolon og thalidomid (MPT) efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling med thalidomid. Studiet viser til forskernes overraskelse, at der ikke er signifikant forskel i hverken progressionsfri overlevelse eller samlet overlevelse de to behandlinger imellem. Det fortæller overlæge på Hæmatologisk Afdeling, Rigshospitalet, Morten Salomo, som er national investigator på studiet.

”Vores forventning var, at MPR var bedre end MPT, men det er det ikke. Før vidste vi ikke, hvor god eller dårlig en behandling MPR var. Studiet viser, at lenalidomid sammen med kemo ikke er en fordelagtig behandling, så nu kan vi udelukke behandling med MPR til patienter med nydiagnosticeret myelomatose,” siger Morten Salomo.

I studiet blev 668 nydiagnosticerede patienter med myelomatose, som var uegnede til stamcelletransplantation, randomiseret til enten at modtage ni fire-ugentlige cyklusser af MPT efterfulgt af thalidomid-vedligeholdelse eller MPR efterfulgt af lenalidomid-vedligeholdelse.

Resultaterne viste, at der ikke var forskel i hverken effekt eller overlevelse i de to grupper. I forhold til bivirkninger var der dog langt flere patienter, der oplevede neuropati i MPT-gruppen, mens der var mere hæmatologisk toksicitet i MPR-gruppen.

Morten Salomo fremhæver desuden, at der var stor forskel på, hvor længe vedligeholdelsesbehandlingen varede. Patienterne, der fik thalidomid, afbrød gennemsnitligt behandlingen efter fem måneder, mens de, der fik lenalidomid, gennemsnitligt modtog behandlingen i 17 måneder. På trods af en markant forskel i længden af vedligeholdelsesbehandling, var effekten af behandlingerne ens.

”Det er interessant, at de, der får længere behandling med lenalidomid, har samme effekt som dem, der får kortere behandling med thalidomid. Man skulle mene, at hvis man kan tåle en længere behandling, må det give bedre effekt, men sådan er det ikke,” siger Morten Salomo.

Overhalet indenom

Indtil for et års tid siden var MPT standardbehandling for nydiagnosticerede patienter med knoglemarvskræft, der ikke er egnet til stamcelletransplantation. Baggrunden for at undersøge de to kombinationer var at finde en standardbehandling, der var bedre end MPT, fortæller Morten Salomo.

”Thalidomid kan have nogle ubehagelige bivirkninger med neuropati, som omkring 20-30 procent af patienterne oplever. Derfor prøvede vi at erstatte thalidomid med lenalidomid, som stort set ikke har neuropati-bivirkninger. Vi ville altså prøve at forbedre behandlingen ved at skifte en del af medicinen ud med noget, vi mente, var bedre,” siger han.

Mens studiet kørte, blev det dog overhalet indenom af to studier, som har vist, at hhv. melphalan, prednison og bortezomib samt lenalidomid sammen med dexamethason er mere effektivt end MPT. De to behandlinger er nu godkendt og anbefalet som standardbehandling til nydiagnosticerede patienter med knoglemarvskræft af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).

Morten Salomo mener ikke, at der længere er grund til at behandle nydiagnosticerede patienter med hverken MPT eller MPR.

Samarbejde sikrer hurtige resultater

Studiet er det første samarbejde mellem den nordiske forskergruppe NMSG (Nordic Myeloma Study Group) og den hollandske forskergruppe HOVON. Samarbejdet gør det nemmere at inkludere tilstrækkeligt med patienter, fortæller Morten Salomo.

”Det er lidt skuffende for os at opdage, at der ikke er forskel mellem behandlingerne, når vi har lagt så meget arbejde i det. Men det positive aspekt er, at det er det første studie, hvor vi samarbejder med HOVON. For at få gode data kræver det mange patienter. Ved at samarbejde får man hurtigere et højt antal patienter med, og det gør, at man hurtigere får resultater,” siger han.

Studiets hastighed er væsentlig, for ikke, som i det nyligt afsluttede studie, at blive overhalet indenom, påpeger Morten Salomo:

”Der er god konkurrence på området, så hvis der går for lang tid, bliver studiet irrelevant, for så er andre allerede kommet videre med resultaterne.”

NMSG og HOVON fortsætter samarbejdet og satte i slutningen af 2015 gang i et nyt studie til ældre myelomatosepatienter, hvor de skal afprøve en kemofri kombinationsbehandling i form af thalidomid, dexamethason og den nye proteasomhæmmer ixazomib.

”Vi håber, der er god effekt og få bivirkninger. En fordel ved behandlingen er, at det er tabletter, så patienten skal ikke, som ved MPV-behandlingen ind på sygehuset hver uge og få en injektion. I stedet får han eller hun medicin med hjem en gang om måneden. Fremtiden er at kombinere de nye behandlinger, så det kan godt vise sig at have en god effekt at kombinere en proteasomhæmmer og en IMiD (thalidomid, red.). Vi håber, det er bedre end de eksisterende behandlinger,” siger Morten Salomo.

Læs den oprindelige artikel her: http://www.bloodjournal.org/content/early/2016/01/22/blood-2015-11-679415

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift